Videnskabsteori for begyndere

Videnskabsteori for begyndere af Torsten Thurén

24958169

3 stars

En fin introduktion for begynderen i faget Videnskabsteori. I bogen præsenteres grundbegreberne indenfor teorien, hvor der desuden er fokus på begreberne positivisme, hermeneutik, naturvidenskab og paradigme.
Desuden er der mange glimrende eksempler og etiske dilemmaer, som får læseren til at reflektere og filosofere videre på egen hånd.

The Polar Express

The Polar Express by Chris Van Allsburg

IMG_7319[1].JPG

4 stars

A beautiful Christmas story that warms you up, even on the coldest nights.

Chris Van Allsburg has created a wonderful and beloved story. Although, it is no more than 32 pages and mostly filled with illustrations, the story stands strong in itself and in our memories after reading it.

A boy is awakened on Christmas Eve by a train that is on its way to the North Pole. Every child’s dream, right? The story is beautifully illustrated, while reading it you can almost see the snow fall, feel the heat from the thousands of lights and hear the sound of the bells from Santa’s sleigh.

I knew that I could have any gift I could imagine. But the thing I wanted most for Christmas was not inside Santa’s giant bag. What I wanted more than anything was one silver bell from Santa’s sleigh.

The main character, the young boy, only has one wish. It’s not a present, but a silver bell from Santa’s sleigh, so he was sure to remember the sound of it and the enchanted memory of what he had just experienced. One of those situations where you have to pinch your own arm and everything seems as magic instead of reality.

It’s definitely a must on your Christmas-reading-list. It’s a beautiful Christmas story about not losing your childish faith and keeping the eternal hope of something bigger.

Livets tåger

Livets tåger af Ulrik Grabowski

5 (5).JPG

3 stars

Tak til Forlaget Mellemgaard for anmeldereksemplaret!

Jeg læste Livets tåger en lørdag aften, hvor himlen var mørk og dyster, men i ny og næ dukkede der en stjerne op. Ind imellem forsvandt den, men hver gang den vendte tilbage i himlens søgelys, synes jeg (måske var det blot ønsketænkning), at den virkede klarere og lysere.

… Og det er måske egentlig det, som denne digtsamling også handler om. Livet kan vise sig som en grum, mørk og uendelig himmel, men man ved, at der ind imellem vil være lysglimt, som får det hele til at virke fyldestgørende; grunden til at man stadig er her.

Min ven –
du var stadig
som forstenet;
som et stenansigt,
der aldrig rykker
sig en tomme,
kun øjnene blæstes rundt af vinden.

Efter mange dages søgen
fandt jeg
ind til dig,
trængte jeg igennem
til dig,
og vi druknede i dine tårer;
salte tårer,
som fyldte parken.
Husker stadig den sidste sætning, du sagde,
inden du fadede ud

Livets tåger er Ulrik Grabowskis debut og indeholder mange fine digte med dybde og tænksomme passager, hvor det er muligt for læseren at reflektere og forholde sig til ting, som man ikke gør så tit.

Dog vil jeg desværre mene, at det sommetider bliver en smule banalt for mig, men det kan selvfølgelig også være helt subjektivt. Ofte er digtene over-forklaret, hvor man får slutningen, hvor det egentlig havde været bedst med en undladelse af denne og i stedet overlade læseren til en videre refleksion af noget ufyldestgørende.

Bortset fra det, så tager digtsamlingen nogle spændende og universelle emner op til uddybelse; livet, det mørke, det lyse, et afsluttet liv og hvordan man som pårørende lever videre, midt i en sorg, som er ved at drukne én.

Øjnene stirrer
ud på den verden,
de ikke er en del af
længere

Sproget bliver ofte brutalt og ærligt, men det virker rigtig godt i hvordan læseren opfatter og indfanger digtene i sin erindring.

One

One af Sarah Crossan

foto-5-24 stars

Tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplaret!

Dette var en virkelig smuk, skøn og overraskende læseoplevelse. Den er helt klart noget helt unikt og helt anderledes end andet jeg har læst før. Så ak ja, dette bliver et meget positivt review, men forfatteren har skabt en historie, som man ikke glemmer lige foreløbig efter at have læst den.

Den omhandler den svære situation at være 2 sjæle i 1 krop. Dette er en fortælling om Tibbi og Grace, som er siamesiske tvillinger. Selvom de hænger sammen, så er de begge meget forskellige individer med hver deres interesser og drømme. Da de starter på en ny skole begynder tingene at ændre sig. Grace forelsker sig og i et kort øjeblik glemmer hun Tippi og får pludselig erkendelsen af, at det kunne være fantastisk ikke altid at være knyttet så tæt sammen med et andet menneske.

