Etta og Otto og Russell og James

Etta og otto og russell og james af emma hooper

re (1).JPG

five stars

Tak til Forlaget Bazar & Plusbog.dk for anmeldereksemplaret!

 

Hvor skal jeg starte?
Det er sjældent, at jeg læser en bog, hvor jeg vender den side side og er ved at fælde en tårer på grund af afslutningen foran mig. Romanen ”Etta og Otto og Russell og James” af Emma Hooper er et helt særligt værk, som gjorde mig målløs.
Historien tager udgangspunkt i starten af 1900-tallet i Canada; den historiske periode, hvor mændene drager i krig, kvinderne bliver tilbage og arbejder på fabrik, og venter længselsfuldt på kærligheden, som de måtte sige farvel til, da mændene rejste. De tre karakterer (Etta, Otto og Russell) bor i den lille landsby, hvor alle kender hinanden. Livet er på denne tid centreret om høsten og familien, men det er tydeligt, at der finder historiske fremskridt sted, heraf; kvindernes rettigheder, da vi ser at kvinderne begynder at arbejde i løbet af romanen. Desuden er det tydeligt, at krigen gør indtryk på både mændene, som er afsted og frygter for deres liv hver eneste sekund, men også på kvinderne, som venter længselsfuldt derhjemme. Her er det tydeligt at se kærligheden, som blomstrer imellem Etta og Otto, og denne kærlighed danner et bånd – en usynlig tråd – mellem dem, som binder dem sammen. Ja, sommetider smelter de to karakterer næsten sammen.
Det er en skøn bog om venskab, relationer, ægteskab og vigtigst af alt; fortrolighed og tillid blandt to mennesker, som tydeligvis eksemplificeres i Etta og Ottos forhold. Bogens plot drejer sig om Ettas rejse, hvor hun med prærieulven James vandrer igennem Canada for at nå til kysten, så hun kan mærke vandet på sin egen krop. Dét hav, som de altid snakkede om og dét, som skilte Etta og Otto fra hinanden igennem krigen. Etta er 83 år gammel, så det er en dristig færd for en kvinde op i årene, så derfor bliver hun hurtig en sensation i hele Canada – men det er Etta ligeglad med. Hun vil bare gerne have lov til at gå. Derhjemme venter Otto på hende. Han er også 83 år gammel og kan mærke, at kroppen langsomt ældes og går i stå. Han laver mad fra Ettas opskrifter, de opskrifter, som hun brugte, da hun ventede på at han kom hjem fra krigen. Nu er det hans tur til at vente på at Etta vender hjem… Hvad end der er hendes hjem.

”Og hvad nu, hvis hun glemmer det? Spurgte Russell. Glemmer sit navn, sit hjem, sin mand? […] Det er ligesom før, sagde Russell. Det er ligesom før, bare omvendt. Der er byttet om på hende og dig”.

Emma Hooper har virkelig sproget i sin magt og det er tydeligt at se i bogens udvikling. Det er oftest stilheden, som gør mest indtryk. Alt hvad der ikke siges får mere betydning end hvad der siges. Jeg har aldrig oplevet en forfatter, som formåede altid at være et skridt foran læseren. Selv efter at have færdiglæst romanen, så er der mange elementer, der stadig er uklare, som resulterer at jeg bliver nødt til at læse den igen – og det gør jeg mig med glæde. Jeg kan godt lide, når man ikke er en alvidende læser – det sker oftest i ny-litteraturen, men ikke her, og Emma Hoopers værk har kun godt af, at man som læser ikke får alt at vide. Man kunne blive ved (og ved og ved…) at beskrive denne roman, da der er så mange fantastiske elementer i den. Den springer i tid og sted og oftest mellem de forskellige karakterer. Det er spændende at se verden gennem de forskellige karakterer, og samtidig få indblik i deres fælles historie.

”Det er forfærdeligt bare at give op. Det er forfærdeligt. Det giver mig lyst til at gøre noget og blive ved med at gøre noget og aldrig holde op med at gøre noget. Hvis vi gør noget, så er vi i live, og hvis vi lever, så vinder vi, ikke?”

Det var en meget speciel bog at læse og der går stadig dage, før at jeg finder ud af, hvorfor denne roman gjorde så stort indtryk på mig. Imens jeg læste om Etta og Otto, fik jeg fornemmelsen af at jeg fik deres hemmeligheder, tanker og historie at vide. Da jeg vendte sidste side, så fik jeg blanke øjne. Da jeg sagde farvel til Etta, Otto og deres spændende og interessante historie, så sagde jeg farvel til noget indeni mig selv, og samtidig bød jeg velkommen til et stort og litterært mesterværk, som jeg for evigt vil have i min erindring

Advertisements

One thought on “Etta og Otto og Russell og James

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s