Trump

Trump af Michael D’Antonio

Q (10).JPG

3 stars

Tak til Forlaget Turbulenz for anmeldereksemplaret!

”Trump” af Michael D’Antonio er en biografisk fortælling om Donald Trump fra barndom til 2016, hvor han står som én af kandidaterne til det amerikanske præsidentvalg.

Kan Donald Trump tilskynde sig titlen ”en verdensmand”? Det må være op til læseren og jeg lader derfor spørgsmålstegnet være symbol på denne tvivl.

Denne anmeldelse er objektiv, og er derfor ikke influeret af hverken politiske eller subjektive holdninger.

 

Michael D’Antonio præsenterer læseren for en biografisk roman, som byder på forskellige begivenheder og bedrifter fra Donald Trumps liv i søgelyset. Vi starter fra begyndelsen med Donald Trumps barndom, hvor han blandt andet var bosat i Queens (nabo til adskillige minoriteter fra latino-community’et), til Trump i erhverslivet med utallige firmaer (kasinoer, Miss Universe-konkurrencer og reality shows), og endelig til Trump som præsidentkandidat fra republikanerne. Romanen består af en introduktion, 15 kapitler, en epilog og desuden diverse billeder af Trumps familie og billeder fra hans karriere. Starten af hvert kapitel præsenterer et citat, udtalt af Trump selv. Ofte fremstår disse citater som værende selvviske eller selviscenesættende.

 

”Jeg vil mene, at jeg aldrig nogensinde har fået den ros, jeg har fortjent”

Jeg husker sommeren i New York (maj 2016), hvor solen bagte på Fifth Avenue og jeg desperat ledte efter at sted at slukke tørsten. En Starbucks skilt ledte mig ind i en fancy bygning ved siden af designerbutikkerne. Bygnings vægge var belagt med guld, der var store brød af security-vagter, som holdt øje med enhver, der trådte ind i bygningen. Jeg vil gætte på, at det har været en høj bygning, for én af væggene, føltes at nå til himlen og øverst på væggen begyndte en vandskulptur, hvorfra vand strømmede i mønstre ned ad væggen. Jeg tænkte: ”Hold da op, Starbucks har gjort noget ud af det!” Efter at have købt min smoothie i Starbucks, gik jeg ud ad bygningen og på vej ud spottede jeg en kæmpe glasmontre med merchandise til kampagnen ”Make America great again”, som blandt andet indeholdt børnetøj, kasketter, sweatre, halstørklæder, hviskestykker, etc. Da fandt jeg ud af, at jeg nu havde besøgt én af Trumps utallige bygninger i New York.

Naturligvis er denne roman interessant, fordi Trump er én af de mest omdiskuterede mennesker på nuværende tidspunkt. Derhjemme og internationalt møder han modvind fra befolkningen, samtidig med at han har sit tro følge på sin side. Denne roman er interessant og lærerig i forhold til at finde ud af, hvem Trump egentlig er og hvad han har formået i sin karriere (indtil nu). Dog er det ofte svært at gennemskue om han virkelig er, hvem han indikerer at være. Er disse (ofte rascistiske eller umoralske) kommentarer virkelig et syn på hans politiske holdning eller er det snarere uvidenhed, eller for ”shock value”?

”Spørg aldrig, hvad the Donald kan gøre for dig. Spørg, hvad du kan gøre for the Donald”

Jeg lærte mange ting, da jeg læste denne roman. Mit eget syn (som jeg ikke afslører) har ikke ændret sig efter at have læst romanen. Jeg undrede mig dog over formidlingen af romanen. Burde denne roman ikke være til at præsentere Trump som det menneske, som han fremstiller sig som? Ofte virker formidlingen utrolig kritisk og giver et satirisk eller negativt billede af Trump, i stedet for at forholde sig objektiv.

Advertisements

One thought on “Trump

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s