Er der en vej ud af helvede?

Er der en vej ud af helvede? af Julie Duch Lauridsen

m (22).JPG

4 stars

Tak til Forlaget Mellemgaard for anmeldereksemplaret!

Det er utroligt, hvor meget en bog kan røre og påvirke én. Romanen “Er der en vej ud af helvede?” af Julie Duch Lauridsen er lige så grim som den er smuk, men dette er kun positivt ment. Fortællingen er rammende, hjerteskærende og man sidder med pulsen i halsen, når man læser om beretningen om et menneske i splittelse, sorg og håbløshed.

Julie Duch Lauridsen har som 17 årig skrevet sin egen historie om at leve med depression, OCD og angst, og imens romaner fortæller sin egen historie og hvordan Julies liv skrider frem, så får vi små smukke lyriske bidder fra dagbogssider, tankestrømme og digte, som beskriver hver enkelt del af Julies historie.

Jeg må indrømme, at der gik en anelse tid fra jeg havde lagt bogen til at jeg satte mig ned for at skrive denne anmeldelse. Jeg følte mig tom for ord, samtidig med at de boblede ud af mit sind. I frygt for at mærke Julies smerte, da jeg selv lod mine refleksioner flyde henover papiret, så udsatte jeg det, men nu føler jeg, at jeg er klar til at fortælle hvor meget “Er der en vej ud af helvede?” imponerede, rørte og påvirkede mig.

Fascination rammer mig hårdt, når jeg bladrer sider i Julies bog, og jeg er utrolig glad for, at jeg havde muligheden for at læse den smukke roman, som hun har skrevet med tårer, frygt, vrede og en længsel efter håb. Der er ingen tvivl, at Julie har et talent, som hun bliver ved med fortsat at dele med verden. Hun har formået at skrive alle sine tanker ned, som mange er bange for at dele med omverdenen.

For i dag er mange ting gemt af vejen og tabubelagte, for der er visse ting, som vi ikke snakker om. Heldigvis er denne tendens på vej væk og det giver os mulighed for ikke kun at snakke om det vidunderlige og smukke, men også det hjerteskærende, det grimme og det man ikke tør sige højt – og dette budskab er mindst lige så vigtigt som Julies historie.

Jeg har fornemmelsen af at jeg kunne blive ved (og ved.. og ved.. og ved) at snakke om denne roman, men i frygt for at gentage mig selv, så stopper jeg imens legen er god, og sender varme tanker og taknemmelighed i Julies retning, og respekterer hendes mod for at skrive den smukke og personlige historie, som vi andre kan få glæde og lære af.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s