Forfatter-interview #80 Kenneth Bøgh Andersen

bio_foto
Foto: http://www.kennethboeghandersen.dk/

Tre ting om dig selv, som dine fans måske ikke vidste
– Jeg har en hund, der hedder Milo. Jeg spiller badminton to gange om ugen. Jeg hader at støvsuge.

Hvornår vidste du, at du ville være forfatter?
– Lige siden jeg kastede mig over at skrive min første bog i 10. klasse. Den var ikke særlig god, men jeg havde det sjovt med det, og den der følelse af at kunne skabe alt, var fantastisk.

Hvor længe har du skrevet? Og hvad startede det?
– Jeg debuterede i 2000, men begyndte at skrive 7 år tidligere. I løbet af de syv år fik jeg skrevet mellem 15 og 20 bøger, der alle blev afvist af forlagene (gudskelov, for de var virkelig dårlige). Det startede vel med en stor kærlighed til det skrevne ord. Det at man kunne forsvinde helt ind i en anden verden, der blot var formuleret på papir. Så på et tidspunkt blev læselyst til skrivelyst.

Hvem opdagede dig? Opnåede du det selv? (Kontaktede forlag – hvordan?)
– Da jeg begyndte at skrive, sendte jeg ind til det samme forlag, som var flinke til at give respons. Mine historier var ikke gode nok, men jeg kunne mærke, at jeg blev bedre, og det kunne de også, så de opfordrede mig til at blive ved. Til sidst skiltes vores veje dog, og jeg begyndte at kigge efter et andet forlag, jeg kunne sende til. Det endte med at blive Høst og Søn, som jeg sendte mit næste manuskript til. Det var en fantasytrilogi, der hed Slaget i Caïssa, som de endte med at antage.  –

Hvor mange bøger har du skrevet? Og i hvilken genre?
– Jeg har skrevet over 30 bøger inden for den fantastiske genre – fantasy, horror og science fiction. Jeg besluttede mig fra starten af at brede mig ud over forskellige genrer, så jeg ikke blev sat i bås som forfatter, men kunne vælge at skrive det, jeg gerne ville skrive.

Hvorfor denne historie – hvad var det specifikke der fik dig til at vælge netop den?
– Skæbnemageren blev egentlig skrevet som en føljeton, der kørte i Weekendavisen. Den kunne efterfølgende godt udkomme som bog, men jeg syntes den episke rejse gennem den anden verden, blev for ”rushet”, fordi fortællingen havde føljetonens voldsomme fremdrift. Så jeg tænkte, at en god måde at få historien foldet ud ville være som tegneserie, hvilket jeg længe havde drømt om at lave. Heldigvis var super dygtige Lars Gabel frisk og har med sine tegninger givet historien et fantastisk løft.

Hvad inspirerer dig? Hvilke forfattere har inspireret dig? (Andet; kunst, musik, ting i livet?)
– I forhold til det at skrive bliver jeg mest inspireret af andre forfattere – både i forhold til ideer, men også i forhold til sprogbrug. Jeg læser meget og læser meget forskelligt, både hvad angår genre og målgruppe. Jeg er – både som læser og forfatter – stor Stephen King-fan og har været det lige siden jeg selv begyndte at skrive. Da jeg var barn var det meget bøger som Den uendelige historie og Narnia, der påvirkede mig meget, og som flere af mine bøger trækker tråde til. Jeg er også stor film-buff, og der henter jeg også meget inspiration.

Hvordan identificerer du dig med karakteren(e)?
– Det er forskelligt fra bog til bog. Nogle gange skriver man om karakterer, man gerne ville være. Andre gange om nogle, man helst ikke ville være. Men de har selvfølgelig alle sammen en rem af huden på den ene eller anden måde. Når jeg skriver, prøver jeg meget at forestille mig den situation, jeg har sat karakteren i og hvordan jeg selv ville reagere, hvis jeg stod i samme situation.

Hvad læser du lige nu?
– Jeg læser SUS af Jonas T. Bengtsson og en graphic novel, der hedder Alice in Sunderland, som både handler om den engelske by Sunderland og Lewis Carrol, der skrev Alice i Eventyrland (en anden af mine yndlingsbøger)

Nævn 3 bogtitler, som du vil anbefale andre
– The road af Cormac McCarthy, The long walk af Stephen King og Monster af Patrick Ness.

Hvornår kommer din næste bog?
– Jeg udgiver en fantasy-horror-historie, der hedder Lysets hjerte, til foråret.

Links:
Hjemmeside
Facebook
Instagram

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s