Som du ser mig – Losing It #3

Som du ser mig – Losing It #3 af Cora Carmack

foto-1

five-stars

”Som du ser mig” er skrevet af Cora Carmack. Det er sidste del i ”Losing It”-trilogien, og igen imponerer forfatteren. Alle romaner i serien er romantisk og feel-good chick-lit, når det er bedst. Et andet godt element er, at hver roman kan læses uafhængigt af de andre, men det anbefales helt bestemt at læse dem alle, for åh, Cora Carmack er en god forfatter!

Jeg er fuldstændig sikker på, at ”Som du ser mig” er min yndlings af disse tre i serien. Jeg synes, at den første var god, den anden endnu bedre og den her var… SÅ god! Cora Carmack er helt sikkert en forfatter, som jeg skal læse mere af – og helst med det samme.

“”Jeg troede ikke på dig, da du fortalte mig, at jeg ville finde et nyt hjem”. Jeg kyssede ham ømt og forsøgte at fylde kysset med al den taknemmelighed og hengivenhed og alle de andre unavngivne ting, som jeg følte. “Det her føles som et hjem””.

Naturligvis var der flere grunde til, at jeg var så vild med denne roman. Den byder både på identitetsdannelse, kærlighed, venskab og finde hjem, når der rent faktisk ikke er et hjem. Alle disse elementer bringes sammen i en lækker cocktail blandet med spirerende forelskelse, ulmende begær og humor.

Kelsey rejser rundt i Europa på interrail for at finde sig selv. Hun bor på hostels, møder nye mennesker hvert øjeblik, fester løs, og glemmer sig selv, samtidig med at hun forsøger at finde sig selv. En dag ændrer det hele sig, da hun møder Hunt. En utrolig flot fyr på et dansegulv i Budapest. Og derfra begynder eventyret for alvor.

“Han fik mig til at følge, at jeg ikke blev nødt til at fortsætte i den samme retning. Jeg havde troet, at jeg havde brug for den her tur, så jeg havde en historie, noget jeg kunne tage med mig i resten af mit elendige liv, noget, som kunne trøste mig. Men han fik mig til at tro på, at jeg kunne få en større historie, en, som ikke sluttede, når den her tur var forbi”.

Jeg var været på interrail 9 gange de sidste seks år, så da jeg læste alle disse rejsebeskrivelser, e.g. byer, steder at besøge, hostels, flygtigheden af bekendtskaber, stedløsheden, at forsøge at finde hjem etc., så var det så utrolig nemt at glemme alt omkring sig, mindes og erindre alle de rejser, som jeg selv har været ude på. Særligt rejsemålene fik mig til at drømme mig tilbage.

Denne klassiske identitetsrejse fungerer perfekt, og spækket med kærlighed, så kommer læseren i sig selv på rejse sammen med Kelsey og Hunt. Det er tydeligt, at begge karakterer har sit at slås med, men forfatteren formår at skildre dette på en autentisk og ærlig måde, så det er nemt at føle med karaktererne og sætte sig ind i hvordan de har, hvem de er og hvad de drømmer om.

Advertisements

One thought on “Som du ser mig – Losing It #3

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s