Heksen på efterskole

Heksen på efterskole af Else Lefmann

el (1).JPG

3 stars

Tak til Forlaget Mellemgaard for anmeldereksemplaret!

”Heksen på efterskole” er skrevet af Else Lefmann, og handler om et efterskoleår – hvad der foregår, og hvad man kan opleve og de forskellige typer af unge mennesker, som man ofte møder på en almindelig efterskole i Danmark. Det er dog ikke altid nemt at være ung og være nødt til at socialisere med andre unge, som forfatteren Else Lefmann sætter sit fokus på.

15-årige Mille kommer fra Afrika, hvor hun har boet de sidste 12 år. Hun kender kun sin farmor, som bor på Sjælland, men da moderen ikke har ordentlig tid til hende derhjemme, så sendes hun på efterskole. Hun møder forskellige mennesker på efterskolen, blandt andet værelseskammeraten, Belinda, som hun tilbringer meget tid med. Dog er der flere elever på skolen, som ikke forstår, at Mille måske er lidt “anderledes” (bryder mig ikke om den definition, lad os kalde det “unik” eller “enestående”, i stedet for!). De andre har svært ved at acceptere det. Lige så stille bliver Mille mere usikker på sig selv og føler sig pludselig meget alene.

”Vi løber ned mod vandet, og jeg synes pludselig, at der er mange, der kigger efter os. Er der mon noget galt? Jeg ser ned ad mig selv. Jo, badedragten sidder rigtigt. Så kigger jeg på Belinda. Hun ser da også ud, som hun plejer. Måske er det noget, jeg bilder mig ind?”

Alle som går på efterskole eller har gjort vil kunne sætte sig meget nemt ind i denne fortælling. Da jeg læste bogen huskede jeg tilbage til min egen tid på efterskole – en tid, hvor der var meget usikkerhed, gråd, glæde, sjov og grin. Alt på én gang! En klog én har engang sagt, at ”1 efterskoleår svarer til 7 år i menneskets liv”, og hvor kan jeg kun være enig.

Man oplever utrolig meget på så kort tid, samtidig med at man lærer nye ting som sig selv, sine grænser, hvem man er og hvem ens venner er. Det kan sommetider være svært at overkomme det hele på én gang, hvilket man tydeligt kan se i fortællingen om Mille, og hvad hun bliver nødt til at gå igennem.

”Gad vide om de andre piger bruger makeup. Jeg er slet ikke vant til at bruge sådan noget. Men hvis nu det er vigtigt, kan jeg jo købe noget. Jeg har 500 kroner i min pung. Det må da i hvert fald kunne række til den første tid. Og som farmor siger, så kan jeg jo fortryde efter 14 dage.
Jeg prøver at smile til mig selv i spejlet. Stadigvæk synes jeg, jeg ser almindelig ud. Der er ingen grund til at være nervøs”

Alt i alt, så er det en god fortælling til en regnvejrsdag. Rigtig godt til unge, som går på efterskole eller er i andre sammenhænge, hvor de socialiserer med mange mennesker på samme tid. Man får nemlig pludselig en ny forståelse og indsigt af de ting, som virkede uklare før.

Advertisements

One thought on “Heksen på efterskole

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s