Løgnens Træ af Frances Hardinge

foto (30)

Titel: Løgnens Træ – Forfatter: Frances Hardinge – Forlag: Turbine Forlaget – Anmeldereksemplar fra Turbine

★★★★☆

Løgnens Træ af Frances Hardinge er en roman, som er helt sin egen. Jeg har aldrig læst noget som denne før. Jeg var virkelig imponeret, både over historien, sproget og den stemning, som forfatteren formår at frembringe med sin helt særlige fortælling.

Sproget skal i den grad også nævnes. Der er så mange ting, som vi ikke får at vide. Der er så mange hemmeligheder og løgne, som gemmer sig mellem linjerne. Det kan virke frustrerende, men gør det til gengæld også virkelig spændende. Det bliver faktisk en nødvendighed at læse videre og få svar på de mange spørgsmål, som vokser frem som skæve grene. Det er helt tydeligt, at forfatteren har alle svar og vi intet kan gøre som læsere. Vi er fanget i det litterære spind og kan ikke gøre andet end at følge med fra sidelinjen.

Frances Hardinge har sans for detaljer og man føler sig som fluen på væggen, som observerer det hele. For hvert kapitel bliver historien endnu mere indviklet og sær, men det er på den rigtig fede måde, som tiltrækker én. Det eneste minus var dog, at man ofte skulle holde tungen lige i munden. Fortællingen har brug for, at man har mange dage, hvor man kan lægge alt andet til side og derved overgive sig helt og holdent til læsningen. Det havde jeg desværre ikke, så jeg følte at det blev lidt langt i ny og næ.

Anyways, det er en virkelig spændende roman, som jeg kun varmt kan anbefale. Plottet er et mysterium og der er mange facetter på spil i denne enestående historie. Der er forskellige tematikker, som præsenteres, blandt andet sorg, afmagt, at blive fremmed for sig selv, ikke at kunne stole på nogen og at være et sted, hvor man aldrig helt føler sig hjemme.

Karaktererne står så tydeligt i min erindring. Særligt Faith kryber ind under huden på én, og jeg kan ikke regne hende ud, hvilket faktisk gør det endnu bedre. Der er mange spændende og unikke karakterer, og forfatteren har klaret det rigtig fint med at få dem til at fremstå troværdige.

Nødvendigvis behøver alle bøger ikke at blive filmatiseret, men jeg gad virkelig godt at se denne roman på det store lærred. Den er meget visuel og tydelig i erindringen, selv efter at man har bladret sidste side og lukket bogen. Jeg kunne blive ved med at nævne usædvanlige ting i fortællingen, men jeg vil råde dig til som læser: læn dig tilbage og lad plottet fortælle sin historie. Du bliver helt sikkert fanget i grenenes net fra Løgnens Træ.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s