I kamp mod tiden

I kamp mod tiden af ben elton

yel (2).JPG

3 stars

Tak til Forlaget Turbulenz for anmeldereksemplaret!

 

I kamp mod tiden er skrevet af Ben Elton. Han er blandt andet også kendt for romanen Brødre.

Tidsrejse er et begreb, som fascinerer mange indenfor litteraturens genre. Hvordan har vi levet? Hvordan var det? Hvordan føltes det på egen krop? Lydene? Duftene? Hvem har ikke drømt om at få lov til at rejse tilbage i tiden og sætte sine fødder på en jord, som er velkendt, men alligevel føles fremmed.

Det er svært at slippe afsted med at skrive en roman om tidsrejser, for det er kompliceret og alle de historiske facts skal være grundigt researchet, men det lykkes i den grad for Ben Elton. Det er meget detaljeret og interessant research, som han har gjort i sig i forbindelse med udarbejdelsen af bogen. Ex-soldaten Hugh rejser tilbage til starten af 1900-tallet, hvor han skal forhindre starten på 1. Verdenskrig. Der er spændende og interessant historie om tiden omkring 1. Verdenskrig, Isaac Newtons opfindelse (at kunne rejse i tiden) og samtidig er der draget en parallel til 2025; hvordan fremtidens verden kunne se ud.


”Deres cocktails kom, og de bestilte frokost. Kvaliteten og smagen af maden, eller i det mindste dyr mad, i 1914 var noget, Stanton stadig var ved at vænne sig til. Det var så anderledes og så meget bedre end noget andet, han nogen sinde havde prøvet i sit eget århundrede. Måske sejere til tider, men bedre, smagen mere levende. Det var, som om maden havde været i sort-hvid og pludselig for første gang var i farver”.

Denne roman sætter tanker i gang, især de mange ”hvad nu hvis”-spørgsmål, som hovedpersonen Hugh hele tiden skal have i baghovedet, for en enkelt lille fejl kan forandre hele verdenshistorien. Romanen starter i Cambridge, og for én som har boet i Cambridge (mig!), så er man allerede draget af historien fra starten; byen, livet og de velkendte gader omkring universitetet. Hugh er blevet udvalgt, som den der skal være den første til at rejse tilbage i tiden. Vi hører om Hughs forberedelse, hvor han indlærer sig alle detaljer om datidens 1914. Man sidder som læser og venter spændt på hvornår tidsrejsen finder sted og hvad der mon vil ske, og dette lader vente på sig, hvilket er ærgerligt. Plottet drives af spændingen omkring tidsrejsen, men trækkes desværre i langdrag. Endelig befinder Hugh sig i 1914, nærmere i Sarajevo, hvor han skal forhindre mordet på hertugen Franz Ferdinand i Sarajevo, og derfra starter rejsen for alvor…

Der er mange elementer i denne roman. Det er en flot historisk beretning og man er fascineret som læser, om hvordan det kunne have været før man blev til. Desuden er der et skjult hint om at give slip på fortiden og lade fremtiden (i dette tilfælde; fortiden i 1914) komme frem. Hugh har mistet sin kone og børn i en frygtelig ulykke og det hænger over ham som en sort sky. Selvom det naturligvis er en historisk roman, så handler det også om sorg og at finde sig selv igen.

”Cassie var væk. Hun ville altid være en del af hans sjæl, men hun var ikke længere en del af hans liv. Han var i en anden dimension af rum og tid, en, hvor hun aldrig havde eksisteret og heller aldrig ville komme til det. Det var tid til at begynde at leve igen. Skærmen var tom igen. En tom side. Som hans liv”.

 

Ben Elton har skabt et litterært værk, som er spækket med historisk fakta og et meget velskrevet sprog med humoristisk dialog. Det er en snørklet og mystisk vej, og det er tydeligt, at forfatteren altid er et skridt foran læseren. Dog vil jeg mene, at plottet til tider beskrives lidt for detaljeret og de elementer, som gør bogen spændende, bliver desværre ikke beskrevet nok. Desuden var jeg fascineret og samtidig forundret over slutningen, men det må være op til læseren selv at bedømme.
Alt i alt: selve idéen bag bogen er fantastisk og det er ingen tvivl om, at det har sat en masse filosofiske og inspirerende tanker i gang hos læseren.

Advertisements

4 thoughts on “I kamp mod tiden

      1. Det er en fornøjelse at læse dine. Men ellers har du ret, nogle gange føles det, som om man sidder og skriver ud i den tomme luft. Men mon der alligevel ikke er nogle kratluskere, der lader sig inspirere, forarge, opmuntre? Og så er det at skrive om en læst bog jo også en måde at få samlet sine egne indtryk på, ikke sandt?

        Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s