How to be Parisian: kærlighed, stil & dårlige vaner

How to be Parisian: kærlighed, stil & dårlige vaner af Sophia Mas, Audrey Diwan, Caroline de Maigret og Anne Berest

foto 2 (4).JPG

3 stars

Tak til Lindhardt & Ringhof for anmeldereksemplaret!

”How to be Parisian – kærlighed, stil & dårlige vaner” er skrevet af fire veninder: Sophia Mas, Audret Diwan, Caroline de Maigret og Anne Berest.
Det skal siges, at denne bog er rigtig hyggelig og nem at læse. Den er ikke en typisk roman, men nærmere en slags opslagsbog, som er spækket med flotte billeder, selvironi, råd til det spændende parisiske liv, opskrifter og små essays om forskellige om livet. Hele bogen præsenterer os for det stereotypiske billede af den parisiske kvinde.

Dog skal det siges, at man ikke skal tage bogen alt for seriøst, for der er mange øjeblikke i fortællingen, hvor man tvivler på autenciteten og om det mere viser et billede af kvinden, som kan tage pis på sig selv. Dog er det en smule ærgerligt, at kvinden sættes op som et fascadefuldt og manipulerede væsen, i stedet for den som hun reelt er. Et menneske, der selvfølgelig både rummer gode og dårlige ting i sin karakter.

”Der er nogen, der taler til dig, men du hører intet. For du har netop opfanget en fjern duft af et brændende stearinlys, som kaster dig tilabge til et barndomskvarter, som ikke findes længere. Du er meget følsom i tusmørketmen, især om sommeren. Så svulmer dit hjerte, som om alverdens minder løber sammen i dig. Du vil ikke tale med nogen og lukker dig inde i dit soveværelse, til natten er faldet på”

Jeg er vild med måden hvori bogen er sat op. Hele præsentationen tiltrækker kun: enkel skrift, overskrifter, små afsnit med hver deres emner og bogen er naturligvis spækket med smukke og stilfulde billeder, som tiltrækker endnu mere opmærksomhed.

Da jeg bladrede igennem bogen fik jeg billeder i hovedet af min egne rejser i Paris, kulturen og historien og de franske vaner. Desuden tænkte jeg tit på, at denne bog kunne være en litterær udgave af ”Sex and the city”-serien, bare på fransk manér: den moderne Madame Bouvary (en roman af Flaubert, som desuden også kommer godt ind under den franske kultur).

”Hermed får vi afsløret pariserindens hemmelighed. Det, som giver hende farve i kinderne og smil på læben. Hendes kærlighed til kærligheden. Objektet for hendes kærlighed kan skiftes ud, så hun elsker den ene den ene dag og en anden den næste, men følelsen varer evigt. Hun er utrolig trofast, men ikke altid over for den samme mand”.

The ”do’s” and ”don’ts” af den moderne kvinde, hvordan hun lever, dater og ser livet. Da jeg tænkte på bogen på denne måde kunne jeg forestille mig de beskrevede emner og situationer tydeligere, og det gav mig et smil på læben.

Skovserne det lille folk i skoven

Skovserne det lille folk i skoven af Carl Frederik Garde

18196547.jpg

five stars

Der er en helt specielt type af bøger, som man husker og mindes i lang tid efter, at man har læst dem. Her er fortællingen om “Skovserne det lille folk i skoven” én af dem! Jeg ved ikke hvorfor, men i min barndom valgte skolen altid bøger til os – til højtlæsning – hvor skoven blev levende og kun havde én særlig og heldig menneskeven. Ligesom “Ole og Koglefolket” er fortællingen om “Skovserne”, der drikker duggen på rødkål, en spændende rejse for læseren, uanset om man er barn eller voksen.

Man føler at man bliver indviet i en stor hemmelighed og at man er særligt heldig, fordi man får lov. Måske var det friskolens indirekte propaganda med at lære os at passe godt på naturen, værne om den og forstå, at det er noget helt særligt.

“Men det var slet ikke rødkål, der stod på bordet. Det var en buket røde roser. De var meget rødere end rødkål, som i virkeligheden er blå, så der er ikke noget at sige til, at skovseren tog fejl. Og for resten var der ingen dug på dem. Mens den nu sad på bordet og blev klar over, at der var noget galt, gik en dør op og Sara kom ind i stuen.
“Jamen dog”, sagde hun lidt forskrækket, da hun så skovseren sidde dér. Husk, der blev meget mere forskrækket, huskede at lukke øjnene, som Piml havde sagt den skulle, når den ville gøre sig usynlig. Men det gælder jo kun i mørket udenfor. Her i det elektriske lys kunne den ses alligevel. Den følte sig meget dum, da den kom i tanker om det.

Jeg kan huske, at jeg i min barndom fik fortalt historien om Skovserne og allerede fra første beskrivelse af det lille spændende væsen var jeg draget af historien. Samtidig med fortællingen er fin og hyggelig, så er den også dyb og sætter fokus på livet og udviklingen af det. Bøgerne er spækket med fint sprog, flotte illustrationer, tænksomme passager, søde dialoger og en opdagelse af livet, som et hvert barn også har i sig.

