Skyggesider

Skyggesider af Christina Bonde

foto-2five-stars

Skyggesider af Christina Bonde er én af de mest spændende, nervepirrende og rørende bøger, som jeg har læst i år. Efter lang tid med stress og negative ting i min hverdag tog jeg på en solo-rejse i januar. Dér kastede jeg mig ud i denne roman efter at have hørt mange positive ting omkring den. Jeg hørte dele af den som lydbog og flere gange fangede jeg mig selv i at bide negle.

Genren vil nok defineres som thriller, men samtidig er der også mange elementer af psykologisk drama. Der er ofte cliffhangers, som efterlader én med følelsen af at man bare bliver nødt til at vide mere. Forfatteren har sproget i sin magt og har i den grad læseren i sin hule hånd. Allerede i prologen skabes der undring og der præsenteres spørgsmål, som man ønsker svar på.

“Så blev der stille. Tricia standsede op. Døren var pludselig foran hende, og de blå bogstaver der hang på dørens hvide dørflade trak hendes blik imod sig. “Silas?” Hun stirrede på de fem bogstaver der dannede et helt andet navn. Hendes søsters navn- Emily”.

Jeg var imponeret over historien og hvordan Christina Bonde med lethed formåede at drage læseren ind i sit litterære univers. Sproget er fængende, symbolikken er stærk og det er så nemt at blive trukket med ind i historien. Karakterne, særligt hovedpersonen Tricia, var fascinerende at følge på deres rejse. Tricia er i høj grad mærket af psykiske traumaer og sin spiseforstyrrelse. Det kan ofte være hårdt at læse disse linjer. Det er nemt at føle sig indespærret i følelsen, som hovedpersonen har i sig, fordi sproget er så stærkt og rammende.

“Sulten var forfærdelig. Som en dyb, flående smerte voksede den sig stærkere time for time og opslugte mere og mere af hendes selvkontrol. Men det hun hungrede efter var så uhyrlig en tanke at hun kæmpede imod trangen og forsøgte at dæmpe den med alt andet”.

Med disse mørke monologer eller dialoger rammer forfatteren i den grad sin læser med den afmagt, som Tricia føler. Ofte var der mange elementer i plottet, monologerne og dialogerne, som forblev usagte. Dette gjorde romanen endnu mere spændende og det gav læseren mulighed for at reflektere.

Der ligger et gennemarbejdet stykke arbejde bag denne roman. Det kan ofte være kompliceret at skelne mellem fantasi og virkelighed. Denne blanding er utrolig spændende at følge og jo længere romanens plot glider frem, jo sværre bliver det at differencere mellem disse. Den virkelighed, som vi præsenteres for synes ofte langt fra den virkelighed, som vi kender til. Samtidig med Tricia føler sig fanget mellem to verdener, så gør man det også som læser.

Jeg har aldrig læst en bog som Christina Bondes ”Skyggesider”, og jeg var virkelig imponeret.

Den er bare… Hvad kan man sige? … Anderledes end hvad jeg nogensinde har læst. Den fuldføres med en intensitet, som virkelig kryber ind under huden på læseren. Den skræmte og dragede mig ind i sit litterære spind. Desuden omhandler den forskellige temaer som: eksistentiel krise, kærlighed, relationer, afmagt, psykisk ustabilitet, spiseforstyrrelse og fortidens traumaer. Med et stærkt plot, som altid efterlader læseren undrende og fascineret, så har Christina Bonde skabt en fantastisk roman, som jeg stadig den dag i dag drages af.

foto-1

(Billedet er fra fantasyfestival i Esbjerg 2016, hvor jeg var så heldig at møde Christina Bonde!)

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s