Archers Stemme af Mia Sheridan

foto (1)

*Reklame* – Titel: Archers Stemme – Forfatter: Mia Sheridan – Forlag: Lovebooks – Anmeldereksemplar fra Lovebooks

★★★★☆

Archers Stemme af Mia Sheridan var en ganske særlig læseoplevelse, som jeg længe vil huske. Jeg var meget fascineret og draget af fortællingen særligt pga. Bree og hvor let det var at relatere til, hvad hun går igennem og samtidig holder man af hende allerede fra de første sider. Hun er en skøn karakter, som er meget stærkere end hun tror. Jeg kan godt lide, at fortællingen starter ud med, at Bree forlader alt hvad hun kender til for at slå sig ned et sted, hvor hun kan starte på ny uden kendskab til hverken personer eller steder. Det kunne jeg nemt nikke genkendende til – at få mulighed for at trække vejret og endelig indse, hvad det er, man har brug for.

Romanen er velskrevet og fængende. Man bladrer hurtigt sider og allerede fra start af, er man med. Man kender karaktererne og selv hvis man ikke har oplevet, hvad de har, så kan man sagtens forstå dem, relatere til deres følelser og tvivl. Beskrivelser af steder, karakterer og sindstilstande formidles perfekt af forfatteren og der er et eller andet udefinerbart, som gør, at man forelsker sig i denne fortælling. Man får muligheden for at være fluen på væggen og det bliver meget intimt, skrøbeligt og nærværende at følge Bree og Archer på helt tæt hånd. Samtidig gør den skiftende synsvinkel, at vi kommer endnu mere ind i hovedet på dem begge. Det er uperfekte karakter med mange gode kvaliteter, men også svagheder, som tvinger dem tilbage i fortiden, selvom de hellere vil sige farvel til den og kun fokusere på fremtiden.

Denne roman har så mange lag i sig og besidder en utrolig dybde. Der er en relation, som bliver til en kærlighedshistorie mellem to individer, som begge har en grum fortid, som de konstant forsøger at tackle. Både Archer og Bree har hver deres at slås med og det er som om deres fortid har frataget en del af dem. Sjovt nok kan denne del udfyldes af den andens nærvær. De bliver hinandens støtte, tillid, venskab og kærlighed – og dét er en utrolig rejse, som vi kommer ud på, sammen med dem.

Jeg må indrømme, at jeg var utrolig fanget af 2/3 af romanen og da kærligheden begyndte at blomstre for alvor, så blev det nogle gange lidt gentagende med sexscener og sommerfugle i maven. Det er dejligt at læse om deres forelskelse, men vi behøver ikke at gøre det 77 gange (overdrivelse fremmer forståelse) 🙂 Der var desuden også et twist med lidt for meget action meget sent i bogen, som jeg ikke var ret vild med, men alt i alt ødelagde det ikke min læsning. Det gør dog, at det ikke bliver til 5 stjerner i denne omgang.

Archers stemme er en stærk og barsk, men også utrolig smuk historie af Mia Sheridan. Romanen sætter virkelig tankerne i gang om alt fra kærlighed, venskab, relationer mellem mennesker og hvordan mennesker udvikler sig og (heldigvis) kan gøre op med deres fortid, hvad end den byder på. Det er befriende at læse denne roman, for den er hverken perfekt eller idyllisk, men det er en ægte kærlighed på godt og ondt, og samtidig en fortælling om at finde sig selv på ny sammen med en, som man elsker.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s