Verdens heldigste kvinde

Verdens heldigste kvinde af Jessica Knoll

m (15).JPG

3 stars

Tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplaret!

Ani har en hemmelighed, som hun skjuler dybt indeni sig. Før hed hun TiFani. Ingen anden end hende selv kender hele sandheden bagfortidens traumer og episoden, men ligeså stille ”skrælles løget” og vi får pludselig indblik i en fortid, som hjemsøger Ani i sin (set udefra) perfekte nutid. Hun er forlovet med en skøn og rig mand, som kan give hende tryghed og finansiel status resten af livet. Udover det, så har hun et fantastisk job og det perfekte tøj, som hun går rundt i i New Yorks gader. Dog er det indre langt fra perfekt end hvad det ydre giver sig ud for.

”Man kan ikke finde et helt mørkt lokale i hele New York, hvilket var endnu en grund til, at jeg elskede byen – lyset fra verden udenfor, der konstant strømmede ind og forsikrede mig om, at der altid er nogen, der er vågne, nogen, der ville kunne hjælpe mig, hvis der skulle ske noget slemt”.

Jeg var meget imponeret af karakterbeskrivelserne og jeg følte virkelig, at det var nemt at sætte sig ind i hver enkel karakters tanker og følelser, selvom der stadig var en hel del under overfladen, som ikke blev afsløret. Først og fremmest, så er Ani en særdeles interessant hovedperson. Hun er unik, og rent ud sagt; mere uperfekt end perfekt, hvilket viser sig i, at hun konstant kritiserer andre, sig selv og sine omgivelser, men på denne måde er det faktisk interessant, da hun afslører mange personlige ting om sig selv, eksempelvis; at hun sulter sig selv for at kunne være en smuk brud og bruger mange penge på overfladiske ting, selvom hun inderst inde godt ved, at det ikke betyder alverden.

Hun er en yderst fascinerende karakter, da hun ikke symboliserer glansbilledet af en kvinde, men snarere en realistisk beskrivelse af en kvinde med psykiske traumer og noget i baggagen. Sidst, men ikke mindst var jeg vild med, at når man som læser tror, at man er lige ved at kende hende, så siger hun noget eller agerer på en måde, hvori man føler sig på bar bund igen. Man bliver altså fortsat ved at stille spørgsmål til læsningen.

”Jeg tog en dyb indånding og mærkede den velkendte desperation brede sig i mig som et hiv af en cigaret. Den gør mig i stand til ting, jeg ikke har lyst til at være i stand til, og hvis jeg ikke vogter over mig selv med militant præcision, kunne mit knivsblad meget nemt smutte og […] afskære mig selv fra det liv, jeg har arbejdet så hårdt på at stykke sammen”.

Hun karakteres bedst som  ”2 i 1”, da man hører hendes tanker, selvom hun ofte ender med at sige det helt modsatte. Denne tvedeling er interessant og gør hende til en anderledes karakter, men inderst inde håber man også, at hun kunne være ærlig overfor sit miljø og se tingene i øjnene – OG sige dem højt.

Hele romanen er spændende og tankegangen bag det skrevne ord gør hele forskellen. Forfatteren har en utrolig evne til at beskrivelse de ubehagelige scener og vise os brutaliteten af vold og psykisk terror, som giver os mavepustere gang på gang i løbet af hele læsningen.

Skrivestilen og skildringen af hovedpersonen skal også nævnes, da alt det der er usagt bliver utrolig spændende, eksempelvis: ”hun sagde noget” uden at dette ”noget” defineres”. Alt forbliver usagt og giver dermed læseren refleksion og tilladelse til at lade fantasi løbe løbsk, så man ofte dvæler med de frygteligste scenarier, og tænker: ”Kan det mon være rigtigt, at dette skete?”

Dog skal det siges, at jeg ofte fandt plottet tungt og langsomt. Der var steder, som kunne være udeladt. Det skal siges, at jeg forstår, at plottet langsomt skal bygges op og at alt ikke skal afsløres fra starten, så vi begynder at kende Ani bedre og bedre, jo længere vi kommer i romanen. Det forstås dog også, at tunge og alvorlige emner kan resultere i tung læsning, for man kan ofte tænke; ”hvor er håbet?” Derudover skal det siges, at det er fantastisk at se, når tunge emner, som romanen indeholder, behandles med respekt og udtrykkes utrolig flot og sårbart i denne roman. Det er tydeligt at sætte sig ind i Anis tanker, traumer og de forskellige stadier, hun skal igennem på sin vej.

”Verdens heldigste kvinde” sammenlignes oftest med ”Gone Girl” eller ”Kvinden i Toget”, som jeg desværre endnu ikke har læst – men det må jeg vist hellere gøre, når alle nu snakker om disse værker. Så hvis du er til psykologiske romaner med (u)flotte beskrivelser, så man virkelig kommer ind under huden på karakterer, så skal du bestemt læse denne her. Perfekt til sommerferielæsningen! Og mon ikke at Reese Witherspoon kan præstere at producere en spændende film? Vi får se!

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s