Forfatter-interview #8 Sidsel Sander Mittet

Forfatter-interview #8

… DER PRÆSENTERES (TROMMEHVIRVEL!) ….

Sidsel Sander Mittet

IMG_4732.jpg

Der er ingen tvivl om at Sidsel Sander Mittets spændende fantasy-univers er gået lige i hjertet på mange. Vil du gerne have et indblik i Morika-forfatterens liv? Så læs med her!

OMKRING SERIEN “MORIKA”

Læs anmeldelsen af “Rent blod (Morika #1)”

Læs anmeldelsen af “Vildhunden & panteren (Morika #2)”

Læs anmeldelsen af “Blodets bånd (Morika #3)”

Læs anmeldelsen af “Sandsnogens bid (Krøniken om Morika #1)” (er på vej!)

25258005.jpg26047711downloaddownload (1)

  1. Tre ting om dig selv, som dine fans måske ikke vidste

1) Stort set hele ”Sandsnogens bid” er skrevet i min bil, en lille, gammel Peugeot ved navn Pumpegris. Jeg kører ned til en strand eller ud i skoven og sidder enten udenfor eller i Pumpegris og skriver i timevis. Indimellem går jeg en tur, spiser noget mad og ryger en cigaret. Andre gange taler jeg lidt med Pumpegris. Det var noget, jeg begyndte på for at more mine børn, men jeg har opdaget, at jeg mere og mere gør det, også når jeg er alene. Det er en sur gammel bil, der sjældent har noget godt at sige om hverken mine bøger eller den mængde colaflasker, jeg efterlader i den, når jeg har skrevet, men jeg er alligevel taknemmelig for den tid, vi tilbringer sammen, eftersom det af en eller anden grund er der, jeg skriver bedst.

2) At jeg er ildgøgler sammen med min mor, min søster og min ekstrasøster, ved de fleste, eftersom det står nederst i hver eneste pressemeddelelse, der til dato er sendt ud, men de færreste ved, at det netop er dette ”job”, der har givet mig baggrunden for at beskrive Koraus brandsår i ”Blodets bånd.” I 2012 blev min mor slemt forbrændt under et show og måtte blandt andet have en hudtransplantation. Hun har det heldigvis fint i dag (og laver stadig ildshows). Heldigvis ville hun gerne dele sine erfaringer med alvorlige brandsår med mig, dengang jeg pænt ringede og spurgte.

3) Jeg er ekstremt dårlig til at tale om mine bøger. Generelt har jeg ikke noget problem med at dele mit ”privatliv” med andre, men når folk møder mig med indgangsreplikken ”Jeg har læst din bog,” krummer jeg mig sammen til en lille genert bold, om ikke andet indvendigt og aner ikke, hvad jeg skal sige. Det paradoksale er, at jeg samtidig bliver enormt glad, så hvis vi for eksempel ses til Fantasyfestivalen i Esbjerg, behøver I ikke holde jer tilbage. Jeg skal jo lære det 🙂

  1. Hvornår vidste du, at du ville være forfatter?

 Det har jeg vidst længe. Allerede før jeg begyndte i skole sagde jeg, at jeg enten ville være arkæolog eller forfatter. I min blå bog fra gymnasiet har mine klassekammerater skrevet, at jeg enten ville blive forfatter eller gymnasielærer. Jeg er blevet begge 🙂

  1. Hvor længe har du skrevet? Og hvad startede det?

Jeg har skrevet så længe, jeg har kunne skrive. I min mors skuffer ligger der ”læsebøger”, jeg lavede til min lillesøster som otteårig. Det var ikke helt fair overfor hende. Selvom jeg godt kunne lide at skrive, var jeg forfærdelig til at stave! Det var på samme tidspunkt, jeg begyndte at skrive dagbog, noget jeg stadig gør. Det mere seriøse arbejde med at skrue en historie sammen etc. begyndte, da jeg startede på universitetet. Derhjemme skrev jeg skønlitterære historier, og i forbindelse med uni skrev jeg litterære artikler og antologibidrag, men det var først, da jeg var på barsel med min datter, at jeg virkelig fik tid til at gå dybere ind i et univers. Både min datter og min søn er derfor vokset op med Morika-universet. Da jeg snakkede med min søn på fire år om hudfarver, insisterer han på, at der også fandtes mennesker med grøn hud. Det havde han selv set på ”mors bog”.

