Sjælemærket af Camilla Schack

foto (98).JPG

*Reklame* – Titel: Sjælemærket – Forfatter: Camilla Schack – Forlag: Forlaget Mellemgaard – Anmeldereksemplar fra Forlaget Mellemgaard

★★★★☆

Sjælemærket af Camilla Schack overraskede mig virkelig positivt. Jeg kendte slet ikke forfatteren, men havde set forsiden så mange gange, at jeg nu ikke længere kunne dy mig. Jeg blev nødt til at læse den. Først troede jeg, at det var lidt House of Night-agtigt, men jeg fandt hurtigt ud af, at historien mindede meget om Twilight (dog ikke på alle punkter, for der er tale om andre overnaturlige elementer end vampyrer!).

For nogle læsere var det et minus, at plottet mindede om Twilights opbygning – for mig var det som at vende hjem. Man må sige hvad man vil, men jeg elsker Twilight, kærlighedshistorien og det fik mig i gang med at læse efter en længere læsetørke-periode, og derfor var jeg også så vild med denne her.

Fortællingen foregår først i Danmark, hvor Vida bor med sine forældre, er en helt almindelig teenager, som hygger sig med sine venner og går i gymnasiet. Men en dag beslutter hendes forældre at flytte til USA, hvor faderen oprindeligt kommer fra. Hun er ikke just begejstret for ideen, men hun ændrer hurtigt mening, for der er jo noget med en fyr i USA, ik’? Og så kan du vist gætte dig til resten 😉

Allerede fra dag 1 i deres nye hus i USA sker der mærkelige ting. Hun husker at være gået ud og ned af en sti, men hun kan ikke huske, hvordan hun kom hjem. Næste morgen finder hun et underligt mærke på sin hals og hun finder hurtigt ud af, at det får konsekvenser for hendes liv.

Sjælemærket var en rigtig god overraskelse og et friskt pust. Den mindede meget om Twilight, men jeg lappede det i mig. Jeg var vild med Vida, det overnaturlige og det (næsten) almindelige liv, som Vida ellers lever. Hun er ikke ekstraordinær eller kan særlige og magiske evner. Hun er en normal teenager, som forsøger at leve sit liv, men man bliver hurtig vild med hende.

Hun ter sig dog en anelse sært i sidste del af bogen, som jeg syntes virkede meget anderledes fra første del af bogen, hvilket må være det eneste minus. Det fik hende her til at virke lidt utroværdig eller som om historien skulle lappe ender lidt for hurtigt. Hvem ved?

Alt i alt var det en rigtig fin læseoplevelse, som blander realisme med magiske elementer, og det gør forfatteren godt.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s