Rubinrød #1 af Kerstin Gier

foto 4 (1).JPG

Titel: Rubinrød #1 – Forfatter: Kerstin Gier – Forlag: Turbine – Anmeldereksemplar fra Turbine

★★★★★

Jeg er målløs!!!

Rubinrød af Kerstin Gier har alt hvad en roman (efter min mening!) skal byde på: Spænding, gode beskrivelser af et omfattende persongalleri, en god historie, et indviklet plot med utallige spørgsmål, som lige så stille røbes for læseren, og en følelse af, at dette blot er toppen af isbjerget. Desuden er det absolut heller ikke en dårlig ting, at fortællingen foregår i London. Man kan mærke byen i læsningen; beskrivelserne, sanserne og hvordan London bliver et omdrejningspunkt i fortællingen. Efter selv at have boet i London, så er der nogle ting, som man hader ved byen; den ofte grå, triste facade og følelsen af, at man kan fornemme, at det engang har været en by fyldt med tåge og røg.

Der er dog også nogle ting, man elsker ved London, hvor man ville ønske, at man kunne minimere byens størrelse og putte den i sin inderlomme, blot for at man kunne tage den frem og kigge på den, når savnet er for stort. Forfatteren formår at inkludere de ting ved London, som enhver bliver vild med. Hele stemningen indkaples og formidles fint mellem linjerne.

Gwendolyn Shepherd er 16 år gammel. Hun bor med sine store familie, hvor meget er usagt og der lurer mange hemmeligheder i det gamle, flotte hus. En dag føler hun sig svimmel, og i det næste øjeblik befinder hun sig i London i starten af det forrige århundrede. Hun har arvet familiens gen: at kunne rejse i tiden. Hun skal hurtigt vænne sig til sit nye liv. Hun ved intet om engelsk historie og skal oplæres, så hun kan opføre sig efter normerne. Dette er et morsomt aspekt i fortællingen.

Rubinrød er en flot roman, som indeholder utrolige gode beskrivelser, spøgelser, historie, tidsrejser, venskab og meget meget mere. Jeg kan virkelig kun anbefale den!

Denne roman er krøbet ind under huden på mig, fået mig til at grine, fået mig til at undres og fået mig til at længes efter minder, som jeg troede, at jeg havde glemt alt om. Den gav mig den samme følelse, som kun Harry Potter-serien har givet mig. Det har ingen andre romaner gjort før. Derfor er jeg målløs, også lidt chokeret og følelsesladet.

Jeg bliver nødt til at lade denne trilogi ligge lidt, for hvis jeg læser den for hurtigt, så vil savnet virke for stort. Jeg må holde ud ligesom dengang, hvor man ventede på at Harry Potter-bøgerne skulle udkomme. Hvem ved? Måske gør ventetiden det endnu bedre ligesom dengang.

foto 2 (5).JPG

Advertisements

One thought on “Rubinrød #1 af Kerstin Gier

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s