Sjælevært af Christina Bonde

foto (54)

Titel: Sjælevært – Forfatter: Christina Bonde – Forlag: Tellerup  – Anmeldereksemplar fra Tellerup

★★★★☆

Hvor er det dog fantastisk endelig (!!!) at læse en roman af Christina Bonde igen. Jeg synes personligt, at hun skriver helt fantastisk uanset hvilken genre hun satser på, og derfor glæder jeg mig altid – fra det øjeblik jeg åbner bogen og til sidste side. Christina Bonde kan noget helt særligt med sit sprog, så man med gåsehud mærker karaktererne og følelserne krybe ind under huden på én, og det er det, der er så fantastisk!

Sjælevært er en YA-roman, som kan læses fra 12 års-alderen, men også af det ældre publikum. Romanen handler om Celina, som trænger til en ny start. Hun har mareridt om natten og vågner ved at noget synes uvirkeligt – som om nogen holder øje med hende. Hun er overbevidst om at hun hjemsøges, men ingen vil tro hende. Hun har få i sin omgangskreds og hun er ikke tætte med sine forældre. De få mennesker, som hun har i sit liv er en veninde og en kæreste, som ikke behandler hende, som de burde. Celina er for god af sig – hun minder mig om Anne Eliot fra Jane Austens Persuasion. Alt, alt for god, men man kan ikke gøre andet end at holde af hende!

En dag beslutter Celina at tage væk og starte forfra. Hun får arbejde som ung pige i huset hos en familie og her får hun en ny start. Tid til at trække vejret. Men inden længe begynder fortiden så småt at indhente hende og hun føler sig endnu en gang overvåget.

Der gemmer sig en spændende historie mellem to elskende, som levede for 250 år siden. De levede på samme egn, hvor Celina nu befinder sig i. Man skulle tro, at fortiden hører fortiden til, men på en eller anden måde bliver Celina viklet ind i denne tragiske historie. En dag møder hun Bastian. Bastian er ikke en helt almindelig fyr. Han lever ikke længere. Celina indser, at hun har forelsket sig i et spøgelse…

Først og fremmest, så elsker jeg dette tema: en pige, der forelsker sig i et spøgelse. Så romantisk, så tragisk, så tiltrækkende at læse om! For et par siden skrev jeg rent faktisk en sang (Ghost Boy), som handlede om netop dette, for det inspirerede mig så meget. Åh, den type af kærlighed lapper jeg bare i mig!

Der var desuden mange spændende tematikker i romanen – søgen på identitet, empati, forståelse og tillid. Naturligvis sætter romanen yderligere sit fokus på hvorvidt der er mere mellem himmel og jord end det giver udtryk for. Romanen sætter derfor mange tanker i gang og imens man bladrer sider, så flyver alle disse tanker igennem ens hoved.

Der var få minusser i læsningen: Jeg havde troet, at kærligheden havde været endnu tydeligere. Kunne sagtens have brugt flere beskrivelser, så jeg selv kunne mærke forelskelsen i maven. Og så er der et enkelt twist, som jeg ikke brød mig om, men forklarer jeg det, så spoiler jeg lidt – og det ønsker jeg ikke, at du (kære læser!) skal udsættes for. Læsningen er nemlig fantastisk og veludført, når den får lov til at folde sig ud på siderne.

Alt i alt er Sjælevært en rigtig velskrevet roman med et godt plot af Christina Bonde. Hun formår virkelig at skrive historier, som lever deres eget liv og samtidig gemmer sig som små brudstykker i vores hjerter. Jeg glæder mig allerede til endnu en roman!

Advertisements

One thought on “Sjælevært af Christina Bonde

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s