Forfatter-interview #41 Kristina Aamand

14718684_1140680479341948_9154637795055394825_n.jpg

OMKRING BOGEN For enden af din pegefinger

Læs også anmeldelsen af Haram

IMG_6799[1].JPG

1. Tre ting om dig selv, som dine fans måske ikke vidste

Jeg er sindssyg disciplineret, når jeg sætter mig mål og deadlines, når jeg dem altid, uanset hvad der end måtte komme i vejen. Det er en rigtig god egenskab for en forfatter – men det kan også blive for meget. Eksempel. På et tidspunkt besluttede jeg mig for at lave en Bikram yoga challenge – jeg elsker Bikram yoga, og ideen om at gøre det 30 dage i træk, tændte mig. 90 minutter, 26 yogaøvelser og to vejrtrækningsøvelser, i et 40 grader varmt rum med høj luftfugtighed. Omkring midtvejs blev jeg syg med høj feber og vejrtrækningsbesvær. Jeg fortsatte dag efter dag, uden en eneste dags slip. Det kostede så lige en uge på Hvidovre hospital …

Jeg har aldrig gået på forfatterskole, aldrig taget kurser i at skrive, jeg aner faktisk ikke hvad det er jeg gør. Det eneste jeg har fået er et en-dags kursus gennem Forfatterforeningen med Bo Skjoldborg om skrivestop. Jeg har aldrig oplevet skrivestop, men der var ledige pladser, og jeg tænkte, at jeg skule have noget for mit abonnement.

2. Hvornår vidste du, at du ville være forfatter?

Godt spørgsmål … jeg ved stadig ikke om jeg vil være forfatter, eller nærmere, det er ambivalent for mig. Det er et hårdt liv, særligt når man er mor til seks børn, har to bonusbørn, en sammenslået familie, ingen penge, og konstant i en kreativ proces der mest af alt minder om en rutchebanetur fra helvede der aldrig slutter. Den konstante tvivl, er jeg på rette vej? Giver det jeg skriver mening? Har bøgerne sin berettigelse? Indtil nu kan jeg svare ja, og derfor fortsætter jeg. Det skulle ikke undre mig, hvis jeg bliver ved indtil den dag jeg dør. Jeg elsker det!

3. Hvor længe har du skrevet? Og hvad startede det.

Jeg har skrevet på fuld tid i to år. Jeg udgav min første bog på Gyldendal i 2007. Det startede fordi jeg havde noget på hjertet. Tænkte at udgivelsen var en bøvs, en slags fejl i universets orden, og jeg havde ingen ambitioner om at skrive videre. Heller ikke selv om bogen blev nomineret til Weekend avisens litteraturpris. Jeg havde aldrig læst avisen, vidste knap den eksisterede, og anede ikke at det var lidt hot. Ville ønske det var sket i dag, så havde jeg nok sat lidt mere pris på det. Måske lavet en enkelt opdatering på Fb eller noget …. Fire år efter fik jeg en god idé og skrev en bog mere. Det var Sørens, tænkte jeg, da også den blev antaget på Gyldendal. Men det fik mig stadig ikke til at tænke: jeg skal være forfatter. Skriveriet havde dog på en lumsk og satanisk snigende måde fået en krog i mit skrog. Og jeg blev ved. I 2015 hoppede jeg ud som fuldtidsforfatter i frit fald.

4. Hvem opdagede dig? Opnåede du det selv? (Kontaktede forlag – hvordan?)

Er jeg opdaget … ? 😀 Ej, den slags må man vist ikke lave sjov med. Det er dårlig feng shui … Jeg sendte mit første manus til Gyldendal, bestående af en synops og to kapitler. Det blev antaget på stedet.

5. Hvor mange bøger har du skrevet og i hvilken genre.

Jeg har redaktører i børne/unge, uddannelse og voksen skønlitteratur. Jeg har fået udgivet ni bøger og har flere på vej. Jeg skriver bredt, debat, biografi og erindring, Yonug adult, og til børn fra 8 år og op.

6. Hvorfor denne historie?

For enden af din pegefinger er skrevet ud af vrede og empati med de mennesker der ikke får lov til at elske dem de elsker, fordi traditioner og normer er vigtigere end kærlighed. Alle mine bøger er skrevet fordi jeg gerne vil bidrage til at ændre på noget. Jeg er en vred kvinde 🙂

7. Hvad inspirerer dig? Hvilke forfattere har inspireret dig? (Andet; kunst, musik, ting i livet?)

Det meste. Alt lige fra en kop kaffe og en smøg, til livet in general. Mit hoved er som en motorvej, nogle gange opstår der kø fordi jeg hele tiden processer alt hvad der kommer ind på tavlen. Alt kan bruges, når der skal skrives.

Jeg hører ofte musik mens jeg skriver og hver bog har sin egen signatursang som jeg hører på repeat. For enden af din pegefinger er lavet til Dizzy Miss Lizzy Silverflame.

Jeg er meget inspireret af mine forfatterkollegaer. Jeg troede at forfattere var et opblæst egocentreret folkefærd. Men jeg må skam sige, at jeg tog fejl. Aldrig har jeg oplevet så stor solidaritet, empati og hjælpsomhed, som blandt det skrivende folk. Det gør mig blød om hjertet at tænke på alle de gode mennesker der har rakt mig en hånd, et klap på skuldren, et kys på kinden og en smøg i porten, på rejsen fra lønmodtager til forfatter.

8. Hvad er dit budskab med din bog?

ELSK!

9. Hvordan identificerer jeg mig med karakterne?

Jeg går ind i mine karakterer, og identificerer mig med dem. Ellers bliver de ikke levende for mig. Nogle gange gør de ting jeg ikke bryder mig om. Eksempelvis sidder jeg og skriver om en teenager som ikke opfører sig særlig sympatisk. Så må jeg jo ind og grave i de mindre sympatiske sider af mig selv. Jeg skal ikke grave særlig dybt … 🙂

10. Hvad læser jeg?

Jeg har alt for lidt tid til at læse. Men det er mit nytårsfortsæt at læse flere bøger. Det bliver lydbøger, så jeg kan være huslig imens. Lige nu er jeg mellem bøger, hvis man kan sige det sådan.

11. Nævn 3 bogtitler, som du vil anbefale andre

Dea Trier Mørk, Vinterbørn.

Katrine Grünfeld, Stormskader.

Astrid Lindgren, Allerkæreste Søster

12. Hvornår kommer din næste bog?

Asap. Der kommer noget før sommerferien.

Links til forfatteren:
Facebook
Gyldendal

Advertisements

One thought on “Forfatter-interview #41 Kristina Aamand

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s