Lyset vi mistede af Jill Santopolo

foto (90).JPG

*Reklame* – Titel: Lyset vi mistede – Forfatter: Jill Santopolo – Forlag: Lindhardt & Ringhof – Anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof

★★★★☆

Lyset vi mistede af Jill Santopolo var noget helt særligt. Det er en læseoplevelse, som der går lang tid før jeg glemmer. Det var smukt, sårbart, skrøbeligt og skræmmende genkendeligt. Vi introduceres til en kærlighedsrelation, som langt fra er sund, men snarere altoverskyggende og dominerende, men samtidig også tryg og sikker. Lucy og Gabe mødes på 9/11 og alt slår klik mellem dem. Det frygtelige kaos på denne skrækkelige begivenhed binder dem sammen på en hel særlig måde og bliver forevigt en del af dem.

Historien fortælles fra Lucys synsvinkel og denne jeg-fortælling, hvor hun ofte siger ”du”, ”du sagde” eller ”du gjorde”, gør det endnu mere nært og skrøbeligt. Det fungerer rigtig godt og det er tydeligt, at relationen til Gabe har været en stor indflydelse på hendes liv.

Lyset vi mistede er historien om en kærlighed, som er så stærk, at den er svær at slippe. Det handler samtidig om den første store kærlighed, som er nem at sammenligne med andre relationer, som der opstår i resten af ens liv. Mange vil kunne nikke genkendende til dette kærlighedsforhold – et forhold, som både skaber liv, sorg, forelskelse på ny og tvivl.

Historien fortælles kronologisk i tid og det er tydeligt, at Lucy og Gabe udvikler sig, både sammen og hver for sig. Det er utroligt, hvordan deres relation kan virke så levende, fantastisk og det er tydeligt, at hver gang deres veje krydses, så slår luften gnister og alt virker som om det gælder for alvor.

Det er en historie, hvor kærligheden er stærk, men også realistisk. Livet kan gribe ind, man kan miste hinanden, finde en anden vej og der kan opstå bump på vejen, som gør det umuligt at finde tilbage, hvor man var. I dette tilfælde gælder ’the one that got away’ helt tydeligt og mange læsere vil helt sikkert kunne genleve egne erindringer og se hvem den særlige var. Alle har haft en Gabe – ingen tvivl.

Det var en læsning, som gjorde mig stum, melankolsk, tænksom og gav mig en følelsen af at være levende, både på godt og ondt. Det er fortællingen om kærlighed, jalousi, at finde hinanden og vokse fra hinanden, at der er minutter, hvor alt giver mening og andre tidspunkter, hvor man ved, at det er for sent.

Jeg skal helt sikkert læse mere af Jill Santopoli, for det var rigtig smukt. Det er sjældent, at jeg bliver rørt, når jeg læser, men det skete denne gang. Wow!

One thought on “Lyset vi mistede af Jill Santopolo

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s