Fra den afdødes hus

Fra den afdødes hus af Anna Klahn

28146576

4 stars

Der er to muligheder, som læseren af ”Fra den afdødes hus” vil kunne nikke genkendende til. Man sidder tilbage med følelsen af et stort savn, som man ikke selv vidste man havde – man mærker sorgen fysisk som en knude i maven eller gennem naturens gang, hvor visne blade symboliserer ophøret af det levende. Eller også er der den anden mulighed; man nikker genkendende til følelsen af at have mistet et menneske, som stod én nær – en kærlighed, en ven eller et barn…

Det tog mig et stykke tid at samle tankerne efter at jeg havde læst Anna Klahns digtsamling ”Fra den afdødes hus”. Det er debuten fra den unge og talentfulde digter. Det er sjældent, at moderne digtsamlinger får mig til at miste pusten og blive rørt på den helt særlige måde, men det gjorde denne digtsamling. Samtidig med at det var en smuk læsning, så var det også grusomt og trist. Dog vil jeg mene, at der gemmer sig et hint af håb, hvilket skaber et lys i den ellers mørke stemning, som digtene besidder.

Anna Klahn har virkelig sproget i sin magt. Både ved lyriske passager og sanselige beskrivelser. Hendes skrivning rummer i høj grad smukke beskrivelser af naturen og alt hvad den gør, både i mennesket og menneskets omgivelser. Metaforer og personlige tanker påvirker den lyriske oplevelse ved at læse de 30 digte. Naturen og årstiden placerer læseren i de forskellige stemninger, som digtene giver udtryk for.
Jeg tror, at enkelheden og det lyriske sprog gjorde udfaldet i forhold til min læsning. Enkelheden, men samtidig dybden i det lyriske sprog viser forskellige sider af mennesket, dets psyke og tankerne om livet og mennesket selv. Ordene i de 30 digte er særligt udvalgt. Simple konstruktioner, dog er det stemningsfuldt og sanseligt. Sproget er enkelt, skrøbeligt og nøgent, men rummer dybde så stor som den sorg, der befinder sig i hovedpersonen i digtsamlingen.

”Din sidste dag skinner solen også – spejler sig i vandpytter – i et landskab med en horisont – fuglene lander og letter lydløst […] noget blev lovet og ikke holdt – snerler kan sno sig om brombærranker – i en anden verden”

Det at miste noget er noget universelt, som alle mennesker kender til. Et fysisk tab af et menneske, som står én nær og det psykiske tab, når man mister den del af sig selv, som er forbundet med dette tab. Den uforløste sorg, smerten og endeligt erkendelsen af hvad man har mistet.
Digtene satte tankerne i gang under læsningen. Både hvad der inspirerede til disse digte, men også egne personlige oplevelser og minder. Mine tanker cirkulerede om sjælen og dens kamp for at indprinte sig minderne og forsøget på ikke at skubbe de sørgelige øjeblikke væk, men tværtimod gemme dem tæt hjertet og erindringen, og forvandle dem til noget positivt og konstruktivt i form af denne digtsamling.

Digtsamlingen ”Fra den afdødes hus” af Anna Klahn er en flot debut fra den unge digter, og jeg vil glæde mig utrolig meget til at læse mere fra kommende udgivelser!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s