FORFATTER-INTERVIEW # Mette Bundgaard Laursen

foto-2-1.jpg

1.     Tre ting om dig selv, som dine fans måske ikke vidste

Jeg tillader mig at tolke på spørgsmålet og give tre fun facts om Caldera-trilogien:

1) Kates gymnasium i Caldera-trilogien ligner det, som jeg selv gik på: Randers Statsskole. En gammel bygning med masser af historie.

2) Jeg måtte lave lidt research for at finde ud af den nye gymnasiereform – i min tid hed det sproglig og matematisk linje. Som et resultat af min research lavede jeg skoleskemaer til Kate for 2. og 3. g, så jeg var sikker på, at hun fik alle de timer i de forskellige fag, som passede til den studieretning, hun havde valgt.

3) Første bog, Profetiens Kald, findes i elleve versioner – fra første forsøg til endelig udgivelse.

 

2.     Hvornår vidste du, at du ville være forfatter?

Det har altid ligget i baghovedet, at det var noget, jeg godt kunne tænke mig. Jeg havde dog aldrig troet, at jeg ville have selvdisciplin til at sætte mig ned og skrive – og blive ved, til der lå en færdig bog. Så det er ikke noget, jeg bevidst er gået efter i mit valg af uddannelse.

 

3.     Hvor længe har du skrevet? Og hvad startede det?

Jeg startede faktisk først for alvor med at skrive, da jeg var færdig på universitetet og havde gået ledig et halvt års tid. Lige efter jeg havde afleveret mit speciale, begyndte nogle ideer at rumstere i mit hoved – noget med en gymnasiepige, en profeti og en fremmed galakse. Jeg søgte en masse stillinger inden for kommunikation – job af typen ”nåja, de er sikkert spændende nok, og jeg skal jo starte et sted.” Indimellem dukkede idéen til romanen op igen, og historien begyndte at folde sig ud i mit hoved – uden at jeg dog fik trang til at sætte mig ved computeren og skrive den ned.

En dag faldt jeg over et stillingsopslag til et job som tekstforfatter på et reklamebureau. Det var første gang, jeg tænkte, at her var et job, som jeg virkelig, virkelig gerne ville have. Jeg sendte en ansøgning – de var interesserede og sendte mig en prøveopgave, som jeg løste og blev derefter kaldt til samtale. De endte dog med at vælge en af de andre kandidater. Nærmest i trods tænkte jeg: ”Okay, så kan det hele bare være lige meget – nu skriver jeg den forpulede roman!” Så jeg satte mig til tastaturet og begyndte at skrive – velvidende at jeg nok ville opgive mit forehavende, så snart min trodsige vrede var drevet over. Men til min egen forbløffelse opdagede jeg, at jeg virkelig godt kunne lide det. Det var sjovt! Da jeg havde skrevet i knapt et år, indså jeg, at det var dét, jeg ville lave. Jeg ville være forfatter.

 

4.     Hvem opdagede dig? Opnåede du det selv? (Kontaktede forlag – hvordan?)

Da jeg selv syntes, at første bog i Caldera-trilogien var færdig, begyndte jeg at sende den ind til forskellige forlag. Jeg fik mange afslag, men efter hvert afslag, gav jeg bogen en grundig redigering. Det var dog først, da et af forlagene var så venlig at give mig et begrundet afslag, at jeg forstod, hvad der var galt med bogen. Ved den efterfølgende redigering smed jeg rigtig meget ud og skrev en lille smule til – jeg var virkelig usentimental med hensyn til at kassere det, som jeg havde skrevet, men som ikke virkede. Det hjalp. Jeg sendte manuskriptet til Facet, som var meget begejstret for bogen (som i mellemtiden var blevet til en serie), og forlaget endte med at udgive dem alle tre på samme tid.

 

5.     Hvor mange bøger har du skrevet? Og i hvilken genre?

Jeg har kun skrevet tre indtil videre. Ungdomsbøgerne Caldera-trilogien, der er et romantisk rumeventyr.

 

6.     Hvorfor denne historie – hvad var det specifikke der fik dig til at vælge netop den?

Det var den historie, der trængte jeg på.

 

7.     Hvad inspirer dig? Hvilke forfattere har inspireret dig? (Andet; kunst, musik, ting i livet?)

Jeg får mange idéer. De dukker op, når jeg ser film, læser nyheder, eller hvis en bekendt har haft en sjov oplevelse. Så tænker jeg af og til: Dét kunne være sjovt at skrive en bog om. Hvis idéen er rigtig god, skriver jeg den ned i mit idéhæfte, så jeg kan vende tilbage og arbejde videre med den, hvis jeg får lyst.

 

8.     Hvad er dit budskab med din bog?

Jeg har ikke et specifikt budskab med trilogien. Jeg bliver selv irriteret, når jeg læser en bog, hvor det er tydeligt, at forfatteren har en dagsorden, som han/hun forsøger at trække ned over hovedet på læseren. Mit primære formål med trilogien er underholdning. Selv elsker jeg, når jeg bliver så opslugt af en bog eller en film, at jeg bare lader mig rive med af handlingen og næsten glemmer mig selv og trivielle hverdagsbekymringer. Mit håb er, at bøgerne kan give læseren et frikvarter. Men når det så er sagt, er det selvfølgelig muligt at finde forskellige budskaber i trilogien, alt efter hvilken betragtningsvinkel man finder interessant. Det er bare ikke formålet med trilogien, at læseren skal tolke et bestemt budskab i den.

 

9.     Hvordan identificerer du dig med karakteren(e)?

Jeg kan identificere mig med alle karaktererne i bøgerne. Dvs. jeg kan sagtens se, hvorfor de handler, som de gør. Men jeg er nok mest Kate – bare 20 år ældre. 🙂

 

10.  Hvad læser du lige nu?

Lige nu er det mest faglitteratur, jeg læser. Men ellers er jeg i gang med Game of Thrones-serien, A Song of Ice and Fire af George R. R. Martin.

 

11.  Nævn 3 bogtitler, som du vil anbefale andre

Her vil jeg nævne tre ungdomsserier, som jeg rigtig godt kan lide (men som nogle måske ikke kender): Maggie Stiefvaters ulvetrilogi: Shiver, Linger og Forever. Richelle Meads seks bøger om Vampyrakademiet. Jonathan Maberrys zombieserie: Rot and Ruin, Dust and Decay, Flesh and Bone, Fire and Ash.

 

12.  Hvornår kommer din næste bog?

Det er ikke lige til at sige. 🙂

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s