Lad ulvene komme

Lad ulvene komme (Tell the Wolves I’m Home) af Carol Rikfa Brunt

2

five stars

Udgivet af Lindhart & Ringhof!

Wow, hvor skal jeg overhovedet starte? Det var virkelig en god overraskelse at læse denne roman. Jeg havde i et stykke tid læst fine romaner, men så kom denne og væltede mig omkuld. SIKKE EN FLOT ROMAN!!!

Den tager udgangspunkt i 1980’ernes USA, hvor AIDS begynder at komme frem i medierne som det aktuelle politiske emne. Bogen starter ud med hovedpersonen June og hvordan hun tackler sin onkel Finns død. Han er død af AIDS og ingen ved nok om det. Uvisheden skræmmer, sæt hun nu også skal dø efter at han har kysset hende. Man troede et kram eller et kys kunne være nok til at man blev smittet.
Det er en flot og ærlig fortælling om AIDS, en familie, som prøver at holde sammen og særligt dét; at tage afsked med en person, som står dig nær. I dette tilfælde bliver det for June essensielt at sige farvel til noget i hende selv, og særligt: barndommen. Mens hun bliver ældre opdager hun flere ting om livet, sygdom, død og sin egen identitet.
Romanen er skrevet fra et barns synsvinkel (som f.eks. i ”To Kill a Mockingbird”), og hvis en forfatter kan gøre det fyldestgørende, så er det helt sikkert noget, der virker – og det er det i dette tilfælde. Det er altid spændende at høre en historie fra et barns synsvinkel, fordi der er elementer, som man som læser selv skal gætte sig til. Ikke alt er givet, så læseren er selv aktiv i forbindelse med læsningen (og analysen) af romanen.

”Solen havde farvet himlen orangeagtig lyserød. Ligesom indersiden af en konkylie. Jeg stirrede ud over skolens sportsplads, hvor et par drenge løb omgange. […] Jeg gad ikke gå gennem skoven. Jeg tog fortovet, hele vejen gennem byen, fordi det var en længere tur. Nogle gange er det godt at tage den lange vej hjem”

Det var en helt særlig rejse at bladre sider i denne roman. Der var selve plottet, men samtidig også med en masse små historier midt i historien. Der var altid noget at blive overrasket over. Jeg blev oftest væltet omkuld af de mange sproglige finurligheder, symbolikken (maleriet, ulvene, etc.) og forfatterens evne til at få læseren ind under huden hos karaktererne. Man kunne identificere sig med dem og de ting, som de gennemgik.
Karaktererne var flotte og gennemførte, men samtidig ikke perfekte, hvilket gjorde dem realistiske. Specielt hovedpersonen June var en smuk karakter. Der sker så meget på Junes psykiske rejse, som gør det så nemt at relatere til hende.
Romanen omhandler forskellige former for kærligheder, død, ensomhed, at føle sig afskåret fra alle andre – og alle disse elementer beskrives fra flere synsvinkler, hvilket gør det interessant. Man kan ikke sige, at onkel Finn og June smelter sammen som karakterer, men mange af de samme følelser går igen ved begge.

”Men her var det næsten, som om vi talte sammen. Som et hemmeligt sprog. Vores portræt indeholdt alle de ord, vi aldrig sagde”

Jeg er meget glad for at jeg læste denne roman og der er ingen tvivl om at jeg skal læse mere af Carol Rifka Brunt! Et fantastisk litterært mesterværk!

Advertisements

One thought on “Lad ulvene komme

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s