Jeg er her stadig

Jeg er her stadig af Clélie Avitfoto 1 (9).JPG

4 stars

Tak til Lindhart & Ringhof for anmeldereksemplaret!

Wow, hvor skal man starte? Dette var virkelig en anderledes, tankevækkende og smuk læseoplevelse – helt anderledes end noget jeg har læst før.
Romanens plot cirkulerer om de to hovedpersoner: Elsa, som har ligget i koma i flere måneder efter en ulykke i bjergene. Ved stuen ved siden af Elsa ligger en mand i koma. Han har slået to ihjel ved spritkørsel. Hans bror hedder Thibault og ved et tilfælde møder Thibault og Elsa hinanden. Dog er Elsa ikke ved bevidsthed, men hun kan stadig høre alt hvad der foregår. Hun kan hverken se, lugte, mærke, føle eller åbne øjnene, men hun kan fornemme Thibaults tilstedeværelse og høre, når han taler til hende. Hvor ville hun ønske, at hun kunne åbne øjnene og fortælle ham, at hun stadig er her…

En ny stemme. Lys. Jomfrueligt ren. Som sneen, der lige er begyndt at falde. Et gyldent snefnug, der nærmer sig mig. Det er på tæt på at være den mest vidunderlige lyd, jeg nogensinde har hørt, næst efter den mere alvorlige stemme, som hvisker på min stue. En regnbue og et snefnug, jeg forstår ikke rigtig, hvordan de kan eksistere samtidigt, når man tænker på temperaturen, men de er her samtidigt på min stue

Dette er debutromanen fra den franske Clélie Avit, som viser sig at være en utrolig spændende og dygtig ny forfatter. Især hendes karakterbeskrivelser er værd at nævne. Selvom man som læser ved så lidt om de karakterer, så kommer man lynhurtigt ind under huden på dem. Både hvordan Elsa kæmper for at åbne øjnene igen, forlade sit koma og komme tilbage til livet, og hvordan Thibault kæmper for at finde sig til rette i livet igen. Det gik meget hurtigt med at lære karaktererne at kende og man får hurtigt et varmt og næsten personligt kendskab til dem begge. Skift af synsvinkel fungerer desuden rigtig fint mellem de to karakterer og næsten ved hvert kapitelafslutning er der en cliff-hanger, så man simpelthen bliver nødt til at læse videre.

Det er en roman, hvor man finder ud af, hvor skrøbeligt livet er – både for den levende og for den døende; hvordan livet kan rives væk så pludseligt og samtidig hvor død man kan føle sig, selvom blodet banker i ens årer. Specielt Elsas situation giver et stort indtryk og man håber inderligt, at hun åbner øjnene og får lov til at leve sit liv.

Jeg holder brat op med at græde. Jeg har truffet min beslutning. Jeg vil kæmpe. Jeg vil kæmpe for mig selv, og jeg vil kæmpe for hende. Jeg vil have, at Elsa vågner, og at jeg selv vågner

Det var en utrolig smuk, følelsesmæssig og ærlig bog om hvordan to eksistenser finder ind til hinanden, selvom den ene ikke er ved bevidsthed. Man sidder med følelsen og håbet om kærligheden nu i sidste ende vil sejre.

Vil vi blive husket, når vi er væk? Vil vi blive husket, når vi stadig lever? Er det andre end os selv, som virkelig ser os og indser, at vi stadig er her?

Advertisements

One thought on “Jeg er her stadig

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s