  1. Hvem opdagede dig? Opnåede du det selv? (Kontaktede forlag – hvordan?)

Jeg blev egentlig ikke opdaget, men jeg ved heller ikke hvem, der skulle have muligheden for at opdage noget. Jeg har aldrig lagt skønlitterære ting ud på nettet eller deltaget i konkurrencer. Jeg har bare skrevet;)

Så jeg sendte mit manuskript ind til Forlaget Facet (og sørgede for at overholde deres retningslinjer mht. tegnsætning, opsætning mv.) En dag fik jeg så en mail fra forlaget. De havde antaget min bog. Det var surrealistisk. Især fordi jeg sad i møde, og alle omkring mig blev ved med at diskutere kopimaskiner og printere (ja – noget præcist SÅ kedeligt), og jeg havde bare lyst til at bede dem alle om at holde mund, så jeg kunne skrige min begejstring ud over rummetJ Derefter gik det slag i slag, og jeg er blevet utrolig glad for samarbejdet med forlaget.

  1. Hvor mange bøger har du skrevet? Og i hvilken genre?

Hvis vi tager de skønlitterære bøger. Har jeg skrevet fire, inklusiv ”Sandsnogens bid”. De tre andre er: ”Rent blod”, ”Vildhunden og panteren” og ”Blodets bånd.” Alle falder inden for fantasy-genren.

Derudover har jeg skrevet en del skolekomedier – fantasyforestillingen ”Mission Pelosien” og en forestilling om Nordisk mytologi, der hedder ”Turen går til Valhal”.

Sidst – og mest ukendt, har jeg bidraget til en svensk antologi ”Queera läsningar” (da. Queer læsninger), hvor jeg skrev om noget så specielt som køn og seksualitet i de danske folkeviser ;).

  1. Hvorfor denne historie – hvad var det specifikke der fik dig til at vælge netop den?

Jeg ved ikke med andre, men jeg tror sjældent, man vælger en historie. Det er omvendt. Morika valgte mig. Helt klichee-agtigt begyndte det med en drøm.

Korau, Oryn og Itua besøgte mig om natten. Da jeg vågnede satte jeg mig ved computeren og skrev i over 12 timer kun afbrudt af et forsøg på at tegne et kort. Selvom mine bøger har nogle eksplicitte budskabet, har jeg aldrig tænkt: ”Hvordan får jeg bedst det eller det budskab frem.” Jeg skriver historien, alt det andet kommer med, fordi det ligger inden i mig.

Da jeg var færdig med Morika-trilogien, kunne jeg ikke ligge universet fra mig. Igennem de tre bøger var Eshri blevet sammenlignet med en morikansk kvinde, der i sin tid kæmpede sammen med hilaerne – nemlig Itua. Hun blev ved med at dukke op i mit hoved. Hvem var hun, og hvorfor endte hun med at kæmpe imod sit eget folk? Jeg havde en plan om at skrive noget helt andet – et projekt som jeg længe havde haft i baghovedet, men Itua ville ikke holde kæft, så til sidst blev jeg nødt til at lytte til hende og skrive hendes historie.

  1. Hvad inspirer dig? Hvilke forfattere har inspireret dig? (Andet; kunst, musik, ting i livet?)

Hvad der inspirerer mig? Det er kompliceret at svare på. Som allerede nævnt, har jeg skrevet dagbøger i over 20 år. Med tiden har disse dagbøger udviklet sig til kombinerede dagbøger, scrapbøger og notesbøger. Jeg har altid min aktuelle bog med og den er fyldt med noter, fotos, citater mv. fra alle de ting, der inspirerer mig.

Blandt de vigtigste er noget så ”tørt” som det politiske landskab både i Danmark og udlandet. Flygtningekrisen, håndteringen af den, måden ”de fremmede og anderledes” omtales i den politiske debat, den homofobi og xenofobi jeg ser omkring mig.

Herudover bliver jeg meget inspireret af musik og lyrik. Tom Kristensens brug af farver har helt klart påvirket mig og det samme har besættelsesforfatteren Morten Nielsen, ligesom arven fra de danske folkeviser også er tydelig. Mht. musik er det meget forskelligartet. Ubevidst har jeg haft en bestemt playliste til hver enkel bog. Da jeg skrev ”Rent blod” hørte jeg i høj grad musikken fra musicalen ”Chess,” under ”Blodets bånd” var det Rammstein og til ”Sandsnogens bid” har jeg hørt skotsk og irsk folkemusik.

