One

One af Sarah Crossan

foto-5-24 stars

Tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplaret!

Dette var en virkelig smuk, skøn og overraskende læseoplevelse. Den er helt klart noget helt unikt og helt anderledes end andet jeg har læst før. Så ak ja, dette bliver et meget positivt review, men forfatteren har skabt en historie, som man ikke glemmer lige foreløbig efter at have læst den.

Den omhandler den svære situation at være 2 sjæle i 1 krop. Dette er en fortælling om Tibbi og Grace, som er siamesiske tvillinger. Selvom de hænger sammen, så er de begge meget forskellige individer med hver deres interesser og drømme. Da de starter på en ny skole begynder tingene at ændre sig. Grace forelsker sig og i et kort øjeblik glemmer hun Tippi og får pludselig erkendelsen af, at det kunne være fantastisk ikke altid at være knyttet så tæt sammen med et andet menneske.

I mørket
Tippi snorker
ved siden af mig,
mens det suser og stormer udenfor,
og jeg har lyst til at stå op og se, hvad der sker,
men jeg er bange for at vække hende,
hvis hun nu skriger
og klager over, at hun ikke kan sove igen

Så jeg ligger stille
og lytter
og prøver at forestille mig,
hvordan orkanen er,
og hvordan det ville
at rejse sig og kigge
ud ad vinduet
helt alene

Sproget er smukt og jeg er vild med formidlingen af selve fortællingen. Den er nemlig sat op som små essays, som højst fylder en side eller to, hver med sin egen overskrift, som behandler emnet, der gennemgås, og samtidig hænger det hele glimrende sammen. Forfatteren Sarah Crossan har et meget smukt sprog og man kommer så hurtigt ind under huden på alle karakterer, som nævnes i fortællingen. Både med de ting, som er skrevet, men særligt også de uskrevne elementer, og det elsker jeg ved en læseoplevelse!

Det må være mærkeligt at være så! tæt på et andet menneske, når man selv er et unikt individ med drømme, planer om fremtiden og måske et ønske om at blive forelsket, og danne sine egne fodspor på verdens forskellige stier.

Splittet
“Når du ser på mig,
ser du noget helt”, siger han
[…]
“Ingen er hel”, siger jeg.
“Alle mangler en del.”

Jons øjne bliver smalle –
munden smiler tøvende.

“Platon påstod, at
vi alle engang var forbundet til en anden”, siger jeg.
“Vi var mennesker med fire arme
og fire ben
og et hoved med to ansiger.
Men vi var så stærke,
at vi truede med at styrte guderne.
Derfor adskilte de os fra vores anden del,
lige ned i midten,
og dømte os til at
leve livet
uden vores modstykke.”

“Jeg elsker Platon,” siger Jon.
Og lidt efter:
“Så du siger, at
du og Tippi er heldige.”

“Måske”, siger jeg,
fordi jeg ikke vil indrømme,
at mit hjerte har
været splittet,
siden jeg mødte ham.

Det er helt sikkert en roman, som jeg vil huske et stykke tid endnu. Jeg vil varmt anbefale den til alle, som er klar på en ny og lidt anderledes læseoplevelse, som er spækket med flot sprog, som gemmer hints af menneskets følelser, håb, drømme.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s