Ar fra mit glemte liv af Nicole Boyle Rødtnes

foto (11).JPG

Titel: Ar fra mit glemte liv – Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes- Forlag: Alvilda – Anmeldereksemplar fra Alvilda

★★★★☆

Ar fra mit glemte liv er tredje bog i trilogi om kærlighed og identitet. Jeg skal helt klart også læse Hul i hovedet og XY.

Hold da op, hvor Nicole Boyle Rødtnes skriver godt! Ar fra mit glemte liv er slet ikke som jeg havde forventet – den er nemlig endnu bedre.

Jeg kan rigtig godt lide hele ideen, som bærer romanen fremad. At vågne op efter en operation uden nogen form for erindring, minder eller hukommelse. Skræmmende, men også utrolig fascinerende. Det sætter utrolig mange spørgsmål i gang: kan man glemme sin fortid? Kan man komme videre? Kan man starte på ny? Hvem er man, hvis man ikke er den, som man var før?

Lærke er naturligvis hovedpersonen, som har alle disse tanker og spørgsmål indeni sig. Efter at hun vågner op fra operationen, begynder hun at spekulere over sin fortid. Hun finder en dagbog, hvor nogle ting er streget over. Hvad er det mon, som hun ikke må se? Hvad er det mon, som hun ikke må huske?

Jeg er vild med, at bogen er overskuelig for de yngre læsere, samtidig med at man flyver lige igennem dem. Den er spændende, fængende og man vil så gerne vide mere. Plottet afsløres lige så stille og nysgerrigheden pirres. Hvert kapitel har en overskrift med et lille lærerigt fact, f.eks. om arvvæv, sting eller hjerneceller, så vi får et indblik i, hvad der foregår, når man har været syg eller hvad der fysiologisk sker inde i mennesket.

Skrivestilen med spring fra nutid til fortid gør pludselig plottet bredere og omfavner Lærkes fortid med barndomsminder, svigt, den første kærlighed, cutting og en ny tilværelse. Det er interessant at se, at en ukendt karakter (for både læseren og den narrative stemme) pludselig lærer sig selv at kende i samme tempo som læseren.

Ar fra mit glemte liv er skrevet i øjenhøjde til unge og er et perfekt bud på dansk YA-litteratur i den realistiske genre, når det er bedst. Det er en meget rørende roman, som lige så stille folder sig ud foran læseren. Plottet er spændende og karaktererne beskrives detaljeret, og det er så utrolig nemt at komme til at holde af karaktererne. Slutningen var dog en overraskelse og slet ikke som jeg havde forventet (SPOILER IKKE!), og det tænkte jeg naturligvis længe over efter, at jeg havde færdiggjort romanen, men alt i alt, så var læsningen i sig selv det hele værd.

Advertisements

One thought on “Ar fra mit glemte liv af Nicole Boyle Rødtnes

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s