Etta og Otto og Russell og James

Etta og otto og russell og james af emma hooper

re (1).JPG

five stars

Tak til Forlaget Bazar & Plusbog.dk for anmeldereksemplaret!

 

Hvor skal jeg starte?
Det er sjældent, at jeg læser en bog, hvor jeg vender den side side og er ved at fælde en tårer på grund af afslutningen foran mig. Romanen ”Etta og Otto og Russell og James” af Emma Hooper er et helt særligt værk, som gjorde mig målløs.
Historien tager udgangspunkt i starten af 1900-tallet i Canada; den historiske periode, hvor mændene drager i krig, kvinderne bliver tilbage og arbejder på fabrik, og venter længselsfuldt på kærligheden, som de måtte sige farvel til, da mændene rejste. De tre karakterer (Etta, Otto og Russell) bor i den lille landsby, hvor alle kender hinanden. Livet er på denne tid centreret om høsten og familien, men det er tydeligt, at der finder historiske fremskridt sted, heraf; kvindernes rettigheder, da vi ser at kvinderne begynder at arbejde i løbet af romanen. Desuden er det tydeligt, at krigen gør indtryk på både mændene, som er afsted og frygter for deres liv hver eneste sekund, men også på kvinderne, som venter længselsfuldt derhjemme. Her er det tydeligt at se kærligheden, som blomstrer imellem Etta og Otto, og denne kærlighed danner et bånd – en usynlig tråd – mellem dem, som binder dem sammen. Ja, sommetider smelter de to karakterer næsten sammen.
Det er en skøn bog om venskab, relationer, ægteskab og vigtigst af alt; fortrolighed og tillid blandt to mennesker, som tydeligvis eksemplificeres i Etta og Ottos forhold. Bogens plot drejer sig om Ettas rejse, hvor hun med prærieulven James vandrer igennem Canada for at nå til kysten, så hun kan mærke vandet på sin egen krop. Dét hav, som de altid snakkede om og dét, som skilte Etta og Otto fra hinanden igennem krigen. Etta er 83 år gammel, så det er en dristig færd for en kvinde op i årene, så derfor bliver hun hurtig en sensation i hele Canada – men det er Etta ligeglad med. Hun vil bare gerne have lov til at gå. Derhjemme venter Otto på hende. Han er også 83 år gammel og kan mærke, at kroppen langsomt ældes og går i stå. Han laver mad fra Ettas opskrifter, de opskrifter, som hun brugte, da hun ventede på at han kom hjem fra krigen. Nu er det hans tur til at vente på at Etta vender hjem… Hvad end der er hendes hjem.

”Og hvad nu, hvis hun glemmer det? Spurgte Russell. Glemmer sit navn, sit hjem, sin mand? […] Det er ligesom før, sagde Russell. Det er ligesom før, bare omvendt. Der er byttet om på hende og dig”.

Emma Hooper har virkelig sproget i sin magt og det er tydeligt at se i bogens udvikling. Det er oftest stilheden, som gør mest indtryk. Alt hvad der ikke siges får mere betydning end hvad der siges. Jeg har aldrig oplevet en forfatter, som formåede altid at være et skridt foran læseren. Selv efter at have færdiglæst romanen, så er der mange elementer, der stadig er uklare, som resulterer at jeg bliver nødt til at læse den igen – og det gør jeg mig med glæde. Jeg kan godt lide, når man ikke er en alvidende læser – det sker oftest i ny-litteraturen, men ikke her, og Emma Hoopers værk har kun godt af, at man som læser ikke får alt at vide. Man kunne blive ved (og ved og ved…) at beskrive denne roman, da der er så mange fantastiske elementer i den. Den springer i tid og sted og oftest mellem de forskellige karakterer. Det er spændende at se verden gennem de forskellige karakterer, og samtidig få indblik i deres fælles historie.

”Det er forfærdeligt bare at give op. Det er forfærdeligt. Det giver mig lyst til at gøre noget og blive ved med at gøre noget og aldrig holde op med at gøre noget. Hvis vi gør noget, så er vi i live, og hvis vi lever, så vinder vi, ikke?”

