Forfatter-interview #65 Anne Sofie Hammer

_DSC8196.JPG
Foto: http://rosinante-co.dk/forfattere/anne-sofie-hammer

OMKRING ROMANEN Vi ses, Pellerøv

Tre ting om dig selv, som dine fans måske ikke vidste
Der er heldigvis mange ting, mine fans ikke ved om mig. Nu kan de så få tre af dem at vide, men det bliver tre meget nøje udvalgte. Det kunne f.eks. være:

  1. At jeg har skrevet flere bøger om mobil markedsføring, før jeg udgav min første børnebog. Ikke fordi mobil markedsføring egentlig interesserer mig så meget, men fordi jeg i mange år arbejdede for en virksomhed, som laver mobiltjenester.
  2. At jeg har søgt ind på Forfatterskolen to gange som helt ung, og på Forfatterskolen for Børnelitteratur mange år senere, men at jeg ikke kom ind nogen af stederne. Jeg kom godt nok til samtale begge steder, så jeg trøster mig med, at de godt kunne lide mine tekster – det var bare mig, de ikke kunne lide!!
  3. At jeg har sagt “Ikke flere Villads-bøger!” så mange gange, at det begynder at minde pinligt meget om sådan nogle bands, der tager på afskedsturné en gang om året.

    Hvornår vidste du, at du ville være forfatter?
    Det har jeg egentlig drømt om, lige siden jeg lærte at læse og skrive. De første mange år drømte jeg også om at blive skuespiller og keramiker og opdagelsesrejsende og fotograf, og helst det hele på én gang. Men det ville nok have været lidt meget, og i den sidste ende var det altså skrivningen, der trak mest.

    Hvor længe har du skrevet? Og hvad startede det?
    Jeg skrev rigtig meget som barn og som ung – men det, der gjorde, at jeg endelig fik gjort en bog færdig, var at jeg simpelthen stod og manglede en nutidig højtlæsningsbog at læse for mine børn. Jeg syntes, at alle børnelitteraturklassikerne var rigtig gode – men de var også bare så GAMLE alle sammen! I de bøger var der aldrig nogen børn, der gik i børnehave eller spillede playstation eller spiste pizza, så de endte med at blive en romantisering af en barndom, som ingen moderne børn nogen sinde ville komme til at opleve. Og det, syntes jeg, var lidt ærgerligt, for der er masser af skønne og sjove ting ved den barndom, som børn har lige nu.Hvem opdagede dig? Opnåede du det selv? (Kontaktede forlag – hvordan?)
    Det var mig selv, der kontaktede Høst & Søn med mit Villads fra Valby-manuskript. Min redaktør var på det tidspunkt selv helt ny på forlaget (men altså ikke i forlagsbranchen), så det krævede lidt mod af hende at insistere på, at man tog en chance med denne her debutant, har hun siden fortalt mig. Men det var jo en rigtig god beslutning – både for forlaget og for mig. Og for læserne, ikke mindst! For det viste sig nemlig, at der sad rigtig mange andre børnefamilier rundt omkring og savnede noget nutidig børnelitteratur.Hvor mange bøger har du skrevet? Og i hvilken genre?
    Når jeg tæller efter, får jeg det til nitten bøger. Og der er både højtlæsning, letlæsning, billedbøger, ungdomsbøger og bøger til mellemtrinnet. Der er også både sjove og alvorlige bøger, men fælles for dem er, at de er realistiske. Jeg har ikke noget principielt imod fantasy – men det må nogen andre tage sig af at skrive.

    Hvorfor denne historie – hvad var det specifikke der fik dig til at vælge netop den?
    Jeg ved ikke, om man kan sige, at man “vælger” en historie, nogen gange er der bare nogle ting, der bliver ved med at ligge og kværne rundt i hovedet på en. Historien om Pelle var rigtig længe om at finde sin form. Men jeg har selv prøvet at være pårørende til en ludoman og stået med dilemmaet om, hvor meget og hvordan man skal snakke med sine børn om det, der sker. Og jeg vidste, at det var et forløb og nogle følelser, som jeg rigtig gerne ville prøve at dele med andre, hvis jeg ellers kunne finde ud af at udtrykke det. På den måde opstod “Vi ses, Pellerøv”.

