Celestine

Celestine af olga ravn

IMG_8236[1].JPG

3 stars


”En lærer på en kostskole er besat af historien om spøgelset Celestine. Med sig har hun sin nedtrykte kæreste Kim, bag sig en opvækst i en række sammenbragte familier. Som barn var hun skilsmissens sted, men nu lægger hun ansigt til et spøgelse. Kærligheden er blevet et arbejde. Hun går rundt på skolen om natten i en hvid kjole.
Celestine er Olga Ravns romandebut efter udgivelsen af digtsamlingen Jeg æder mig selv som lyng i 2012”.

Denne bog er noget ganske særligt. Den er enkel udefra, men utrolig dyb indeni. Det handler om at finde sig selv igen eller måske kan ”igen” slettes, da det for hovedpersonen handler om at finde sig selv – punktum. Hun har nemlig aldrig fuldstændig fundet sig selv efter en barndom med skilsmisse og en opvækst i en lang række sammenbragte familier. Hun har altid haft følelsen af ikke at høre til. Hun har ikke kunnet finde tilknytning i form af kærlighed eller venskaber. Hun afskærmer sig fra relationer og andre mennesker, så hun er i sig selv hjemløs.

”Jeg er vel min egen kiste. Jeg behøver ikke mere  for en levende begravelse end mig selv. Jeg bærer hjemløsheden rundt omkring i landet som et skab”

På et tidspunkt i fortællingen glider hun sammen med spøgelset Celestine, som blev begravet levende bag en mur. Hvor den ene slutter, starter den anden. Hun er en karakter, som til sidst bliver en skygge af sig selv. Hun bærer en hvid kjole og bliver næsten et genfærd, som ses gående stille rundt på den gamle skole med alle de gamle minder. Det eneste som adskiller hende fra Celestine er, at hun stadig trækker vejret.

”Den store forskel på Celestine og mig er, at jeg endnu ikke er død”.

Det er tydeligt, at hovedpersonen er skadet og ikke længere er et helt menneske. Barndommens indflydelse har skabt et hul indeni hende – et gråt element i den ellers sort-hvide verden.


”Jeg græder, og jeg ved ikke, om er af sorg over den barndom, der forsegles af rejsen, eller af glæde over stadig at kunne røre ved barndommen, i troen på at den endnu kan forandres”.

Med sin bog ”Celestine” har Olga Ravn skabt et meget spændende værk, hvor billedsprog, symboler og sproget afspejler fortællingen og bringer den videre. Hun fanger mennesket på godt og ondt. Hun beskriver basale elementer, som mennesket rummer og indeholder. Blandt andet ensomhed beskriver hun smukt og stærkt:

”Man kender sin ensomhed så godt, det er uudholdeligt. Intet er jeg så bekendt med i verden som min ensomhed, intet står mig mere nært”

Olga Ravn er vild… Hun besidder simpelthen et fantastisk talent. Det er et smukt sprog, der rammer læseren hårdt og kontant. Billedsproget rammer, hvor det gør ondt, er på nippet til det kvalmende, men samtidig rammer det dét, som inkapsler det smukke og allermest intime i mennesket. Jeg glæder mig til at læse mere! Ingen tvivl om at Olga Ravn er en forfatterinde, som er skabt til at blive i den danske litteratur.

 

Advertisements

One thought on “Celestine

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s