Det var en meget speciel bog at læse og der går stadig dage, før at jeg finder ud af, hvorfor denne roman gjorde så stort indtryk på mig. Imens jeg læste om Etta og Otto, fik jeg fornemmelsen af at jeg fik deres hemmeligheder, tanker og historie at vide. Da jeg vendte sidste side, så fik jeg blanke øjne. Da jeg sagde farvel til Etta, Otto og deres spændende og interessante historie, så sagde jeg farvel til noget indeni mig selv, og samtidig bød jeg velkommen til et stort og litterært mesterværk, som jeg for evigt vil have i min erindring

Katakombens Hemmelighed

Katakombens hemmelighed af tom egeland

imagegen

4 stars

Læs mit review af Katakombens Hemmelighed her

“14-årige Robert rejser med sin mor til Rom for at udforske en katakombe – en gammel gravplads. En aften sniger han sig ned i katakomben på egen hånd. Men der gemmer sig andet end mystiske symboler nede i de underjordiske gange .

Roberts jagt på gådefulde tegn og symboler i den romerske katakombe går ikke ubemærket hen – samtidig er en gammel, magtfuld munkeorden kommet på sporet af Den hellige stjerne, en amulet, der kan betyde jordens undergang. Uden at vide det bliver  Robert en afgørende brik i et større spil.

Katakombens hemmelighed fortæller en spændende og højdramatisk historie om opklaringen af et 2000 år gammelt mysterium. Bogen  forener et nutidigt hverdagsliv med skole og fodboldtræning og en ung drengs tanker om livet og døden med spændende arkæologisk viden og kulturhistorie”.

FREAK CITY

Freak city af Kathrin Schrocke

5 (4).JPG

3 stars

Tak til Turbine & Bookeater.dk for anmeldereksemplaret!

Læs mit review af “Freak city” her

“Ungdomsroman om den svære kærlighed mellem hørende og døve …

16-årige Mika er forelsket i den smukke Sandra, men hun slår op – på lad os holde en pausemåden. Måske vil hun have ham tilbage senere, måske ikke. Mika er frustreret, men en dag møder han Lea i caféen´Freak City´. Lea er smuk, begavet – og døv. Han tiltrækkes, men tøver. Det samme gør hun. Kan de to mødes på tværs af deres meget forskellige verdner?

Freak City er en rørende, men også realistisk ungdomsroman om ung kærlighed med udfordringer. Det er ikke en rosenrød fortælling, tværtimod. Freak City tager alle problemer og forhindringer med ind i en nuanceret og stemningsfuld fortælling om, hvad det vil sige at være ung og døv. Og at være kæreste med en døv. Sandra vender tilbage i Mikas liv, og hendes reaktion på hans nye forhold giver et godt indblik i de fordomme, som døve må leve og kæmpe med hver dag. Så hvem er det, der i virkeligheden er de største freaks? De handicappede eller de fordomsfyldte?

Bogen er skrevet i et udramatisk, men alligevel effektfuldt sprog, der giver karakter til hovedpersonen Mika. Titlen Freak City er en sofistikeret hentydning til hørendes fordomme om døve – og omvendt. Bogens styrke er nemlig dens beskrivelse af de døve som stærke personligheder,ikke som stakkels ofre for deres handicap.

Den kendte tyske børne- og ungdomsforfatter Kathrin Schrocke har skrevet Freak City på baggrund af en grundig research, så bogen er anbefalelsesværdig, ikke kun som elementært spændende roman til den unge målgruppe, men til alle, som er interesserede i at vide mere om det at være døv i en hørende verden”.

MARIA RIVA – ULVENES MENNESKETØS

MARIA RIVA – ULVENES MENNESKETØS AF JENS S. HOLT

Q (6).JPG

2 stars

Tak til Forlaget Mellemgaard & Bookeater.dk for anmeldereksemplaret!

