Min mor siger af Stine Pilgaard

foto.JPG

* Reklame/Sponsoreret indlæg af Bog & Idé – Titel: Min mor siger – Forfatter: Stine Pilgaard – Forlag: Samleren Rosintante & Co. – Anmeldereksemplar fra Bog & Idé (direkte link til bogen her)

★★★☆☆

Min mor siger af Stine Pilgaard fascinerede og forundrede mig, da jeg læste den. Der er virkelig en sproglig nerve på spil og et kæmpe overskud fra forfatteren, og det var derfor, at det var sådan en god læseoplevelse. Jeg hørte forfatteren læse op til et arrangement (Bookeaters Convention i 2015) og var meget interesseret i at læse videre. Det var en ny og anderledes læsning/lytning med sans for detaljerne og sproget.

Det er rent faktisk et simpelt plot, hvor en ung kvinde bliver forladt af sin kæreste og flytter ind i sin fars præstegård, men der gemmer sig ufattelig meget i den korte udgivelse, så man nemt mister pusten (på den gode måde, altså!) Der er filosofiske øjeblikke, monologer med erindringer, kærlighedserklæringer og tanker dedikeret til tidligere kærester, og en eksistentiel refleksion over hvordan livet mon vil gå – med eller uden kærligheden.

Stine Pilgaard har virkelig sans for sproget og alt er gennemtænkt. Der er arbejdet meget på dialoger og monologer, og det er dette, som driver plottet samt karaktererne foran. Det er skræmmende genkendende og let at lære karaktererne at kende og selvom de forbliver anonyme og vi ikke ved for meget om dem, så afslører deres følelser og samtaler dem tydeligt. Det er så sjovt at se hvordan sproget kan dominere, både ift. det vi siger til hinanden og særligt hvad vi ikke siger. Alt det der står skrevet mellem linjerne og de tavse øjeblikke.

Sproget er flot, melankolsk, skrøbeligt og storslået – på én og samme tid. Der er virkelig tænkt over hvert lille ord og i helhed er denne korte roman stærk og skal helt sikkert genlæses. Det er en flot debut fra forfatteren, som både indeholder skræmmende genkendelige ting fra dagligdagen, menneskers dialog og relationer, et mix mellem noget dybt tragisk og hysterisk morsomt, og selvfølgelig, den store og svære kærlighed.

Og sidst, men ikke mindst, så skal søhesten selvfølgelig nævnes. Dette er en utrolig god gimmick, som jeg elskede (allerede fra da jeg hørte forfatteren læse op). Men det må du selv læse dig til. Jeg vil ikke afsløre det hele, men jeg vil anbefale dig til at læse denne roman, og lade sproget flyde ud og fylde rummet op.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s