Under ensomme stjerner af Kate Ling (Ventura-sagaen #1)

foto 1 (27)

*Reklame* – Titel: Under ensomme stjerner – Forfatter: Kate Ling – Forlag: GADS forlag – Anmeldereksemplar fra GADS forlag

★★★★★

Under ensomme stjerner af Kate Ling blev virkelig hurtigt læst. Jeg kan lige så godt sige det som det er: Det er et mesterværk af en roman, og jeg kan ikke vente med at læse videre!

Jeg er normalt slet ikke til denne genre (sci-fi, space og dystopia). Det bliver tit så ”Nu springer verden i luften – IGEN!”-agtigt, men næh nej, dette gælder ikke i forhold til denne udgivelse. Det foregår naturligvis i en space-sci-fi-setting, men der er så meget andet på spil: At turde at gå imod strømmen, lade kærligheden overvinde og at tro på det, som man synes virker rigtigt, selvom det måske er forkert i forhold til samfundets normer og regler.

Vi lærer Seren at kende. Hun lever i et samfund, hvor alt er forudbestemt (lidt á la Dowrys The Giver). Det bestemmes, hvem hun skal giftes med, hvilket arbejde hun skal have og hvordan hun skal leve resten af sit liv. Selvom disse regler gælder hendes liv, så formår de ikke at overbevise hendes hjerte. Seren er imod systemet i bedste Katniss Everdeen-stil. Hun ved, at det er forkert, men hun ønsker, at fri vilje og menneskets egne drømme og fantasier skal realiseres. Dog må hun ikke ytre alle disse tanker, for så bliver det værst for hende selv.

Dagen, hvor hun møder Dom, så bliver hun for alvor overbevidst om, at tingene bliver nødt til at ændre sig. De sniger sig ud om natten og snakker om livet – og drømmen om det ægte liv. Det er en flot fornyelse af star-crossed lovers-temaet, som vi blandt andet kender fra Romeo & Julie.

Man finder hurtigt ud af, at Seren og Dom må træffe nogle vigtige valg: Skal de vise loyalitet over det eneste hjem som de nogensinde har kendt, eller overfor hinanden? Skal de stræbe efter mere?

… Puha, læs selv videre og se hvad der sker. Men vurdér om du vil holde pauser eller fortsætte i en køre, for det er godt nok svært at lade være. Kate Ling skriver godt og oversættelsen er flot udført. Man kommer lynhurtigt ind i Serens dagligdag og hele verdenen, og man vil bare have mere.

Under ensomme stjerner af Kate Ling er en lovende YA-roman om kærligheden og at gå efter det, som man tror på. Måske det hjælper på ensomheden med disse 5 stjerner, som denne pageturner i den grad fortjener!

Læs forfatter-interview med Kate Ling

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s