Zarens Spil af Evelyn Skye

foto 4.JPG

Titel: Zarens Spil #1 – Forfatter: Evelyn Skye – Forlag: Gyldendal – Anmeldereksemplar fra Gyldendal

★★★★☆

Zarens spil er skrevet af Evelyn Skye og er udgivet af Gyldendal.

Jeg er ret imponeret af denne roman og jeg nød virkelig at læse den! Blandingen af magi, 1800-tallet, en duel, kærlighed og datidens Rusland får det hele til at gå op i en højere enhed. Da jeg læste den, mindede den om Dostojevskij, Erin Morgensterns Nattens Magi og en smule Harry Potter. Det gjorde mig intet, da jeg er vild med alle disse romaner, og blandingen fungerede optimalt.

Vika og Nikolaj er begge magikere. De skal deltage i en magisk duel. Taberen dør, og vinderen bliver zarens magiske rådgiver. Det foregår i 1800-tallets Rusland og selvom det foregår i en magisk verden, så virker det utrolig ægte. Sproget er nemlig virkelig flot – detaljerede beskrivelser, meget sanseligt og visuelt. Alle beskriverne af byen, karaktererne og det magiske element gør pludselig ”døde” ting fuldstændig levende.

Jeg synes, at den magiske duel er beskrevet rigtig fint og skift af synsvinkel fra de to hovedpersoner får det til at virke rigtig godt. Der er suspense og cliffhangers, så man ikke kan vente med at læse videre. Nogle passager kunne faktisk være udpenslet lidt mere detaljeret, da det ofte gik for hurtigt.

Der var dog få elementer i romanen, som virkede en anelse forudsigelige, f.eks. venskab og forskellige relationer mellem persongalleriet, men det ødelagde ikke læsningen.

Lad os sige det på denne måde: Jeg er taknemmelig for at det er en trilogi og jeg kan ikke vente med at læse videre. Jeg glæder mig til at se hvad der sker!

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s