Min sidste store inspirationskilde er mit arbejde som religionslærer. De idéer der kommer derfra er sjældent formuleret præcist i mit hoved, men når jeg senere læser mine tekster, er det tydeligt, at fx historien om morikanernes rejse over havet er inspireret af Første Mosebog, ligesom hilaernes ”Altet” har paralleller til både romantikkens organismetanke, tilbedelsen af den græske gud Dionysos og forskellige for længst forsvundne frugtbarhedskulte.

  1. Hvad er dit budskab med din bog?

Nu underviser jeg jo i Dansk ved siden af min forfattervirksomhed, og det påvirker mig selvfølgelig. Jeg ville hade, hvis en af de forfattere, jeg brugte i undervisningen, havde lagt en ”rettevejledning” ud. ”Det er det her, du skal have ud af min bog!”

For mig at se opstår budskabet i samspillet med læseren. Jeg har ikke skrevet en bog, for at få et bestemt budskab ud. Misforstå mig ikke, der er masser af budskaber i bøgerne, givetvis også flere, end jeg selv tror, og derfor vil jeg ikke komme med et enkelt bud her. Læs demJ

  1. Hvordan identificerer du dig med karakteren(e)?

Hvis jeg skal skabe spændende, troværdige karakterer, bliver jeg nødt til at kunne forstå dem og genkende dem. Man kan derfor sige, at alle karakterer er aspekter af mig, nogle gange af dele af mit selv, som jeg ikke kan lide, men ikke desto mindre … Jeg føler med alle mine karakterer, jeg fører samtaler med dem oppe i mit hoved, og jeg forstå deres handlemåde, også selvom jeg ikke altid er enig i den;) Nu kommer jeg til at lyde skizofren, men jeg har faktisk fornemmelsen af, at jeg langsomt lærer dem at kende som selvstændige personer. Nogle gange vil jeg have dem til at gøre noget i bogen, som de så nægter – så må jeg opgive det;) I virkeligheden handler det bare om, at gøre dem til helstøbte mennesker og ikke blot typer, og det er dette, jeg bruger mine ”samtaler” med dem til.

Helt konkret har jeg også brug for at vide, hvordan de ser ud. Jeg er en udmærket portrættegner og mit hjem er fyldt med billeder af personerne fra mine bøger. De hænger side om side med portrætter af virkelige personer, så jeg forstår egentlig godt min søns forvirring mht. grønne mennesker J

 

  1. Hvad læser du lige nu?

Lige nu læser jeg ”Redemption” af Leon Uris, en interessant roman om Irlands kamp for frihed fra det Britiske imperium, som jeg kun kan anbefale.

  1. Nævn 3 bogtitler, som du vil anbefale andre

Det er svært, der er så mange! Men okay, jeg vil forsøge at være alsidig og anbefale nogle bøger, der har gjort nogle forskellige ting for migJ

  • Trilogien ”The Hound and the Falcon” (da. “Hunden og falken”) af Judith Tarr. Det var ikke den første fantasy-roman jeg læste, men det må have været tæt på. Plottet i den er fantastisk, og jeg er i det skjulte lidt vred over, at hun fik idéen før mig 😉 Judith Tarrs bøger viste mig, hvor godt fantasy fungerer, når det er velresearchet, nuanceret og har nogle karakterer, der ikke blot er typer, men helstøbte individer med fejl, mangler etc.
  • ”Der funke leben” (da. Livets gnist) af Erich Maria Remarque. Den foregår i en koncentrationslejr under Anden Verdenskrig, og er en af de barskeste, men samtidig smukkeste bøger, jeg nogensinde har læst.
  • ”Dune” (da. Klit”) af Frank Herbert. Tal lige om at skabe et komplekst og sammenhængende univers! ”Dune” er noget af det mest ambitiøse sci-fi jeg nogensinde har læst. Den har alt, hvad jeg elsker, religiøse og politiske perspektiver, myter og et nuanceret persongalleri.
  1. Hvornår kommer din næste bog?

Jeg er rigtig godt i gang med den, men uhhh, præcis hvornår den er færdig, har jeg ikke overblik over. Jeg kan dog love at det bliver i 2017!

Links til forfatteren:

Forlaget Facet

Litteratursiden

Goodreads

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s