“Som Husk nu sad der og spekulerede, kiggede den også ned i vandet, som den troede var luft. Og så gav det et helt gib i den, for dernede sad en skovser […] Husk smilede – og det gør skovserne med øjnene – og skovseren nede i vandet smilede også. Husk hviskede: “Kom herop, så vi kan snakke sammen”. Det så ud som om den anden skovser sagde noget samtidig, men Husk kunne ikke høre hvad det var”.

Selvom at denne serie blev skrevet i slutningen af 1970’erne, så er det børnebøger, der holder – og stadigvæk så mange år efter. Jeg kan kun anbefale at læse eller højtlæse historien om Skovserne, og hvis man fanges af det, så er man så heldig at der er 6 bøger i serien!

Morika – Vildhunden & Panteren #2

Morika – Vildhunden & Panteren #2 af Sidsel Sander Mittet

m (4).JPG

3 stars

Tak til Forlaget Facet for anmeldereksemplaret!

I første bog af trilogien ”Morika – Rent blod” blev vi introduceret til en magisk og eventyrlig verden. En klassisk god mod ond-fortælling, som fungerer på alle måder og det viser sig særligt i sprogets formidling, samt de gode karakterbeskrivelser og hvordan forfatteren med mange detaljer formår at skabe sit eventyrlige univers. I forhold til første bog, hvor man som læser bliver introduceret til hele denne nye verden og hurtigt får den ind under huden, så er anden bog ”Morika – Vildhunden og panteren” hæsblæsende og det ses tydeligt, at kampen for at bevare det gode viser plottets udvikling.

Igen må det nævnes, hvor et flot og detaljeret univers, Sidsel Sander Mittet har formået at skabe sig. Alle karakterer er unikke og er arbejdet grundigt med, samtidig samfundet og hvordan dette fungerer. Baggrundsstof, relationer og historiske fakta er detaljeret beskrevet, og man føler at man som læser bliver lukket ind i en hemmelig verden, hvor man kan tage ”opdagelses-briller” på og begynde sin litterære og eventyrlige rejse.

Oryndros hær vokser og det skal siges, at det ikke er et positivt faktum. Samfundet er ved at ændre sig og kun til det dårlige. Homoseksuelle straffes og racerenhed er pludselig det allervigtigste. Verden er ved at blive mindre og det kæmper vennerne for at ændre. De ønsker et liv, hvor race ikke er af betydning og hvor alle mennesker kan have samme status. Efterhånden i fortællingen går det op for karaktererne, at ændringerne er ved at ses tydeligere i den verden, som de befinder sig i – den verden, som de troede, at de kendte så godt. Samtidig med at karakterer bliver ældre, vokser de hver især og man ser deres individer blomstre, imens de kæmper for retfærdighed.

”Jeg sad der længe og blev ét med det land, jeg tidligere havde elsket, men som jeg ikke længere genkendte. Jeg sad der, mens alle andre forlod pladsen, mens Rådet forlod podiet, og fangerne blev ført bort, indtil jeg var alene”

Sidsel Sander Mittet er en god forfatter og det ses tydeligt, når man bladrer sider. Hun har arbejdet grundigt med denne fortsættelse for at den ikke blev en overgang til slutningen af trilogien, som desværre sker ved nogle trilogier. Den er næsten mere spændende end sin forgænger, selvom plottet er mere stillestående. Jeg glæder mig utrolig meget til at læse videre og se hvad der fortsat sker for Eshri, Korau, Moe og Zaak.

”I små glimt kom minder fra det sidste halve år tilbage. Tågen ved Bjerglejren, så lig den jeg så foran mig, Eshri, der havde sprugt om Zaak kunne starte en brand, og Moe der havde fortalt mig, at hilaen havde givet ham kraft til at redde mig op ad floden. Jeg havde grinet ad ham dengang, nu vidste jeg, at det var mig, der havde været dum. Magi eksisterede”

Læst i marts 2016

Læst i marts 2016

Jeg læste 14 bøger i marts 2016. Listen står skrevet herunder og der medfølger links til anmeldelserne. Klik blot på titlen og den vil føre dig til anmeldelsen 🙂

IMG_7471[1].JPG

Muslim, Kristine Ong; Lifeboat
Yoon, Nicola; Alt eller intet
Stevenson, Robert Louis; A Child’s Garden of Verses
Eva Lucia; Equals
Wilde, Oscar; Cantervillespøgelset
Barton, Bernard; A Widow’s Tale
Smith, E.A.; George IV
Bergin, Virginia; Regnen (The Rain, #1)
Khalil, Danial; Kærlighed og kulturskyer
Kristensen, Cecilie Sund; Blå nætter
Grabowski, Ulrik; Livets tåger
Crossan, Sarah; One
Mittet, Sidsel Sander; Vildhunden & panteren (Morika, #2)
Rowell, Rainbow; Eleanor & Park


(Har du læst nogle af dem? Hvad var din oplevelse? Eller læste du en fantastisk bog i marts 2016? Kommentér endelig. Det er skønt at dele læseoplevelser!)