    Hvad inspirerer dig? Hvilke forfattere har inspireret dig? (Andet; kunst, musik, ting i livet?)
    Jeg bliver især inspireret af stemninger. Det kan godt være en stemning i en bog, men det kan også være en samtale eller et stykke musik eller et hus. Det kan være svært at sætte ord på, hvad det er, der gør det. Men det er sådan en fornemmelse af at være en samler, der går og samler nogle helt særlige sten. Man ved ikke, hvad man skal bruge dem til, når man samler dem op, man ved bare, at de er noget særligt. Og så pludselig en dag er der nogle af stenene, der passer sammen og danner et mønster, som bliver til en historie, som bliver til en bog.

    Hvad er dit budskab med din bog?
    Jeg skriver ikke bøger for at få et budskab ud. Hvis det var budskabet, der var det vigtige, ville jeg skrive et debatindlæg til en avis i stedet for. Det vigtige for mig er karakterernes oplevelse af verden. Og i “Vi ses, Pellerøv” bliver det jo en historie om, hvordan misbrug og tab kan opleves fra børnehøjde, og hvordan det føles, når der ikke rigtigt bliver sat ord på sorgen og tabet. Så et eller andet sted ligger der måske et budskab om, at børn opfanger mere, end man lige går og tror, og at man er nødt til på én eller anden måde at snakke med dem om de svære ting, der foregår i familien. Men hvad man skal sige, og hvor meget de kan tåle at høre om folk, som de elsker, har jeg jo ikke nogen løsning på, så på den måde er det meget svært at kalde det et budskab. Og det er heller slet ikke det, der er pointen med historien. Det vigtigste for mig har hele tiden været at fortælle en historie, der var loyal over for Pelle og hans oplevelse af verden.

    Hvordan identificerer du dig med karakteren(e)?
    Med maven! Hæ-hæ. Det betyder, at der kan ske alt muligt spændende med karakteren på det ydre plan, men hvis jeg ikke hele tiden er i stand til at mærke indeni, hvordan karakteren har det, så fungerer det ikke.

    Hvad læser du lige nu?
    Jeg er lige blevet færdig med Brian P. Ørnbøls novellesamling “Bordben og Rødvin”, som jeg var så heldig at vinde i en konkurrence på hans facebookside. Nu skal jeg i gang med Han Kangs “Vegetaren”. Den glæder jeg mig helt vildt til at læse.

    Nævn 3 bogtitler, som du vil anbefale andre
    Puh, sådan noget er altid helt umuligt. Det ændrer sig jo. Som ung læste jeg “Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel” vildt mange gange, men jeg ved slet ikke, om jeg ville kunne lide den i dag. Jeg var også vild med Gabriel García Márquez, hans bøger inspirerede mig meget (især “Hundrede års ensomhed”).
    Noget af det bedste, jeg har læst de senere år har været bøger af Haruki Murakami (især “Trækopfuglens krønike” og “Dans, dans, dans”) og af Jonathan Franzen. Jeg vil også gerne nævne Yann Martels “Pi’s liv” og Mark Haddons “Den mystiske sag om hunden i natten”, som er nogle af den slags bøger, man ville ønske, man kunne læse for første gang én gang til.
    Se, det var allerede langt over tre titler, og så har jeg endda slet ikke nævnt nogen børnebøger. Men jeg synes selvfølgelig også, man skal læse børnebøger. Både for børnenes skyld og for sin egen.

    Hvornår kommer din næste bog?
    Den 15. september udkommer både billedbogen “Villads fra Valby taber en tand” og højtlæsningsbogen “Magda vil selv bestemme”.

    Links til forfatteren:

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s