Vejen til Panteon (Panteon sagaen #1) af Boris Hansen

foto 1 (22).JPG

*Reklame* – Titel: Vejen til Panteon (Panteon sagaen #1) – Forfatter: Boris Hansen – Forlag: Tellerup – Anmeldereksemplar fra Tellerup

★★★☆☆

Det er tydeligt at se, at det har været et kæmpe arbejde at skrive Vejen til Panteon #1. Boris Hansen har virkelig kælet for detaljerne. Wow, han formår at sparke røv med sin worldbuilding, og det er først og fremmest det, som gør romanen god.

Han har skabt to verdener, som er vidt forskellige, men stadigvæk spiller de rigtig godt sammen. Den ene er en dystopisk, skræmmende fremtidsverden og den anden er et mix af fantasy og fortid. De kædes perfekt sammen og det virker slet ikke forceret, så det gør det til en meget spændende læsning.

Lucas og hans venner bor i Zonen, som er trist og grå. En dag forsvinder hans bedste veninde Cassandra. Og derfra begynder det store episke eventyr og dette er heldigvis det første bind i en serie, og det ses tydeligt, at forfatteren har masser at byde på. Det bliver et hårrejsende, intenst og spændende eventyr. Det er fantasy, når det er bedst, og igen må jeg sige, at jeg er imponeret over alt det, som præsenteres – lige fra engle, guder, myter elementer fra eventyr og fantasy, samtidig med at bogen er spækket med humoristiske og skarpe dialoger.

Der er meget handling og plottet føres fint frem. Dog kan det godt mærkes, at det er starten på en serie og derfor går det en anelse langsomt, men dette er slet ikke negativt. Man præsenteres til begge verdener, intet er forhastet og alt er detaljeret beskrevet. Jeg skulle personligt lige ind i læsningen, men når man er ovre de første 100 sider, så er der lagt et rigtig fint fundament, som formår at bringe historien videre. Man skal have tid og tålmodighed til at læse denne udgivelse, for den fortjener det. Det eneste minus for mit vedkommende var et af hovedpersonernes navne, som jeg hele tiden forbandt med en anden meget populær fantasy-serie, men det er vel en smagssag, ik?

Anyways, det er helt tydeligt, at der kommer meget mere fra samme detaljerede og fantastiske skuffe, så jeg glæder mig meget til at læse videre. Historien er endnu ikke krøbet helt ind under huden på mig, men jeg er sikker på, at næste udgivelse vil gøre det. Man skal lige i gang og det er helt fint. Jeg har tillid til Boris Hansen om at historien vil udfolde sig og man vil blive taget med på et episk eventyr.

Advertisements

One thought on “Vejen til Panteon (Panteon sagaen #1) af Boris Hansen

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s