Bangebuksen

Bangebuksen af Mulmenneske

m (5).JPG

3 stars

Jeg fik tilsendt ”Bangebuksen” personligt af Mulmenneske og allerede da jeg fik tilbudet om at anmelde den, så blev min nysgerrighed vækket, for jeg havde aldrig hørt noget lignende – skørt, nytænkende og quirky! Og sådan blev læsningen også, men det er langt fra negativt ment.

Sproget er spændende, nytænkende og anderledes, hvilket gør det interessant at bladre sig igennem romanen. Romanen er hurtigt læst, men man hungrer efter mere fra dette skøre og sjove litterære univers. Det er et rigtig godt bud til nylitteraturen i 2015, som bryder med alt andet i læsekulturen lige på nuværende tidspunkt.

Det er helt tydeligt, at vi har at gøre med en forfatter, som kender alle aspekter af det danske sprog og som ikke frygter at lege med det, så som læser skal man tænke to gange over tingene. Man får det ikke blot serveret, men læseren er selv med til at finde meningen med teksten og budskabet bag den. Sproget er legende, nyskabende og frygtløst. Dagligdags-elementer og skolelivet på gymnasiet bliver beskrevet som en dyreverden, hvor hver karakter hver især har sin rolle.

”Ormehullet spytter mig ud og tilbage på toppen af Ørerød Bakke. Tilbage i nutiden, men mine øjne er udskiftet med et visir, der ser alting klar. For mine fødder ligger den by som menneske har bygget til sig selv. Leverpostejsfabrikker så langt øjet rækker”

Jeg nød virkelig denne læsning, lige så meget som jeg krummede tæer. Hovedpersonen er skræmmende realistisk og viser ikke et glansbillede, men tværtimod et ærligt og realistisk billede af den ”normale” unge i gymnasiet, som prøver at finde ud af verden, samtidig med at finde sig selv. Venskab, kærlighed og social adfærd er svært for mange unge, og det kæmper denne hovedperson også med.

Det er en meget underholdende og foruroligende læsning, men jeg nød det. Det er en roman, hvor du bagefter sidder med et smil på læben og en tanke, der flyver rundt i hovedet: ”Hvad var det lige, der foregik?”
Det er en dygtig og talentfuld forfatter, som i den grad har formået at skrive en unik historie om noget så realistisk og normalt for den danske unge.

Advertisements

One thought on “Bangebuksen

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s