Under Cassiopeia

Under Cassiopeia af Nanna Lundgaard Arbøl

9788793126008.jpg

4 stars

Tak til Forlaget Mellemgaard for anmeldereksemplaret!

Under Cassiopeia er skrevet af Nanna Lundgaard Arbøl. Jeg har netop læst Pulsens Koordinater (den nyeste udgivelse), hvilket var en fantastisk læseoplevelse, så efter det blev jeg nødt til at kaste mig ud i mere læsning fra Nanna Lundgaard Arbøls lyriske univers. Det er altid farligt at have forventningerne i vejret efter en 5-stjernet læseoplevelse, men jeg frygtede ikke at blive skuffet – og det gjorde jeg heller ikke. Denne gang bliver det til 4-stjerner, da denne digtsamling er ældre end ”Pulsens Koordinater”, og selvom denne er fantastisk, så er det tydeligt, at Nanna har udviklet sig endnu mere i sin skriveproces i sin nyeste udgivelse.

”Under Cassiopeia” viser igen, hvor meget magt Nanna har over sproget. Hun bringer læseren ud på sanselige erindringer om livet, om specifikke følelser og hvordan mennesket agerer i forskellige situationer. Denne digtsamling tager sit udgangspunkt i en stormende forelskelse – et kærlighedserklæring i form af 30 kærlighedsbreve fra en ung kvinde til en anden.

“Kan man altid takke ved brug af munden?
Kan skyerne også tydes i tusmørke?
Kan tanker hobes så meget op, at de forsvinder?
Kan man i det hele taget blive ved
med at skrive endeløse digte til sin kæreste?”

Sproget er spændende, detaljeret og sanseligt, og samtidig med at forfatteren snor læseren om sin lillefinger og styrer plottet, så forelsker man sig på ny i livet, i sin kæreste og i lyrikken.
Man bliver slået om kuld med følelsen af at være forelsket. Man tænker selv tilbage på minder, erindringer og følelser i ens år med en kærlighedsrelation til et andet menneske. Der er små detaljer, som vi ikke tænker over, som betyder så meget i det store hele. Forelskelsen bliver et ”state of mind”, en mindebog af oplevelser, følelser og erindringer til sanselige beskrivelser af steder, af kys, af hvor man var, da man mærkede forelskelsen boble rundt i kroppen.

Der er en rød tråd i digtsamlingen og allerede i indholdsfortegnelsen fortæller mange af digtene en historie, hvis titlerne sættes sammen. Nanna Lundgaard Arbøl er en velovervejet digter og lader ikke noget være op til tilfældighederne. Sproget leger frit, men stadig under restriktioner, så symboler, metaforer og sanselige beskrivelser altid fremstår klart uden at blive banale.

Når jeg græder om natten,
er jeg ikke ulykkelig mere,
for du trækker vejret i takt med mit hjerte,
og jeg løfter din hage,
så jeg kan kysse dig igen”

Hvis du får chancen, så grib endelig Nannas bøger. Du bliver ikke skuffet! Som Amors pil rammer os så let, så rammer denne digtsamling lige hvor den skal.
Under Cassiopeia er vi elskende, forelskede og ramt, både af kærligheden, men også af lyrikken…

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s