Læs mit review af “Maria Riva – Ulvenes Mennesketøs” her

“Maria Riva – Ulvenes Mennesketøs er et fabelagtigt eventyr, hvor dyr har menneskelige egenskaber, og hvor den menneskelige hovedperson bliver opfostret af dyr. Fortællingen handler om Mennesketøs, der efter dramatiske omstændigheder kommer til en ulveflok som ganske lille, hvor hun bliver opfostret af ulvestedmor Argélis. Pigen vokser op i den uspolerede, vilde natur, hvor hun har fortryllende og fornøjelige såvel som barske og farlige oplevelser sammen med de mange forskellige dyr.

Da Mennesketøs bliver ældre, lærer hun også det vilde skovfolk at kende. Efter gradvise tilnærmelser bliver hun endelig gode venner med dem. Hun lærer deres skikke og færdigheder og erfarer, hvad det vil sige at være menneske”.

Soul-prinsen

Soul-prinsen af Fredrik Brounéus

1 1  (3).JPG

4 stars

Tak til Turbine for anmeldereksemplaret!

Læs mit review af “Soul-prinsen” her

“En nat bliver den 18-årige George vækket af en banken på døren, og udenfor står hans nyligt afdøde bedstefar. Han er kommet for overdrage en livsvigtigt opgave til George.

Fra det tidspunkt er intet som før. Pludselig dukker der også en tibetansk munk op, Tenzin, som siger, at han skal guide George på rette spor og hjælpe ham mod hans fjender. Sammen med Tenzin og veninden Kaisa hvirvles han ind i en hæsblæsende jagt efter noget, der skal redde alle sjæle i verden – ja, faktisk hele jordkloden.

Men hvorfor er det netop George, der er valgt til at løse opgaven? Hvad er det, George ikke ved om sig selv, og hvem er hans fjender?

Følg George på denne forrygende rejse, der får ham til at se med helt nye øjne på livet og døden, efterhånden som han får de overraskende svar.

Soulprinsenen original sci-fi-historie, og bogen blev tildelt den newzealandske bogprisSir Julius Vogel Awardfor bedste ungdomsroman i 2013″.

Dublin

dublin af edward rutherford

m (18).JPG

3 stars

Tak til Forlaget Turbulenz & Bookeater.dk for anmeldereksemplaret!

Læs mit review af “Dublin” her

“Fra den internationale bestsellerforfatter til London og Sarum kommer nu en storslået episk roman om kærlighed, krig og politiske intriger i Irland gennem flere århundreder.

Den engelske succesforfatter Edward Rutherfurd har begejstret danske læsere og anmeldere med hans tempofyldte historiske romaner om New York, London og Paris, hvor han sammenfletter byernes fantastiske historie med almindelige menneskers liv.

I Dublin tager Rutherfurd læseren med på en fascinerende rejse gennem flere århundreder af Irlands historie og grundlæggelsen af den irske hovedstad, fortalt gennem de personer, der var tæt på de vigtige historiske begivenheder, mens de fandt sted.

Fra livet i det før-kristne Irland og de danske og norske vikingers bosættelser til vanhelligelsen af de irsk-katolske kirker og helligdomme under Henrik den 8″.

Læst i august 2015

Læst i august 2015

Jeg læste 9 bøger i august 2015. Listen står skrevet herunder og der medfølger links til anmeldelserne. Klik blot på titlen og den vil føre dig til anmeldelsen

foto (7).JPG

Patrick, Robert J.; Facing Ourselves in Silence, Vol. 1
Clausen, Nick; Udvalgt (Den Sidste Vindrytter, #1)
Preston, Natasha; Silence (Silence, #1)
Flaubert, Gustave; Madame Bovary
Ainsworth, Eve; 7 dage
Holst, Jens S.; Maria Riva – Ulvenes Mennesketøs
Schrocke, Kathrin; Freak city
Jordan, Lucia; Rush
Brouneus, Fredrik; Soul-prinsen

(Har du læst nogle af dem? Hvad var din oplevelse? Eller læste du en fantastisk bog i august 2015? Kommentér endelig. Det er skønt at dele læseoplevelser!)