Glasmuren (Exilium #2) af Linette Harpsøe

foto 2 (26).JPG

*Reklame* – Titel: Glasmurren (Exilium #2) – Forfatter: Linette Harpsøe – Forlag: DreamLitt – Anmeldereksemplar fra DreamLitt

★★★★★

Jeg var mildest talt spændt (læs = kunne slet ikke vente!) på at læse fortsættelsen til De Fejlfødte af Linette Harpsøe. Efter at have plaget et stykke tid, fik jeg lov til at læse Glasmuren. Som Linette ville sige det: ”Så sendte jeg manuskriptet til hende og så hørte jeg ikke en skid i 48 timer”. Dog var der en grund: Jeg læste uafbrudt i mine pauser fra specialet og jeg var vild med den. Jeg blev flere gange at vide: ”Er den god?” og jeg kunne kun kigge med åben mund fra min Kindle til vedkommende, der spurgte. Jeg havde ingen ord dengang – det har jeg forhåbentlig nu!

Glasmuren var noget ganske særligt. Hvis man synes, at De Fejlfødte var nervepirrende, hæsblæsende og et spændende tempo, så vær forberedt på, at 2’eren sparker endnu mere røv på det område. Jeg var godt underholdt hele vejen igennem og læsningen kørte i et flow, som fik mig til ikke at ville stoppe min læsning. Sproget er godt, beskrivelserne er detaljerede og ved hvert kapitels afslutning er der selvfølgelig næsten altid en cliffhanger (*Liiiiiiiiiiiiige et kapitel mere*) Desuden er der nogle twists, som jeg ikke havde set komme og situationer, hvor jeg tænkte: ”Nej, nej, nej – sker dette virkelig?”

Jeg ved ikke om jeg var forberedt på alt, hvad der sker i Glasmuren og jeg havde egentlig ikke nogle forventninger udover at jeg forhåbentlig ville kunne følge Frys videre rejse i dette uhyggelige og dystopiske scenarie af et Danmark, som ikke fungerer længere. Det der også gør det så spændende at læse med er, at det er så nemt at relatere til omgivelserne, personerne og beskrivelserne af et ødelagt Danmark. For tænk, hvis det nu skete en dag?

Det er tydeligt, at Linette også har udviklet sig siden sin debutroman, selvom jeg også var utrolig begejstret for De Fejlfødte, men man kan alligevel mærke, at sproget her er skarpere, alt er gennemtænkt og der er kræset om detaljer, stemninger og de øjeblikke, hvor hjertet sidder helt oppe i halsen.

Det er som om, at universet er blevet endnu mere skrøbeligt og man får følelsen, at det nu virkelig gælder. Mange er forsvundet, der er tomt og det er en kamp for at finde det gode, og undslippe det dårlige. Der er et oprør på vej, som Fry leder og det er spændende at følge. Man føler, at det onde lurer bag hvert hjørne og man har selv som læser svært ved at finde ud af, hvem man kan stole på, men Fry er en stærk hovedperson, som skal udholde meget og samtidig stole på sin egen dømmekraft. Hun er portrætteret helt rigtigt og man holder mere og mere af hende, selvom det er tydeligt, at hun stadig har et skjold foran hende for at skærme sig selv for verden og dens ondskab.

Jeg sidder tilbage med en følelse af, at jeg gerne vil have mere. Jeg vil gerne have mere af universet, sproget, karaktererne og alle de visuelle beskrivelser gør, at man sagtens ville kunne se en filmudgave af denne bog. Hvornår kommer den mon?

Generelt holder Glasmuren bare og jeg venter spændt på sidste roman i trilogien, og hvor er det dejligt, når en 2’er er endnu bedre end 1’eren. 1’eren er warm up, 2’eren er når det virkelig gælder – og i dette tilfælde, hvad kan 3’eren så være?

Dansk dystopi, når det er bedst? JA, FOR FANDEN!

Læs anmeldelsen af De Fejlfødte (Exilium #1)
Læs forfatter-interview med Linette Harpsøe

foto 3 (15).JPG

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s