I mørket
Tippi snorker
ved siden af mig,
mens det suser og stormer udenfor,
og jeg har lyst til at stå op og se, hvad der sker,
men jeg er bange for at vække hende,
hvis hun nu skriger
og klager over, at hun ikke kan sove igen

Så jeg ligger stille
og lytter
og prøver at forestille mig,
hvordan orkanen er,
og hvordan det ville
at rejse sig og kigge
ud ad vinduet
helt alene

Sproget er smukt og jeg er vild med formidlingen af selve fortællingen. Den er nemlig sat op som små essays, som højst fylder en side eller to, hver med sin egen overskrift, som behandler emnet, der gennemgås, og samtidig hænger det hele glimrende sammen. Forfatteren Sarah Crossan har et meget smukt sprog og man kommer så hurtigt ind under huden på alle karakterer, som nævnes i fortællingen. Både med de ting, som er skrevet, men særligt også de uskrevne elementer, og det elsker jeg ved en læseoplevelse!

Det må være mærkeligt at være så! tæt på et andet menneske, når man selv er et unikt individ med drømme, planer om fremtiden og måske et ønske om at blive forelsket, og danne sine egne fodspor på verdens forskellige stier.

Splittet
“Når du ser på mig,
ser du noget helt”, siger han
[…]
“Ingen er hel”, siger jeg.
“Alle mangler en del.”

Jons øjne bliver smalle –
munden smiler tøvende.

“Platon påstod, at
vi alle engang var forbundet til en anden”, siger jeg.
“Vi var mennesker med fire arme
og fire ben
og et hoved med to ansiger.
Men vi var så stærke,
at vi truede med at styrte guderne.
Derfor adskilte de os fra vores anden del,
lige ned i midten,
og dømte os til at
leve livet
uden vores modstykke.”

“Jeg elsker Platon,” siger Jon.
Og lidt efter:
“Så du siger, at
du og Tippi er heldige.”

“Måske”, siger jeg,
fordi jeg ikke vil indrømme,
at mit hjerte har
været splittet,
siden jeg mødte ham.

Det er helt sikkert en roman, som jeg vil huske et stykke tid endnu. Jeg vil varmt anbefale den til alle, som er klar på en ny og lidt anderledes læseoplevelse, som er spækket med flot sprog, som gemmer hints af menneskets følelser, håb, drømme.

Blå Nætter

Blå Nætter af Cecilie Sund Kristensen

Q (2).JPG

3 stars

Jeg finder det altid virkelig interessant at kaste sig ud i at læse ny dansk lyrik og jeg glædede mig derfor meget til at læse denne digtsamling. Blå Nætter er en stærk samling af digte, som sætter sit fokus på dét at elske én, som ikke elsker én lige så meget, som man elsker vedkommende.

Digtene er hudløst ærlige og direkte, men sproget er stadig finpudset og rummer meget mere end som så. Digtene handler om specifikke tidspunkter eller følelser, som man kan opleve i løbet af et menneskeliv: at forelske sig, at elske, at føle sig tabt på gulvet og at føle sig fortvivlet midt i en hjerteskærende kærlighed.

“Vores tid
er ved at trille ud
som småmønter jeg taber på gaden
eller i hjemløses kopper
Jeg kan mærke det
Vi dør lige om lidt
for kærlighed er kortere end livet
især når den er ensrettet
Og livet er alt for kort
til den samme mand
siger de”

Det er en af de digtsamlinger, hvor lyrikken og sproget rammer én som en knytnæve i maven og realiteten viser sig så skrækkeligt og ærligt, men dette er i den grad positivt ment. Det er fascinerende, når digtere kan få læseren til at føle sig splittet, forvirret og give den samme følelse, som den narrative fortæller sidder med. Det er tydeligt som læser at føle fortvivlelsen og smerten, som hovedpersonen oplever i den evige søgen på kærlighed; særligt den kærlighed, som ikke ender godt.

“Tankerne om hvorfor
du altid sagde nej
og alligevel aldrig
kunne lade være
De andres råd
om at forsvinde
Men jeg var aldrig én
der tog det rigtige valg

Nej
Jeg vader gerne igennem
enge af glasskår
for dig”

Selvom jeg nød læsningen, så vil jeg mene, at der få gange var linjer eller beskrivelser, som blev brugt for hyppigt og sommetider var sproget på nippet til at blive for banalt, men det er selvfølgelig kun subjektivt.

Det er tydeligt, at Cecilie Sund Kristensen har utrolig meget at byde på i sin digtning og det er tydeligt, at hun kan fange specifikke følelser i mennesket og samtidig vise, hvor ondt kærlighed kan gøre og hvor hjælpeløs man kan føle sig i et forhold, som aldrig bliver ligeså godt som man håber på.
Man kan se ordene danse rundt på papiret og samtidig viser de en refleksion af ens eget liv fyldt med erindringer om de gange, hvor man har følt sig elsket, fortabt, fortvivlet…