Bartleby the Scrivener

Bartleby the Scrivener af Herman Melville

IMG_7553.JPG

3 stars

Herman Melville blev født i New York i 1819 og døde i 1891. Han var en amerikansk forfatter, som blandt andet var kendt for sine mange romaner, heriblandt af; ’Moby Dick’ (1851), ’Typee’ (1846), ’Benito Cereno’, digtsamlingen ’Battle Pieces and Aspects of the War’ (1866), og ’Bartleby the Scrivener’ (1853). Efter en kort tid som lærer drog han til søs og blev inspireret til at skrive sin litteratur.

Fortællingen om ’Bartleby the Scrivener’ bryder med Melvilles litteratur, som primært var mandeverdenens maritimlitteratur. Denne fortælling sætter derimod sit fokus på individet i menneskemassen, som reduceres til en arbejdsmaskine og som reelt ikke længere anses som et menneske. Der er forskellige typer af analytiske fortolkninger i forhold til læsningen af ’Bartleby the Scrivener’. Nogle litterære kritikere anser Bartleby som en Jesus-figur, andre som et menneske i dyb depression og andre ser ham som et tegn på oprør fra underklassen.

Sætningen “I would prefer not to” er det, der kommer til at definere Bartleby som karakter. Denne sætning er hverken en negation eller en bekræftelse (Agamben, 2003: 117). I forhold til Wall Street, så vil han intet have med det at gøre, men desuden ønsker han heller ikke at forlade kontoret, når han bliver bedt om det: “It was generally understood that he would prefer not to – in other words, that he would refuse pointblank” (Melville, 2002: 15).

Sætningen bliver udtryk for Bartlebys passive resistance, som til sidst bliver grunden til hans død. I begyndelsen arbejder han hårdt, men han når til et punkt, hvor han ikke ønsker at gøre noget længere. Han vil ikke tage imod hjælp fra advokaten og trækker sig tilbage fra omverdenen bag væggene, som afskærmer ham fra resten af kontoret:

”’I would prefer not to’, he said, and gently disappeared behind the screen” (ibid: 11).

Gennem dette forløb kommer der flere beskrivelser om hans personlighed eller snarere manglen på denne. Denne stemning af intethed og død cirkulerer omkring i kontoret og psykisk indeni Bartlebys sind. Han beskrives som bleg, spøgelsesagtig og bliver til sidst, en bleg refleksion af en person, snarere end et selvstændigt individ.

Der er flere elementer, som kunne være medvirkende til Melvilles tanke om “free will” i fortællingen om Bartleby. I starten af 1800-tallet introduceres begrebet ”individualism” og det forplanter sig i flere forfattere, blandt andet Emerson, som i ’The American Scholar’ (1837) beskriver emnet ”the primacy of individual judgment over existing social traditions as the essence of freedom” (Foner, 2012: 340). Der sker desuden en fornyelse i forhold til religionen og tanken om mennesket og synden. Store religiøse møder finder sted, blandt andet i New York.

Novellen ’Bartleby the Scrivener’ fra 1853 viser mange aspekter. Novellen cirkulerer om karakteren Bartleby og tanken om individets plads i samfundet, og om hvorvidt der egentlig er plads til individet i menneskemassen. Desuden ses det undertrykte menneske i det kapitalistisk arbejdermiljø, som er præget af hierarki, social status og orden. Den historiske kontekst afspejles i novellen og får en afgørende betydning, da den viser flere historiske begivenheder i 1800-tallet, som har påvirket Melvilles skrivestil. Eksempler på dette er: det kapitalistiske samfund og den økonomiske vækst, tankerne om individet, som  kommer ind i menneskets erindring og som flere forfatter arbejder med dette emne i deres værker, blandt andet Emerson og Melville.

Bartlebys personlighed præsenteres og kommer til udtryk igennem den sproglige dimenson, som vises med symboler og beskrivelser. Den vigtigste sætning, som kommer til at cirkulere om Bartlebys personlighed og plottets udvikling er ”I would prefer not to”, som henviser til Bartlebys passivitet og samtidig den symbolske betydning af Melvilles forfatterskab. Flere litterære kritikere har kommenteret på hvorvidt Bartleby afspejler Melvilles egen frustation. Jeg vil mene, at det er tydeligt at Melville kommer til udtryk via Bartlebys karakter og det viser den håbløshed og splittelse i hans forfatterskab på daværende tidspunkt.

 

Advertisements

One thought on “Bartleby the Scrivener

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s