Kali

Kali – en forvinterhistorie af Peter Handke

foto (9)

2 stars

”En berømt sangerinde foretager en rejse, som fører hende til byen og berømmelsen tilbage til barndomslandet og moderen. Her kommer hun på sporet af et forvundet barn, et spor, som fører over vand, i en båd fuld af flygtninge, til byen Den Døde Vinkel, bygget på toppen af et enormt, hvidt saltbjerg, i hvis indre hun som en anden Orfeus må stige ned.

Kali er en fortælling om længsel og forløsning: længsel efter det oprindelige i mennesket i form af barnet, og forløsning af den menneskelige ensomhed og rodløshed i mødet med andre”.

Kali er oversat fra tysk (”Kali: eine Vorwintergeschichte”) og er skrevet af den tyske forfatter, Peter Handke. Det er en abstrakt fortælling, hvor læseren selv er aktiv i forhold til analysen af teksten; læseren skaber og finder derfor selv meningen med teksten. Det er historien om en kvinde, som vender tilbage til sin barndomsby for at finde sig selv igen på ny. Hele fortællingen er meget sanselig og rummer mange iagttagelser, hvilket gør det tungt for læseren, da der er mangel på dialog og handling. Dog er der mange smukke still-billeder, så det kunne antages at bogen ville egne sig som teaterstykke eller som filmmedie.

Teksten rummer mange spændende elementer. Som læser tager man ud på en rejse, som fører fra storbyen til barndomshjemmet med smukke beskrivelser af smuk natur. Vi følger hovedpersonens rejse, både fysik og psykisk. Det hvide saltbjerg ville i denne sammenhæng være symbolet på hovedpersonens rejse, både; tilbage til barndomshjemmet og genfindelsen af jeg’et, som skal findes i bunden af saltbjerget (i dybet af jeg’et).

”Hvis de overhovedet stadig kunne ønske – men heller ikke det er de længere i stand til – ville ønske at leve dernede, i minen, altid, dybt i jordens indre, fjernt fra dagens himmel […] Heller ikke drømme kan de længere, og det kan man se på dem, ikke sandt?”

Et andet symbol er flytningene i båden, som symboliserer rodløsheden i mennesket og den manglende følelse af at høre til, enten på grund af en manglende viden omkring individet eller de mange grænser, som altid er i bevægelse.

Der er mange interessante elementer i Peter Handkes historie, f.eks. ”rejsen” som tema. Her kan det både være rejsen fra storby til landsby, rejsen fra voksenlivet tilbage til det oprindelige; barndommen, men også rejsen mellem de fysiske og usynlige/psykiske grænser. Desuden vises der også en grænse og adskillelse af kroppen og sjælen. Det handler om selvet om at  finde hjem igen, og undersøge hvad det væsentlige er for individets eksistens.

Med historien Kali af Peter Handke føres man på en rejse ind i det psykologiske, som danner rammen om mennesket. Det er en historie om at genfinde den vigtige essens af livet, og efter en del tankestrøm bliver det en spændende historie. Derimod vil jeg mene, at det er en tung bog at komme igennem, selvom den kun er 138 sider. De mange iagttagelser og mangel på handling og dialog gør at den ikke er særlig læsevenlig, men det skal stadig understreges, at hensigten bag den er meget interessant. Det smukke i fortællingen er rejsen efter at finde sig selv igen, og finde tilbage til det oprindelige og det velkendte.

Advertisements

One thought on “Kali

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s