FORFATTER-INTERVIEW #47 Pernille Toft

1. Tre ting om dig selv, som dine fans måske ikke vidste
De tre ting, som ikke alle ved om mig er: 1) det er svært at leve af at skrive bøger i Danmark, så jeg arbejder også som lægesekretær, når jeg ikke udgiver bøger. 2) selvom jeg ikke har svært ved at tale og skrive om ting, som andre synes er pinlige eller svære, så er jeg faktisk genert på andre punkter, for eksempel når jeg møder nye mennesker. 3) jeg kan slå knude på en elastik med en hånd!2. Hvornår vidste du, at du ville være forfatter?
Da jeg havde arbejdet på Vi Unge og brevkassen i nogle år, fik jeg ideen til at samle alt det jeg vidste, og det der blev spurgt om i brevene, i en bog, så alle kunne få svar – og ikke kun de breve, der blev besvaret i bladet. Det resulterede i min første bog ‘Sommerfugleliv’.

3. Hvor længe har du skrevet? Og hvad startede det?
Jeg har skrevet siden 1993, hvor jeg fik job på Vi Unge.  Jeg søgte jobbet fordi jeg synes det er virkelig vigtigt at man som ung bliver taget alvorligt og får de rigtige svar på det, man gerne vil vide og føler sig usikker på.4. Hvem opdagede dig? Opnåede du det selv? (Kontaktede forlag – hvordan?)
Jeg arbejdede allerede som journalist og levede af det, men da jeg besluttede at skrive min første bog kontaktede jeg Forlaget People’s Press med min ide. De kunne godt lide ideen og det jeg havde skrevet allerede, så i 2003 udkom Sommerfugleliv, lidt mindre end et år efter jeg begyndte at skrive den.

5. Hvor mange bøger har du skrevet? Og i hvilken genre?
To bøger – begge er rådgivningsbøger.

6. Hvorfor denne historie – hvad var det specifikke der fik dig til at vælge netop den?
Som sagt synes jeg det er rigtig vigtigt at man får de svar man har brug for netop på det tidspunkt i livet, fordi man føler sig usikker på alt det der sker med ens krop og hvordan man har det indeni. Man har rigtig meget brug for at føle sig ligesom andre og at man ikke er den eneste, der har det sådan. Det var min motivation.

7. Hvad inspirerer dig? Hvilke forfattere har inspireret dig? (Andet; kunst, musik, ting i livet?)
Mit største forbillede både som rådgiver, forfatter og formidler var Tine Bryld, som for mig står som noget helt enestående – hun kunne ramme noget i dem hun talte med og være i øjenhøjde med unge selvom hun selv var meget ældre – og så turde hun være direkte, hvis det var det, der skulle til.

8. Hvad er dit budskab med din bog?
At det er OK at være forvirret, bekymret, ked af det eller føle sig ensom i de ‘ubekymrede’ teenageår. Vi går alle igennem det samme, men ikke nødvendig vis på samme måde.

9. Hvordan identificerer du dig med karakteren(e)?
Indeni mig bor der stadig en teenager, men derudover jeg har haft flere piger med til skrivningen og sikrer på den måde, at indholdet er relevant for den virkelighed nutidens teenagepiger møder.

10. Hvad læser du lige nu?
Jeg læser ‘ Min Mands Hemmelighed’ af Liane Moriarty, en god, let bog der egner sig rigtig godt til ferielæsning.

11. Nævn 1 bogtitel, som du vil anbefale andre
Den hvide Due af Rosie Thomas for dens gode historie og det tårnhøje niveau af romantik og kærlighed – jeg elsker en god kærlighedshistorie.

12. Hvornår kommer din næste bog?

Det ved jeg ikke. Der er i hvert fald ikke planlagt noget endnu.
Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s