Et øjeblik af evighed

Et øjeblik af evighed af Anne Sofie Mørk Jessen

9788793420397

4 stars

Tak til Forlaget Mellemgaard for anmeldereksemplaret!

”Et øjeblik af evighed” er skrevet af Anne Sofie Mørk Jessen. Det er en digtsamling, som består af 28 digte. Først og fremmest, så er jeg vild med digte. Hver gang jeg bliver tilbudt at anmelde en digtsamling, så jubler jeg, for jeg er altid spændt på at se hvad nylitteraturen byder på, hver gang en ung lyriker bevæger blyanten.
For det andet, så blev jeg ikke skuffet ved at læse denne digtsamling, som inkluderer romantiske beskrivelser, hvor natur er en stor del af sproget, samt metaforer, symboler og rytmiske linjer, som får læseren til at associere.

Anne Sofie Mørk Jessen er et lyrisk talent. Man flyver hovedkulds tilbage i historien og drømmer sig tilbage til enkle tider. Naturen får magten og driver læseren til at reflektere, mindes og erindre. De sanselige beskrivelser får sågar én til at lytte efter havet, imens man bladrer sider.

Jeg går blandt legende bølger
På en strand i solens sidste skær
Der bader himlen i blodrøde stænk
En symfoni af ufattelige lysvæld
Gennem dem skimtes evigheden

Sandet er skyggekoldt under fode
Det knaser som rimfrossent græs
Et glimt af min elskede vinter
I sommerens ustadige varmeflimmer

Kærlighed, tænker jeg, gives til dem
Som ønsker at komme fri af ensomhed
Jeg ånder ensomhed som havfrisk luft
Og drikker den som gudernes nektar

Jeg går blandt syngende bølger
På en strand i månens klare skær
Der hyller havet i gliterende krystal
En sirenesang som et tidløst ekko
Pludselig istemmer evigheden (fra digtet Den sidste sommerdag)

Anne Sofie Mørk Jessen er i den grad en menneskekender. Det virker meget nemt for forfatteren at forstå forskellige aspekter af det menneskelige sind, både tvivl, håb og ensomhed, men også livet som det lyse håb i mørket.
Jeg var meget imponeret af at læse særligt disse digte. Der er ingen tvivl om at digtene, som er inspireret af den gamle litterære traditioner, hvor man kan drage linjer til forfattere som Öehlenschläger og Søren Ulrik Thomsen, er fantastisk udførte og der er blevet kræset om sproget for at gøre det fint og rytmisk, særligt med rim og gamle vendinger.

Dog vil jeg sige, at dér hvor Anne Sofie Mørk Jessen virkelig imponerer mig som digter, er ved de digte, hvor hun tager på rejse ind i menneskesindet. Med billedsprog og naturbeskrivelser viser hun eksistensen på godt og ondt, og alle de følelser, som mennesket kan opleve. Selvom at sproget er sanseligt og lyrisk, så er det en helt unik og hudærlig skildring – hvilket er meget imponerende!

”Jeg går alene i menneskemængden
Jeg bærer ene livet og længslen

Lysende hænder rækkes mod mig
Deres lys vender mig bort fra sig

Jeg vandrer i mørke i skyggernes verden
Hvor sangen, min styrke
lyder fra smerten

Når lysene skinner
Som stjernerne små
Får sjælen vinger
Jeg flyve må” (fra digtet Jeg)

Jeg glæder mig meget til at læse flere af Anne Sofie Mørk Jessens lyriske udgivelser! Man bliver ikke skuffet og det øjeblik af evigheden, som beskrives i de 28 digte, forplanter sig som et længere og værende minde.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s