Provinspis af Ditte Wiese

foto (55).JPG

Titel: Provinspis – Forfatter: Ditte Wiese – Forlag: Forlaget Carlsen – Anmeldereksemplar fra Forlaget Carlsen

★★★☆☆

Provinspis af Ditte Wiese er virkelig en stærk debut.

”Ida slås med bøhlandsblues og provinsidioter. Hun vil bare væk” er beskrivelsen på bagsiden af bogen og det rammer lige i øjet sammen med forsiden. Det er en roman om at kede sig i provinsen, ønsket om at komme videre, udlængslen efter det rigtige liv og den numb tilstand, som man desværre nogle gange kan finde sig selv i.

Først og fremmest, så skal sproget nævnes, for hvor er det godt! Ditte Wiese skriver virkelig godt. Det giver gåsehud, samtidig med at det kribler én ned af ryggen, for hvor rammer forfatteren omgivelserne, følelserne og karakteren Ida godt. Det er så nemt at relatere til, hvad der præsenteres. Man bliver hurtigt mindet om stemningen i en provinsby, hvor alle kender alle og man ikke kan ændre på sig selv, uden at folk fortsat stempler én for det de ser, selvom det ikke kunne være længere fra sandheden. Beskrivelserne af gymnasietimerne og udlængslen for at komme væk, finde sig selv og prøve noget nyt var… Ja, lad os bare sige, at forfatteren fanger essensen af det hele.

Det virker så legende let for Ditte Wiese at skrive denne fortælling. Hovedpersonen Ida er fascinerende, selvom jeg på et tidspunkt måtte sukke, for hvor går det dog skævt for hende. Man sender hende kærlige tanker og håb på vejen, for hun har det ikke nemt – og så har jeg sagt det pænt. Det handler naturligvis om teenageårene og i denne karakters liv fylder sprut og stoffer for at fylde tomrummet, som er inde i hende. Det bliver til tider en smule for brutalt og barsk for mig at læse, men jeg synes stadig, at det er rigtig flot formidlet. Det er også helt tydeligt, at vores hovedperson skal igennem dette for at komme videre.

Provinspis er en roman, som fanger livet af provinsen, særligt med beskrivelser af personer, typer, livet og man kan sagtens nikke genkendende til det, også selvom man ikke bor i Grindsted. Det er en hovedperson, som keder sig og har sit at slås med. Hun føler sig slet ikke tilstede og dette gælder både fysisk, geografisk og psykisk. Det er en rigtig god roman og man er draget fra start til slut. Der er masser af humor, gode dialoger og sex – og Ditte Wiese slipper godt af sted med sin roman! Jeg glæder mig meget til at læse mere af forfatteren.

Advertisements

3 thoughts on “Provinspis af Ditte Wiese

  1. ❤ Tak for din fine anmeldelse og store roser. Det gør mig meget glad, at du kan relatere og mærke det – og så undskyld for det blev så barskt. Ida tog historien og løb fra mig. Jeg havde ikke noget at skulle have sagt.
    😊

    Liked by 1 person

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s