FORFATTER-INTERVIEW #34 Mette Vedsø

OMKRING BOGEN Alting Ramler

Billedresultat for alting ramler

Læs også anmeldelsen af To minutter i dommedag.

  1. Tre ting om dig selv, som dine fans måske ikke vidste

Arbejdede i sin tid på en ostefabrik

Har opfundet et kaninsprog.

Elsker at være passager i en bil når min mand kører.

  1. Hvornår vidste du, at du ville være forfatter?

Det har jeg aldrig formuleret inde i mit hoved som et mål. Da jeg havde skrevet og udgivet tilpas mange bøger, blev jeg enig med mig selv om, at det vist var det, jeg var 😉

  1. Hvor længe har du skrevet? Og hvad startede det?

Jeg har altid forstået mig selv og andre rigtig godt gennem skriften. Og jeg har også altid vendt og drejet bogstaverne. Jeg tror det er noget ’medfødt’ for mig, gennem skriften har jeg altid følt mig både afslappet og antændt på samme tid.

  1. Hvem opdagede dig? Opnåede du det selv? (Kontaktede forlag – hvordan?)

Jeg sendte drypvis nogle billedbøger og småtekster til diverse forlag, men uden at der skete så meget. Jeg blev ikke stædigt ved på det tidspunkt, men tænkte, at jeg nok stadig var for svævende og ikke helt havde fundet min form. Da jeg så gik på forfatterskolen for børnelitteratur skrev jeg en novelle i forbindelse med en konkurrence, som blev optaget i en novellesamling på Høst & søn. Det var der, det startede.

  1. Hvor mange bøger har du skrevet? Og i hvilken genre?

Jeg har skrevet 11 bøger og der udkommer 2 nye her i efteråret. Det er alle, vil jeg mene, realistiske tekster.

  1. Hvorfor denne historie – hvad var det specifikke der fik dig til at vælge netop den?

Historien valgte mig 😉 – sådan skriver jeg næsten altid. Hvis der er et eller andet, jeg må undersøge, så bliver historien til derudfra.
Kort sagt ville jeg gerne undersøge noget om hvor tæt modsatrettede følelser, som lykke og ulykke, kan være. At man faktisk kan opleve det på en og samme tid.

  1. Hvad inspirer dig? Hvilke forfattere har inspireret dig? (Andet; kunst, musik, ting i livet?)

Vejr og vind, årstider, underlige bøger, ordbilleder, ord forfra og bagfra og ting der rimer, ordsprog, skænderier, tab, sorg, humor, s-tog, barndom, fotoalbum …

  1. Hvad er dit budskab med din bog?

Jeg har ikke et budskab som sådan. Det jeg håber er, at læseren mærker noget, og det må gerne være individuelt afhængig af, hvor de er i deres liv.

  1. Hvordan identificerer du dig med karakteren(e)?

Det er lidt ligesom at lære et menneske at kende. At jeg har sådan en grundfornemmelse af ’en eller anden slags’. Så skriver jeg, skriver mere og bliver både bekræftet i det jeg troede, men ligeså forundret. Det sjove er egentlig, at en karakter ofte udvikler sig i en overraskende retning. Det er noget af det fede ved at skrive, alt det der ikke er planlagt, men kommer et ukendt sted fra.

  1. Hvad læser du lige nu?

Lige nu læser jeg Tomas Espedal, Adda Djørup, Maja Lucas og Knausgård, Beate Grimsrud.

  1. Nævn 3 bogtitler, som du vil anbefale andre

Det bliver i børnebogssegmentet … jeg kunne nævne mange, men de her faldt mig ind:

Et mærkeligt skib – Anita Krumbach

Hr. Lykke : kaos og kærlighed i hr. Lykkes kitteludlejning – Hanne Kvist

En sang om en brækket næse – Arne Svingen

Links til forfatteren:
Hjemmeside
Facebook
Instagram
Rosinante

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s