Wuthering Heights af Emily Brontë

foto (69).JPG

*Reklame* – Titel: Wuthering Heights – Forfatter: Emily Brontë – Forlag: Simon & Schuster UK – Anmeldereksemplar fra Arnold Busck

★★★★☆

Wuthering Heights er en af de romaner, som står allertydeligst i min erindring. Det er en snarere et stykke kunst end en roman, for den viser et håndværk, som ikke kan tvinges frem. Her er Emily Brontë utrolig stærk i sit sprog. Sproget bliver levende, så selv karaktererne på papiret virker som ægte, som står foran én og trækker vejret.

Derfor er Wuthering Heights en roman, som jeg virkelig kan anbefale. Mange har dog kritiseret den, fordi den ikke er varm og kærlighedsberusende nok, og der må jeg være helt uenig. For mig viser historien en stormende og hæsblæsende kærlighedsrelation mellem Heathcliff og Catherine, som er så stærk. Selvom tingene ikke er hvad de ser ud til, så er der også kærlighed så tydelig. Den er så stærk, styg og hjerteskærende, at ens eget hjerte banker og man føler deres kærlighed, og deres smerte på egen krop.

Måske er Wuthering Heights så speciel for mig, fordi jeg selv i 2014 fik lov til at opleve the Moors (heden) uden for Leeds. Jeg gik i Brontë-søstrenes fodspor og man fik hurtigt et indblik i, hvordan den barske natur afspejler karakterernes sind. Det må have været mørkt, koldt og hjemsøgende at bo i området. Efter at have oplevet det, så føler man sig endnu tættere på Heathcliff og Catherine. Det var en tid, hvor sorgen og trange kår hev i både kroppe og hjerter.

Udover at være en klassiker, som alle burde læse, så er sproget stærkt, historien levende og plottet virker hverken forceret eller uoverskueligt med det (naturligvis) gamle sprog, når man læser det på originalsproget (engelsk). Derudover er det en sanselig oplevelse med levende beskrivelser, både af det smukke og grumme på én og samme tid. Man føler tydeligt den gysende, hjemsøgende og mørke stemning. Man kunne lige så godt selv befinde sig i en sort/hvid setting, imens man læser den.

Så uperfekt som karaktererne er, jo mere poetisk er sproget. Det er lige præcis dét, som får romanen til at stå så stærkt. Som sagt, så er det virkelig et håndværk og der er så meget at sætte den analytiske finger på. Det kunne jeg bruge lang tid på, så jeg har besluttet mig for at lade romanen stå alene, så den kan fortælle sin egen historie.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s