Review af min digtsamling #2 Sissi Andersen

Review af min digtsamling #2

af Sissi Andersen

Jeg takker Sissi Andersen for denne skønne anmeldelse. Det varmer utrolig meget, at en læser (og anmelder!) har sat sig så meget ind i et lyrisk univers og virkelig forstår det skrevne ord. Af hjertet tak!
(Anmeldelsen er kopieret fra Sissi Andersens egen blog Lilly’s literature. På Sissis blog er der mange grundige og spændende anmeldelser, så læs endelig videre på hendes side.)

equals

“Equals af Eva Lucia

Er du til kærligheds digte? Så skal du læse denne samling, hvor digtene hovedsagligt kredser om kærligheden. Det er både den hjerteskærende, altopslugende, evige og ensomme af slagsen.

Equals er Eva Lucias anden digtsamling. Jeg var spændt på at se, om jeg digtene kunne leve op til mine forventninger. Det kunne de! Konceptet for digtene består af 28 digte inspireret af 28 sange skrevet af kvindelige musikere. Eva Lucia er selv musiker, så inspirationskilden er ikke så underlig og flere af digtene emmer da også af det musikalske undertoner. Kunstnere og deres sange er valgt, fordi de har rørt forfatterens hjerte. Her kommer prisme symbolet, der er knyttet til samlingen, ind. Inspirationen, bliver sammen med lyset, troen, håbet og kærligheden projekteret ud, og man kan nærmest se refleksionerne danse hen over siderne, mens man læser.

I den tidligere digtsamling blev mørket og lyset tematiseret, og dette tema er også at finde i denne samling. Andre symboler går også igen i digtene og er med til at skabe sammenhæng mellem digtene. Især vandet er flot inkorporeret i digtene som symbol. Det ses i mange forskellige former og, når først man får øje på dette. Den er at finde i isen, sneen, havet, søen og tårerne, der fryser til is på kinderne. Oceanet og vandet viser den kræft kærligheden indeholder, men alt liv har også brug for kærlighed, ligesom det har brug for vand. Der bliver således brugt traditionelle symboler, men det bliver aldrig banalt.

In a snow globe

I see our whole life together

just with a bit more glitter

Jeg læste digtsamlingen første gang og tænkte: det her er faktisk ret godt. Efter anden gang tænkte jeg: Det her er virkelig godt! Jeg faldt for ordene, for stemningen og billederne, der bliver skabt. I den første digtsamling elskede jeg, hvordan der skabes små narrativer med blot få ord. Dette oplever jeg igen i Equals. “say it” er mit yndlingsdigt i samlingen, og det viser netop denne kvalitet hos digtene. Digtet rørte mig virkeligt, selvom det er så kort, og jeg vender ofte tilbage til det i tankerne. Det er smukt, men rummer samtidigt så megen smerte.

I know what your words will be when they leave your lips /

A goodbye will be the tune that we’ll be dancing to /

while it repeats itself /

eternally

“Come closer” er det ultimative kærlighedsdigt: sødt, varmt og drømmende, men elegant og ikke klicheagtigt.

Come near me, closer

A glimpse of light finds a place in the darkness

removing me of all of my doubts

A tear falling

… I do

 Der er flere andre som kunne fremhæves, men i stedet vil jeg sige: læse den! Jeg håber på, at der engang kommer noget lyrisk kort prosa eller nogle noveller fra forfatteren. Du kan finde samlingen på hendes hjemmesidehttp://www.evaluciamusicandliterature.wordpress.com. Hjemmesiden, der også rummer anmeldelser af bøger, er et besøg værd og opdateres ofte”.

Tidsfangen

Tidsfangen af Gry Pil Lund Ranfelt

foto-4-5

4 stars
Tak til EgoLibris for anmeldereksemplaret!

Jeg var virkelig imponeret, da jeg læste denne roman. “Tidsfangen” er et skarpt bud på  dansk ungdomslitteratur, som ikke må gå i glemmebogen. For det første, så var emnet interessant og flot udført. Forfatteren tager os med på rejse, hvor vi lærer om hovedpersonen Louises situation, og de forskellige tidsloops, som hun befinder os i. Det hun ønsker er at kunne se afslutningen på sit liv, i stedet for altid kun at starte forfra. Bare tanken om at leve i uendelig gentagelse virker dystopisk-uhyggelig på den der Hunger-Games-risler-ned-af-ryggen-måde, ikke?

 

””Jeg tror i virkeligheden, at vi er i en slags arena, og de egentlige spillere er os. Der er kun os. Alle andre […] er bare rekvisitter”. Louise åbnede munden for at sige ham imod, lænede sig endda lidt fremover i protest, men hun rettede sig op igen og klappede i. Hun huskede alt for tydeligt sine egne ord: ”Jeg ser mere mig selv som rotten i laboratoriet. Jeg prøver at bryde ud, og jeg bruger de kemikalier, jeg kan finde”. Det kunne være, at de var en fejl. En brist i universet”.

Louise ser dog hurtigt, at hun naturligvis kan ændre fremtiden ved hvad hun gør i de forskellige tidsloops, hvilket kan resultere i positive, men også yderst negative begivenheder. For hvordan kan man tage livet “seriøst”, når man ved, at det starter forfra, når man mindst venter det?

I et af de beskrevede tidsloops behandles Louise på et psykiatrisk hospital for sin “lidelse”, hvilket også er en spændende vinkel, for naturligvis virker det helt usandsynligt, men stadig utrolig spændende. Tænk, hvis et menneske fortalte dig en dag, at det hele blot er en simpel gentagelse og at intet virkelig betyder så meget, som det giver udtryk for?

 

”Hvis det var hendes virkning på verden, var det i virkeligheden en form for tortur, at hun ikke kunne have en større effekt. Eller var meningen med tidsfanger, at de skulle være til stede i det små, måske i store antal, og så ville virkningen af deres eksistenser akkumulere?”

Romanen var spændende, hæsblæsende og godt beskrevet. Desuden er det hyggeligt for en århusianer at kunne nøje skimte, hvor Louise hele tiden befinder sig, da meget af handlingen foregår i Aarhus’ gader, hvilket gør det lidt hyggeligt midt i alt det kaotiske.

Jeg er imponeret af hvad Gry Pil Lund Ranfelt har formået at give læseren med sin roman, for den er som sagt flot udført, de løse ender finder hinanden og det er anderledes end hvad man har læst før. Forfatteren arbejder med forskellige tematikker, f.eks. skæbne, menneskets eksistentielle søgen, relationer, personlig frihed og en altafgørende mening, som kan være svært at definere eller finde. Romanen får én til at reflektere over de små hændelser i livet – kan man selv være herre over hvad der sker? Kan man selv ændre sin skæbne? Og i så fald, kan det lykkes?