Forfatter-interview #7 Cecilie Sund Kristensen

13618058_1071944509507769_681071715_n

Jeg er vild med lyrik og kan slet ikke få nok af det. Jeg var så heldig at få tilbudet om at anmelde Cecilie Sund Kristensens digtsamling “Blå Nætter” og kastede mig straks over den – og var særdeles imponeret. Læs mere om Cecilies tanker om litteratur nedenfor.

OMKRING DIGTSAMLINGEN BLÅ NÆTTER

Læs anmeldelsen af Blå Nætter

Læs anmeldelsen af Blandet Slik

25771749.jpg

1. Tre ting om dig selv, som dine fans måske ikke vidste.
– Jeg fotograferer også. Ikke bare som hobby. Jeg prøver i høj grad at komme til at leve af at fotografere, og er pt. ved at uddanne mig til fotograf.
– Jeg er meget ærlig når, jeg skriver og finder en tryghed i at kunne være ærlig i mine tekster, da jeg selvfølgelig også ’’digter’’ ting for at gøre teksterne stærkere, og læseren derfor ikke kan vide, hvilke dele der er de sande, og hvilke der ikke er.
– Jeg hopper gerne i vandpytter, når det regner, også uden gummistøvler, men bliver allerhelst indenfor i al den tid, der ligger sne.

2. Hvornår vidste du, at du ville være forfatter?
Egentlig kan jeg huske en gang i 2. Klasse, hvor jeg skrev en masse historier i kladdehæfter, at jeg sagde til min dansklærer, at jeg gerne ville være forfatter. Senere ville jeg dog gerne være mange andre ting, men endte med at komme tilbage til forfatter. Jeg vidste først rigtigt, at det var en titel, jeg gerne ville have på mig, da jeg indså, at jeg godt ville kunne samle tekster nok til ’’Blandet Slik’’.

3. Hvor længe har du skrevet? Og hvad startede det?
Jeg har skrevet siden jeg lærte at skrive, men digte har jeg skrevet siden jeg var omkring 16, hvor en voldsom forelskelse satte nogle ting i gang i mig, jeg var nødt til at få ud. Den varede lang tid og torturerede mig en lille smule af forskellige årsager. Den er helt klart grunden til, at jeg begyndte at skrive digte på den måde jeg gør.

4. Hvem opdagede dig? Opnåede du det selv? (Kontaktede forlag – hvordan?)
Jeg skrev Blandet Slik helt færdig og sendte manus ud til en masse forskellige forlag, ind til der var et, der sagde ja.  Jeg blev ikke opdaget, jeg fortalte forlagene hvem jeg var og hvilken slags bog jeg havde skrevet. Samtidig havde jeg en masse tålmodighed, og da jeg så fik en mail med et ja, var det den fedeste følelse, jeg nogensinde havde haft.

5. Hvor mange bøger har du skrevet? Og i hvilken genre?
2 bøger, begge digtsamlinger, og så har jeg desuden været med i nogle forskellige antologier.

6. Hvorfor denne historie – hvad var det specifikke der fik dig til at vælge netop den?
Da jeg havde lyst til at skrive en ny digtsamling, var jeg bange for, den ville minde for meget om Blandet Slik. Så jeg gik ikke i gang i meget lang tid. En dag sad jeg nede på gulvet i stuen og skrev i min notesbog, hvor jeg fik skrevet det første udkast til ’’Man kan ikke få et ur til at gå baglæns’’, hvilket gav mig idéen til Blå Nætter. Jeg tænkte; kan jeg skrive en bog, der går baglæns? Jeg ville starte i slutningen og bevæge mig mod begyndelsen, og derfor kom teksterne stille og roligt til mig. Jeg synes kærlighed og forelskelse er en spændende verden at bevæge sig i. Historien i Blå Nætter er smertefuld, men samtidig smuk, og det kan jeg godt lide at arbejde med. Jeg bruger det også ofte i fotografier.

7. Hvad inspirer dig? Hvilke forfattere har inspireret dig? (Andet; kunst, musik, ting i livet?)
Sara Stridsberg er helt klart en forfatter jeg er meget inspireret. Samt Søren Ulrik Thomsen, Olga Ravn, Morten Sabroe og pt. også Sofie Diemer og Caspar Eric.
Jeg bliver desuden inspireret af de følelser jeg har, musik, digtoplæsninger, fotografier, andres måder at se kærlighed på, altså det er meget forskelligt. Ofte er jeg mest inspireret, efter jeg har haft en hård periode.

8. Hvad er dit budskab med din bog?
Jeg har ikke noget budskab som sådan med Blå Nætter. Jeg ville egentlig bare gerne fortælle en historie, som fyldte mit hoved. Jeg føler ikke så tit at digte har egentlige budskaber. Jeg bruger dem i hvert fald mere til at vække følelser hos folk og sætte tanker i gang.
Måske især overvejelsen om hvor længe man skal blive ved med at satse på et menneske, der terroriserer ens hjerte.

9. Hvordan identificerer du dig med karakteren(e)?
Hehe. Karakteren og jeg er jo den samme person, karakteren er bare pyntet lidt mere på. Så jeg identificerer mig enormt meget med min hovedperson, og nogle gange er der tekster i Blå Nætter jeg har svært ved at læse.

10. Hvad læser du lige nu?
Lige nu læser jeg ’’Vinterens hjerte’’ af Ivan Malinovski, som er en digter, jeg er ret betaget af. Jeg læser også ’’Ulven’’ af Katrine Marie Guldager, men føler ikke rigtig for den endnu, så nu må vi se om jeg bliver færdig med den.

11. Nævn 3 bogtitler, som du vil anbefale andre.
’’Drømmefakultetet’’ af Sara Stridsberg er den absolut smukkeste bog jeg har læst. Den bør alle læse. Også hendes andre bøger.
’’Lol-lita’’ af Sofie Diemer, som jeg blev meget positivt overrasket over. Jeg er normalt ikke til slamdigte eller langdigte, men den er virkelig underholdende og samtidig også ret nem (i hvert fald for mig) at identificere sig med.
’’Rystet Spejl’’ af Søren Ulrik Thomsen. Han er bare skide dygtig, okay..

12. Hvornår kommer din næste bog?
Uha. Det ved jeg virkelig ikke. Jeg har været i gang med en roman i lang tid, som bygger sig stille og roligt op. Samtidig er jeg næsten lige gået i gang med en ny digtsamling, men har ikke helt styr på, hvordan den skal være endnu. Jeg har mere fokus på fotografering pt. og har derfor en smule svært ved at skrive. Men det skal nok komme.

Links til forfatteren:

Hjemmeside

Facebook

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s