Forfatter-interview #12 Haidi Wigger Klaris

490.jpg

Jeg var så heldig at møde Haidi Wigger Klaris til Bookeater Convention i Holstebro, hvor hun fortalte om sin trilogi “Dæmonherskerens Arving”. Hun var så sød, åben og klar på en snak, at jeg skyndte mig hjem at læse bøgerne, og det var skønne læseoplevelser. Jeg glæder mig meget til sidste del i trilogien udkommer på Herlufsholm Fantasybogmessen til oktober (21-22 oktober 2016), hvor hun også fortæller om den på scenen.

OMKRING TRILOGIEN DÆMONHERSKERENS ARVING

Læs anmeldelsen af Skyggernes bog

Læs anmeldelsen af Skæbnens kald

Læs anmeldelsen af Sjælens pris

24641336._UY762_SS762_26630169._UY771_SS771_.jpgSjælens-pris.jpg

 

1. Tre ting om dig selv, som dine fans måske ikke vidste
– Jeg er megadårlig til at synge (men jeg gør det alligevel)
– Jeg har jagttegn, men skyder ikke andet end lerduer
– Jeg er vildt bange for tandlæger og fugle

2. Hvornår vidste du, at du ville være forfatter?
Første gang jeg overhovedet overvejede at skrive noget som kunne blive udgivet, var i 2001 da jeg gik hjemme på barsel med min datter. Jeg kan ikke huske hvordan tanken opstod, men da min datter begyndte at sove igennem om natten så jeg også fik en fuld nats søvn og var udhvilet næsten morgen, startede jeg på at skrive når hun sov til middag. Det resulterede i at det første udkast af en roman var færdigskrevet, da barslen endelig sluttede 10 måneder senere. Meget optimistisk sendte jeg det direkte af sted til Gyldendal, og fik et afslag. Der var dog et par opmuntrende ord om at de ville opfordre mig til at skrive videre, da de syntes jeg havde talent for det. På det tidspunkt var jeg dog så skuffet over at det ikke blev antaget (nu er jeg bare lykkelig for den beslutning, for det var godt nok ikke særlig godt – det kunne jeg efterfølgende se) og jeg havde travlt med at få familie og fuldtidsjob til at gå op i en højere enhed, så der gik mange år før jeg hev manuskriptet op fra den elektronisk skuffe og omskrev det. Tanken om at blive udgivet slap mig dog aldrig helt og i 2012 besluttede jeg mig for, at nu ville jeg gøre alvor af det. Jeg tilmeldte mig et et-dags skrivekursus som jeg fik rigtig meget ud af. Det gav mig mod til at arbejde videre på en ide som endte med at blive til ’Skyggernes Bog’.

3. Hvor længe har du skrevet? Og hvad startede det? 

Jeg har altid læst rigtig meget og elskede at skrive stile i dansk i løbet af folkeskolen. Som ung teenager begyndte jeg at skrive noveller, men det var sjældent at der var andre som fik lov til at læse dem. På et tidspunkt holdt jeg op med at skrive, ved ikke rigtig hvorfor, og så dukkede lysten først rigtig op igen i 2001 da jeg var på barsel.

4. Hvem opdagede dig? Opnåede du det selv? (Kontaktede forlag – hvordan?) 

Forlaget Tellerup har udgivet langt de fleste af de fantasybøger jeg har på dansk, og det var dem jeg allerhelst ville antages ved. Derfor var det helt naturligt at de var det første forlag jeg sendte ’Skyggernes Bog’ til, og heldigvis accepterede de mit manuskript. Min redaktør ringede til mig en fredag imens jeg var på arbejde og overbragte den gode nyhed. Jeg kunne slet ikke tage mig sammen til at arbejde bagefter, og det endte med at jeg fleksede resten af dagen.

5. Hvor mange bøger har du skrevet? Og i hvilken genre?

Jeg har indtil videre skrevet tre bøger, som er en sammenhængende trilogi. De første to bøger (’Skyggernes Bog’ samt ’Skæbnens kald’) udkom i 2015, og den tredje (’Sjælens pris’) udkommer senere i år. Genren er paranormal romance/dark fantasy.

6. Hvorfor denne historie – hvad var det specifikke der fik dig til at vælge netop den? 

Jeg har altid været fascineret af den spirituelle verden, og da jeg på et tidspunkt besøgte min guddatters efterskole, som virkede en anelse skummel, fik jeg ideen til et skolemiljø, hvor der var en ånd som gik igen. Jeg ville dog gerne krydre historien med ’en hvid dame’ og da jeg på et tidspunkt havde besøgt Dragsholm slot og hilst på Celestine (en ung kvinde som for flere hundrede år siden blev dræbt af sin far og muret inde i muren) fandt jeg på, at historien skulle foregå på en gammel herregård som var lavet om til en kostskole. Da først rammerne var på plads, lod jeg mig blot inspirere og føre af historien, og det som blot skulle have været en enkeltstående bog endte med at blive en trilogi.

7. Hvad inspirer dig? Hvilke forfattere har inspireret dig? (Andet; kunst, musik, ting i livet?)

Jeg tror ikke jeg kan se mig fri for at være inspireret af bøger og film inden for fantasygenren, men jeg kan ikke nævne nogle bestemte. Ofte bliver jeg også inspireret af noget som folk siger, noget jeg oplever og hører om. Folk omkring mig ved efterhånden godt, at de kan risikere at blive citeret i min historie. Jeg får også tit ideer eller løser en ’hårknude’ i en historie imens jeg er i gang med en rutineopgave (støvsugning, madlavning eller andet) og tankerne bare driver af sted.

8. Hvad er dit budskab med din bog? 

Jeg har ikke noget bevidst budskab med mine bøger, men hvis jeg skal nævne noget, så er det nok at man skal være sig selv tro. Det jeg håber mine bøger kan, er at underholde og give læselyst.

9. Hvordan identificerer du dig med karakteren(e)?

Det var et godt spørgsmål. Det er ikke noget jeg gør 100%, men der vil nok altid være en snert af mig selv i hver eneste af mine hovedpersoner.

10. Hvad læser du lige nu? 

Lige nu læser jeg ’Moon Chosen’ af P.C. Cast. Jeg mødte forfatteren på BogForum sidste år og siden da har vi skrevet sammen. Hun tilbød mig at få et anmeldereksemplar af ’Moon Chosen’ som først udkommer til oktober (2016), og det takkede jeg selvfølgelig ja tak til.

Derudover er jeg også i gang med sidste del i ’Elverskud’ trilogien skrevet af Nicole Boyle Rødtnes.

11. Nævn 3 bogtitler, som du vil anbefale andre

Første bog jeg vil anbefale er ’Ildens barn’ af Barbara Erskine. Den har drama, kærlighed, magi/mystiske hændelser og historiske oplysninger. Anden bog er ’Twilight’ af Stephenie Meyer. Det var den første bog jeg læste som havde at gøre med vampyrer, og selvom der er så mange andre bøger nu på markedet om netop den slags væsen, er det stadig denne bog jeg vender tilbage til. Tredje bog er en valgfri bog fra ’Harry Potter’-serien af J. K. Rowling. Det var den serie som startede min kærlighed til fantasy-genren.

12. Hvornår kommer din næste bog?

’Sjælens pris’ som er tredje og sidste bind i min serie ’Dæmonherskerens arving’ udkommer på Herlufsholm Fantasybogmessen til oktober (21-22 oktober 2016). Her skal jeg på scenen og fortælle om min serie.

Links til forfatteren:

Hjemmeside

Facebook

Instagram

Tellerups hjemmeside

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s