Dræb ikke en sangfugl

Dræb ikke en sangfugl af harper lee

5 (3).JPG

4 stars

Tak til Plusbog.dk for anmeldereksemplaret!

”Dræb ikke en sangfugl” af Harper Lee er en smuk roman, som indkapsler sydstaterne i 1930’erne, hvor det specifikke fokus i udfoldelse af fortællingen er spørgsmålet om race, som netop er dét, der skiller samfundsklasserne fra hinanden. Fortællingen tager udgangspunkt i retssagen mellem en sort mand og en hvid kvinde. Tom er anklaget for voldtægt og da advokaten Atticus vælger at forsvare ham i retten vokser fordommene, som får konsekvenser for Atticus’ og familiens liv i den lille by Maycomb.

Fortællingen kommer til udtryk igennem den 9-årige pige Scout Finch og hvordan hun oplever verden. Sproget afspejler en 9-årigs tankegang og er sød og naiv, men stadig eftertænksom og moden. Hun iagttager og sanser verden på hendes egen specifikke måde, hvilket kan ses i sproget, f.eks. med ordvalget og det faktum, at hun ikke altid forstår alt, hvad der foregår omkring hende. ”Dræb ikke en sangfugl” er og bliver en meget smuk og ærlig fortælling, hvor der sættes fokus på menneskets tendens til at fordømme andre og finde syndebukke i mængden. På grund af uvidenhed er den lille by splittet op i to samfund – mellem de hvide og de sorte.

”Folk ser gerne, hvad de ønsker at se, og hører, hvad de ønsker at høre”

Dog har fortællingen en morale, som faderen Atticus så smukt siger det; at man først kan se det fra et andet synspunkt, når man ser det igennem en andens øjne.

”Hør nu her, hvis du kunne lære dig et meget enkelt kneb, ville du komme adskilligt bedre ud af det med de fleste mennesker. Man forstår ikke en anden, før man prøver at se på tingene fra hans synsvinkel… før man kryber ind i hans hud og ser på verden med hans øjne!

Romanen byder på et utroligt velskrevet sprog med mange symboler, eksempelvis: titlen med sangfuglen, som indikerer, at man er ond, hvis man dræber et så uskadeligt dyr, og igen er der en sammenligning til menneskets evne til at bebrejde og tro det værste om hinanden. Der skildres det gode og onde i mennesket, som kommer til udtryk i samfundets fordomsfulde blik på de, som anses for ”anderledes”. Den skønne roman byder på en god morale; at mennesker er ens og lige, uanset hudfarve, hvilket Atticus prøver at bevise i det fordomsfulde og indsnævrede samfund.

”Dræb ikke en sangfugl” af Harper Lee er en fantastisk roman. Alle siger, at man på et tidspunkt i ens liv skal læse den, og det kan jeg kun være enig i. Det er en smuk og stærk fortælling, hvor man flere gange bliver nødt til at stoppe op og tænke videre over tingene selv. Fortællingen får læseren til at reflektere, og man ser samfundet så visuelt og klart gennem Harper Lees fantastiske og flotte skrivestil. Kan kun varmt anbefale den!

Advertisements

One thought on “Dræb ikke en sangfugl

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s