Skæbne – Nattens Sanger #2 af Christina Bonde

IMG_7506[1].JPG

Titel: Skæbne – Nattens Sanger #2 – Forfatter: Christina Bonde – Forlag: Forlaget Mellemgaard – Anmeldereksemplar fra Forlaget Mellemgaard

★★★★☆

Skæbne – Nattens Sanger #2 er anden del i trilogien, som er skrevet af Christina Bonde og udgivet ved Forlaget Mellemgaard.

Denne roman er ikke den ”skræmmende” 2’er, som man ofte bider negle over, når man er i gang med at læse en trilogi. Det er lige før, at denne 2’er er bedre end 1’eren. Kender du ikke det, når du gruer for at 2’eren i en serie er den ”afslappede-kedelige-vi leder frem til slutningen”? Det behøver man slet ikke bekymre sig om, når man har med Christina Bonde at gøre.

I anden del af trilogien har Victoria fulgt sin skæbne. Det indebærer, at hun er forsvundet fra familie, hjemegn og alt der før var hendes menneskeliv. Hun er nemlig blevet vampyr. Vi får et indblik i Victorias nye liv og hvordan hun forsøger at vænne sig til, hvordan hun nu skal leve. Noget er dog anderledes for Victoria end for de andre vampyrer. Victoria har nemlig stadig sine følelser med sig og de styrer primært hendes færd.

I denne roman er der både drama, spænding og et stort mysterium i gang. Ondskaben lurer under overfladen, og ikke alle vil Victoria det godt. Hun ved hvem hun kan stole på, eller gør hun? Vampyrer tæt på hende vil måske forråde hende. Så siger jeg heller ikke mere – du må læse med og få svaret selv!

Inden jeg slutter min anmeldelse, så vil jeg nævne et par ting: Først og fremmest, så skal du læse denne serie. Så enkelt er det! Udover det, så vil jeg også anbefale denne serie til læsere, som ikke er fan af vampyrgenren, for den handler faktisk om mere end blot det. Der er forskellige tematikker på spil, blandt andet sorg, kærlighed, venskab, tillid. Ved hjælp af Christina Bondes fantastiske sprog, som er spot on med detaljer og beskrivelser, så gøres det så visuelt for læseren. Ja, rent faktisk er det som om man stod dér selv.

Jeg kan simpelthen ikke få nok af de litterære verdener, som Christina Bonde skaber for os! Jeg glæder mig meget til at læse afslutningen på trilogien, selvom det bliver vemodigt at tage afsked med Victoria.

Læs anmeldelsen af Besat – Nattens Sanger #1
Læs anmeldelsen af Skyggesider
Læs anmeldelsen af Sjælevært
Læs forfatter-interview med Christina Bonde

IMG_5256[1].JPG

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s