FORFATTER-INTERVIEW #21 Anne-Stine Moe-Olsen

10541967_10152711138486346_241474443015198595_nll

Anne-Stine Moe-Olsen er forfatteren af “Tænd et lys for Mulle”. Hun gæster BogForum og jeg har fået den fornøjelse at interviewe hende (Stand C4-004) kl.: 14:30.

OMKRING BOGEN Tænd et lys for Mulle

foto 1 (1).JPG

  1. Tre ting om dig selv, som dine fans måske ikke vidste

At jeg I det daglige arbejder i jobcenter, som jobkonsulent.

At endelser på ord, er en by i Langtbortistan, men så bruger jeg bare kommaer som pynt.

At jeg på vores Englandstur med folkeskolen, tegnede Ratata fra Lucky luke,  (der hvor han sluger en sten), på taget af York Minster Katedralen, -og jeg har stadig vildt dårlig samvittighed, som var det i går, jeg svingede tussen.

  1. Hvornår vidste du, at du ville være forfatter?

Den dag bogen kom til mig. Jeg har brugt Storytelling bl.a. i min hypnose, men at få ord til at flyde på pcén var en ny oplevelse. Jeg har skrevet mange opgaver, de har været af faglig karakter.

  1. Hvor længe har du skrevet? Og hvad startede det?

Hvornår vi får gaven til at starte et ny kapitel i vores liv, vides aldrig. I 2014 havde jeg givet mig selv en tur til Skt. Petersborg i 50 års fødselsdags gave.

Min mand og jeg var på vej til Sommer paladset Peterhof. Vi sad bagerst i båden, vi var vel fem personer tilstede. To af dem var danskere, og vi begyndte at sludre om stort og småt. Det viste sig, at det var en kendt dansk forfatter(Lotte Hammer), der havde fået et legat til 6 uger i Skt. Petersborg. Jeg elsker at rejse, og i spøg puffede jeg til min mand og sagde ”Vi skal skrive en bog, og have legater til hele verden”. Der gik ca. 2 måneder. Vi sad ude i haven, og nød en lun efterårsmorgen, og ud af det blå, kom historien til mig.  Jeg satte mig ved min pc, og ordene dansede på tasteturet.

  1. Hvem opdagede dig? Opnåede du det selv? (Kontaktede forlag – hvordan?)

Jeg sendte mit manuskript til et af de større forlag, og fik afslag. Herefter sendte jeg til et nyt forlag, men det viste sig at være et medudgiverforlag. Jeg tog derefter beslutningen om, at finde et medudgiverforlag som jeg fandt seriøst, og jeg som jeg havde tiltro til. Midt I udgivelsesprocessen med forlaget, fik min bog et positivt skub, og den vandrede videre, og ”bor” nu hos Egolibris.

  1. Hvor mange bøger har du skrevet? Og i hvilken genre?

Tænd et lys for Mulle er min første.

  1. Hvorfor denne historie – hvad var det specifikke der fik dig til at vælge netop den?

Historien valgte mig. Hver af mine døtre har skrevet en dansk stil som har sat sig i mit hjerte. Og jeg havde sagt til dem, at de skulle bruge dem til at skrive en hel bog.

Det fik de jo aldrig gjort, men historien ville fortælles, og det blev min yngste datters stil der kom til mig, og lagde sig som fundamentet i min bog. Jeg har brugt to hypnose metaforhistorier som rød tråd i Mathildes verden, fordi deres værdier bringer selvtillid og selvværd.

I stilen sov Mathilde, det var bare svært at lave en bog på en nat. Min ældste datter der på daværende tidspunkt var sygeplejerskestuderende og i praktik på en afdeling med komapatienter, kom med ideen. Som hun sagde, ”læg hende i koma, hun kan være væk længe, og du kender selv følelsen.”

  1. Hvad inspirer dig? Hvilke forfattere har inspireret dig? (Andet; kunst, musik, ting i livet?)

Min familie, mennesker i hverdagen, og natur inspirerer mig. Jeg kan huske tilbage til jeg var ca. to år. Min hukommelse på oplevelser kobler jeg på følelser, dufte, lyde og omgivelser. Jeg kan lukke mine øjne og genkalde mig øjeblikket. Til gengæld kan jeg aldrig huske navne på bøger, film og musikere etc.

Jeg har læst rigtig mange bøger, og selv dem jeg ikke fandt super gode, ville jeg læse igen.

Vilde svaner og Mao: Den ukendte historie af Jung Chang, har sat sig fast dybt inde i mit sind. Og så elsker jeg at læse Shopaholic bøger af Sophie Kinsella, jeg græder af grin.

  1. Hvad er dit budskab med din bog?

At unge er kloge. At vi aldrig bliver voksne på vores følelser, derfor bør vi lytte mere til os selv, og ikke kun lytte til det vi forventer er fornuftigt.

Jeg er ikke sikker på vi bliver stærkere af sorg og krise, men jeg tror på, at hvis vi formår at bruge oplevelsen ved at give tilbage til andre, vil vi fodre vores positive sind. Herved kan vi vende negative billeder til noget positivt.  Men sårbarheden bliver hos os, og de fleste gange hjælper genkendelsen med til, at vi kan håndtere nye negative oplevelser bedre. Andre gange vælter det hele igen, som dominobrikker, og her kræver det en større oprydning. Det handler om at vi anerkender den forskellighed, vi er som mennesker. Og huske, at dem og det vi har gemt i vores hjerter, altid forbliver en del af os.

  1. Hvordan identificerer du dig med karakteren(e)?

Jeg er dem, eller har mødt dem. Derfor står jeg i taknemlighedsgæld til mange mennesker der har været i mit liv, de har alle givet et lille stykke til min bog. Men jeg har også oplevet, at stå som pårørende flere gange. Den der væltede mine dominobrikker, var da jeg reddede min mand en morgen i 2013, hvor han fik hjertestop. De syv minutter jeg gav hjertemassage, var de ensomste minutter i mit liv. Angsten i perioden hvor han var lagt i koma og nedkølet, bed sig så hård fat, at den boede hos mig i over 2 år. Jeg oplevede, at mærke og føle de mange historier jeg har oplevet, eller fået fortalt i mit liv. Heldigvis er jeg også temmelig fjollet, så der har været meget morskab, selv i de udfordrende perioder.

  1. Hvad læser du lige nu?

Jeg har lige læst en digtsamling af min tidligere kollega Steffen Weis, Hjertefejlernes kvarter, som udkom lige før min bog. Desværre har jeg ikke fået læst så meget i år, da vi har købt et gammelt hus der kæver min opmærksomhed.

  1. Nævn 3 bogtitler, som du vil anbefale andre

En mand som hedder Ove.

The Secret Diary of Adrian Mole

Mao: Den ukendte historie

  1. Hvornår kommer din næste bog?

Jeg håber den kommer, før min første bog har 1 års fødselsdag. Jeg er også i gang med en krimi. Processen har jo sit eget liv, og tid er relativ.

Links til forfatteren:

Facebook

Hjemmeside

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s