Den Klamme Hånd

Den Klamme Hånd af Jesper Michael Hansen

el (2).JPG

3 stars

Tak til Snepryd Bogforlag for anmeldereksemplaret!

”Den klamme hånd” er skrevet af Jesper Michael Hansen og er udgivet ved Snepryd Bogforlag. Jeg var så heldig at modtage denne (u)hyggelige bog, som jeg besluttede mig at læse en hyggelig sommeraften. Dog kunne effekten selvfølgelig havde været bedre, hvis det havde været ”vinter”-mørkt.

Fortællingen er skønt formidlet, og kan læses af både børn, unge og voksne. Ofte sidder man med et smil på læben og kan heller ikke holde grinene tilbage. Det er utroligt hvor morsomt en beretning om en lille, helt almindelig, bøhlands-by, kan være. Selvfølgelig er det ikke en almindelig historie, men tværtimod et hæsblæsende eventyr, hvor to drenge Tristan og Bjarke ikke oplever den kedelige weekend, som de ellers havde forventet.

Tristan trådte langsomt lidt baglæns. Egentlig troede han ikke rigtig på Gud eller julemanden, men han sendte alligevel dem begge en bøn om, at Bjarke ville klappe kaje. Og hvis ikke, så at lynet ville slå ned, da det virkede mere realistisk. Ellers trøstede han sig med at kunne løbe fra dem alle sammen. Det havde han da i hvert fald gjort op til flere gange på fodboldbanen

Tristan opsøges af landbetjenten Jensen, som i øvrigt er enormt morsomt og ofte ironisk portrætteret. Tristans ven, Bjarke, er nemlig blevet væk – han er rettere sagt forsvundet fra jordens overflade. Tristan forsøger at gennemgå sidst, hvor han så Bjarke og hvad der fandt sted, og det bliver en særdeles interessant rejse at følge.

En opskrift til et hæsblæsende og morsomt eventyr:

  • To drenge.
  • En gammel røverskat.
  • Syv krokodiller.
  • En storbarmet realitystjerne.

Er du nysgerrig om at høre videre? (det kan jeg godt forstå!) 🙂

For det første, så er det en skøn historie, både i teorien og i praksis. Den er skrevet i øjenhøjde til unge, men som sagt, kan voksne sagtens læse med. Måske ville denne bog også være god til højtlæsning? For det andet, så er sproget spændende og stadig enkelt for den yngre læser.  Det er en moderne børnefortælling, som byder på et godt mix af en god fortælling, masser af humor, samt 100 % nøjagtige beskrivelser af danske småbyer og de folk, som findes dér. Man kan nikke genkendende til de mange forskellige typer, som beskrives i historien; moderen, som gerne vil passe på sin søn, den lokale betjent, som drikker lidt for mange øl og hovedpersonen, som hele tiden forsøger at samle de løse ender, selvom det ofte virker som en umulig opgave.

”Sekundet efter tror Tristan næsten, at krattet omkring Udsigten bliver levende ligesom i Ringenes Herre, hvor træer og buske kaster med sten mod Isengard. Men så myldrer en flok skrigende drenge med slangebøsser pludselig frem fra buskene og vælter de voksne omkuld, så faklerne sætter ild til det tørre græs. Tor stormer også frem og vælter manden i den stribede trøje til jorden, og Tristan tænker, at han hellere må følge efter […]

”Kæft, hvor er jeg glad for at se dig”, siger Bjarke med en tåre trillende ned ad kinden, mens Tristan hiver i rebet”.

Selvom jeg synes, at det er en rigtig god bog, både fortællingen, formidlingen og de passende illustrationer, så vil jeg måske mene, at den er bedre til et yngre publikum end til en ”såkaldt” voksen. Dog er der mange elementer, som simpelthen gør dette til en skøn rejse for to drenge. Samt beretter det om et ubrydeligt venskab mellem Tristan og Bjarke, og en weekend, som de sjældent vil glemme…

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s