Mit lorteliv af Vibeke Bækkelund Lassen

foto 4.JPG

*Reklame* – Titel: Mit lorte liv – en kærlighedshistorie – Forfatter: Vibeke Bækkelund Lassen – Forlag: Gyldendal – Anmeldereksemplar fra Gyldendal

★★★☆☆

Mit lorte liv – en kærlighedshistorie af Vibeke Bækkelund Lassen var en god, men også hård læseoplevelse. Det er dansk YA-realisme a la Sarah Engell, Anika Eibe og Kristina Aamand. Det er vigtigt for os, at der findes YA-litteratur som dette, for det er ikke nemt at være teenager. Der sker mange ting og det er svært at holde hovedet koldt imens, særligt for hovedpersonen Clara, som både slås med at være teenager, at udvikle sig, en forelskelse, en skilsmisse og en mor, som er dybt depressiv. Det er mange emner at have i et plot, men Vibeke Bækkelund Lassen formår at kommer rundt om dem alle, uden at det bliver overfladisk. Det hele blandes sammen i en cocktail af hormoner, tvivl og eksistentiel krise.

Det var en god læsning, selvom det ikke var den mest opløftende. Nogle gange måtte jeg holde pauser, fordi det var deprimerende og tung læsning, men sådan skal det være med en bog som denne. Den viser realiteten af hvordan man kan have det og omhandler svære emner, som kan være hårde at sætte ord på. Jeg synes, at Clara som hovedperson er ufattelig stærk, selvom hun nok ikke er klar over det. Det hele er sgu noget lort for hende, men jeg synes, at man kan skimte et håb et eller andet sted i det mørke, selvom det er svært at se.

Det lette sprog uden mange metaforer, men blot med hudløst ærlige dialoger og tanker fra Claras indre liv, giver os en let adgang til, hvad hun oplever og går igennem. Det er tydeligt at nikke genkendende til, hvordan Clara opfører sig, f.eks. at hun ikke vil snakke med nogen om, hvad der foregår. Det kan være fordi hun føler skyld, skam eller ikke føler, at nogen vil forstå hende – og dette vil mange kunne identificere sig med.

Jeg synes, at Vibeke Bækkelund Lassen har skabt en god ungdomsroman, som er velskrevet og godt formidlet til unge. Dog kan voksne sagtens læse med og jeg tror, at denne roman vil skabe dialog mellem unge og voksne. Måske bliver det faktisk lettere at italesætte de svære emner. Det er det, at vi har YA-realisme til – til at sætte ord på de store og svære følelser, genkende sig selv i situationer og samtidig føle, at man ikke er alene.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s